Dannebrog og andre kristne symboler i det offentlige rum kan ende for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis et forbud mod kors i italienske klasseværelser stadfæstes ved menneskerettighedsdomstolens appelinstans, hvor den nu skal behandles.

Det skriver 37 hovedsageligt europæiske juraprofessorer nu i en 42 punkter lang henvendelse, som de håber kan påvirke appelinstansen.

Sagen udsprang af en klage fra en mor i Italien, som mener, at det er uacceptabelt, at hendes børn bliver påduttet kors i klasseværelset, og at korset strider mod det livssyn, hun ønsker at give videre til sine børn. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Flag med religiøse symboler i fare
Men professorerne mener, at det ikke bare er kors i skolerne, men alle religiøse symboler i det offentlige rum, der kommer under pres, hvis dommen stadfæstes. Det vil blandt andet sige de 17 nationalflag tilhørende lande under Europarådet, der indeholder religiøse symboler - herunder det danske.

Argumentationen fra de juridiske eksperter er, at Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol har introduceret begrebet 'retten til ikke at blive fornærmet' som en ny kategori i menneskerettighederne. En kategori, som professorerne mener åbner en ladeport af sagsanlæg mod alle typer af religion i det offentlige rum.

»Dommen sætter stat og religion på en uundgåelig kollisionskurs«, skriver professorerne.

Medina overdænget med æg i Ishøj
Professor i statskundskab på Københavns Universitet Ole Wæver, der blandt andet har specialiseret sig i sekularisering, mener, at professorerne har fat i den lange principielle ende, hvad angår glidebanen fra retten til religionsfrihed til en ret til ikke at blive fornærmet.

Et nyligt eksempel er sangerinden Medina, som i Ishøj blev overdænget med æg fra unge med muslimsk baggrund. De følte sig angiveligt krænkede over hendes påklædning og hendes kunstnernavn, som også er islams næsthelligste by.

LÆS OGSÅFan: »Behold dit navn, Medina«

»De unge kunne jo bare blive væk. Der er ingen, der tvinger dem til at gå til koncert«, siger Ole Wæver.

Han finder korsdommen, der blev afsagt sidste år og nu altså skal appel-behandles, meget interessant i den sammenhæng, fordi der mange gange blot skal rykkes lidt, før afgørelserne også får betydning i andre sager.

»Jeg kan heller ikke forestille mig andet, end at vi snart får danske sager ved domstolen«, siger han.

Til gengæld mener Ole Wæver ikke, at korsdommen får betydning for Dannebrog.

»Jeg gætter på, at Storkammeret (appel-instansen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, red.) ender med at sige, at en skoleklasse er en særlig kategori«.

Italienske protestanter er glade for dommen
Professor i lov og religion Marco Ventura fra universitetet i den italienske by Sienna holdt i går et oplæg i Oxford om korsdommen. I en mail skriver han, at dommen, hvis den stadfæstes, næppe vil strække sig ud over skoleverdenen, og ikke mindst vil den blive langt bedre argumenteret i Storkammeret.

»Siden 2001 har den italienske regering hævdet, at korset er et kulturelt symbol. Og paradokset i sagen om korset er, at Italien erklærer sig som en sekulær stat, og derefter beder Menneskerettighedsdomstolen om at acceptere, at sekularismen er symboliseret i korset«, siger han.

»Faktisk er blandt andet de italienske protestanter ret glade for dommen, fordi de opfatter den som et vigtigt bidrag til en mere seriøs opfattelse af religion i Italien«, siger Marco Ventura.