Vi har altid sat os spor. Fra små sentenser i stil med ’Kilroy was here’, der kan ses også på antikke bygningsværker, til hjerter skåret i træers bark. Og går vi endnu længere tilbage, finder vi hulemalerier med titusindvis af år på bagen.

Men street art, som vi kender den i dag, har sit egentlige udspring i de tidligste 1970’ere:

Stedet er New York. Her begynder årtusinders uautoriserede skriblerier på offentlige vægge at samle sig til det, vi senere kommer til at betegne som graffiti. Snart vrimler undergrundsbanen med sære navne skrevet med bogstaver så syrede, at de ofte er svære at læse for udenforstående.

Midt i årtiet udvikler de mindre ’tags’ sig til det, der kaldes ’pieces’, det vil sige større og mere farvestrålende stykker graffiti. Men så er festen også ved at være forbi. New Yorks økonomi kollapser, og kun ganske få graffitimalere fra den allerførste bølge fortsætter deres arbejde, sådan som Futura 2000 (med det borgerlige navn Lenny).
BANGKOK.  En automat-kommentar fra kunstneren Beejoir.I andre lande samler unge imidlertid spraydåserne op og starter graffitiens anden bølge. En af dem kalder sig Sweet Toof og bor i London. Han breakdanser, tag’er og er en del af en gruppe, der kalder sig Burning Candy Crew.

Sammen med vennen Cyclops skaber han blandt andet graffitifiguren ’Lenny the High Roller’, med kærlig hilsen og henvisning til netop Futura 2000, samt til et album af Ice T fra midt i 80’erne.

Denne nye bølge af graffiti og street art, der er den noget løse betegnelse for en bred vifte af kunstneriske frembringelser i det offentlige rum, adskiller sig på flere områder fra den oprindelige graffiti.

Ganske vist er de fleste gadekunstnere stadig optaget af at fange folks opmærksomhed med stærke farver og store flader, men i dag er en lang række af dem rykket indenfor i gallerierne.

Graffiti førte til stigende huspriser
En af de første til at bygge bro mellem gaden og galleriet er britiske Banksy. Hans værker har nu i flere år været så populære, at han på sin hjemmeside lige frem er blevet skældt ud for at forårsage voldsomme prisstigninger på de bygninger, han har dekoreret.

Andre er kun lykkelige for prisernes himmelflugt – f.eks. går der rygter om, at en husejer har sagsøgt London kommune, fordi de fjernede en Banksy-graffiti fra hans hus.
NEW  YORK. Nogle gange skal der ikke andet end en velplaceret ballon til, før et helt hus er forandret - som det skete i 2004, da en vis Dan Witz kom forbi. En nyskabelse i street art er også, at langt flere udøvere i dag har en kunstnerisk uddannelse med i bagagen. Det gælder for Sweet Toof, der i bogen ’Beyond the Street – The 100 Leading Figures in Urban Art’ fortæller om sin fascination af kunsthistoriens gamle mestre:

»Jeg ville så gerne lære at tegne og male, så jeg studerede både de spanske mestre og hollandske og flamske malere. Når alt kommer til alt, er det jo ligegyldigt, at jeg arbejder på gaden – det er stadig et maleri. Det handler om at skabe billeder«.

Græske Stelios Faitakis er også en af de gadekunstnere, der åbenlyst trækker på tidligere tiders stilistiske udtryk. Han har dekoreret sin hjemby, Athen, med store tableauer, som leder tankerne mod mosaikkerne fra Byzans med masser af guld og forenkling.

Selv nævner han den mexicanske murmaler Diego Rivera samt miniaturemalerier fra Persien blandt sine inspirationskilder. Og så foretrækker han i øvrigt ikke længere at arbejde på gader og stræder.

I stedet maler han i sit værksted og udstiller værkerne på gallerier – fordi han blev træt af at fryse om fingrene og hele tiden skulle se sig over skulderen. Det ødelagde hans koncentration, siger han i ’Beyond the Street’.

Våd street art i Venedig
Sådan har newyorker-duoen Faile, der udgøres af Patrick McNeil og Patrick Miller, det også. Deres udtryk er til gengæld tydeligt inspireret af popkunsten og værkerne nu så efterspurgt, at duoen har ansat en række assistenter til at udføre en del af arbejdet.

Og de få gange, de stadig drister sig ud i gaderne, forsvinder Failes værker straks – for kort tid efter at dukke op på kunstauktioner.

LÆS OGSÅDa graffitien rykkede ind i gallerierne

Faile tilhører den fraktion, der ikke arbejder udpræget politisk med sine værker. Blandt dem, som gør, finder man en af street artens ganske få kvinder, newyorkeren Swoon, som ’udstiller’ både i det åbne rum og i gallerier og museer som Museum of Modern Art.

I modsætning til Faile har hun et klart budskab: Verden er til for at blive forandret. Swoon er endda så flerfacetteret, at hun har taget street arten til søen – sidste år stod hun bag projektet ’Swimming Cities of Serenissima’, der kom sejlende til Venedig Biennalen. Findes der nogen bedre måde at bringe street art til kanalbyen Venedig?

Street art er i det hele taget blevet et internationalt fænomen. Selv i Bangkok findes der i dag over hundrede gadekunstnere, hvis man skal tro den amerikanske kunstner og tilflytter Beejoir. STOCKHOLM.  Graffiti kan føre til mange ting – mener tilsyneladende også svenske Akay, der har skrevet dette værk i sne.

Godt nok var de første thailandske gadekunstnere tro kopier af ikoner som Banksy og Shepard Fairey, der blev verdensberømt for sine Obama-plakater, men i dag er vinden vendt, og en helt ny stil under udvikling.

Beejoir selv laver street art med stencils, hvor igennem han kan spraye malingen hurtigt og effektivt. Meningen er, at hans budskaber skal være lige så hurtige at opfatte. Her er nemlig tale om politisk kunst i gaden, som når Beejoir lader et udmagret barn, placeret ved en hæveautomat, bemærke, at 15 millioner børn hvert år dør af sult.

Hvor er Banksy?
Andre går mere humoristisk til sagen, som stockholmske Akay og hans makker, Klisterpeter. Deres til dato største succes var et lille hus, som de opførte på en stor klippe, der deler en motorvej i to. Det var ment som en lille overraskelse for de forbipasserende, men folk begyndte at gøre huset til et mål for udflugter.

Med værker som dette har street arten taget skridtet ind i den tredje dimension – den rumlige. Og Akay er ikke alene om at arbejde på denne måde, for i Washington skaber Mark Jenkins vellignende menneskefigurer, som han opstiller i bizarre situationer på gaderne.

I New York har Dan Witz vist, at der kun skal en enkelt velplaceret ballon til, før et helt hus ændrer karakter.
SKOTLAND.  Et slot – efter besøg af brasilianerne Os Gêmeos. Forandret kan man også mildest talt kalde Kelburn Castle i Skotland, for her plagede den tiende Jarl af Glasgows børn deres far så længe, at han til sidst gik med til at lade blandt andre tvillingerne Otávio og Gustavo Pandolfo fra Sao Paulo bemale det ydre murværk.

Os Gêmeos, der netop betyder tvillingerne, er kendt for deres farvestrålende stil, der nu lyser ikke så lidt op i det skotske.

Også Danmark er med på bølgen og er i bogen ’Beyond the Street ...’ repræsenteret med både kunstneren HuskMitNavn og galleriet V1 Gallery. Og det med god grund, for HuskMitNavn er både humoristisk og skarp, mens V1 Gallery har vist udstillinger med store street art-kanoner som Shepard Fairey, Futura 2000 og Banksy.

Sidstnævnte er, sært nok, ikke at finde i bogen, hvilket skulle skyldes, at Banksy insisterer så hårdt på sin anonymitet, at forlæggerne simpelthen ikke kunne få fat i ham. Men måske dukker han op, hvis der kommer en næste version af sagaen, der følger gadekunsten beyond the street?