fakta

jakob ejersbo. Tre posthume bøger, den første udkom i denne måned. Foto: Thomas Borberg

Jakob Ejersbo (1968-2008) debuterede i 1998 med romanen ’Fuga’ og fik sit store gennembrud i 2002 med romanen ’Nordkraft’, som siden blev filmatiseret.

Umiddelbart før sin tidlige død af en kræftsygdom afleverede han til sit forlag, Gyldendal, tre manuskripter på i alt 1.600 sider: romanen ’Eksil’, novellesamlingen ’Revolution’ samt romanen ’Liberty’, der udkommer i dag. Tilsammen udgør de tre bøger en Afrikatrilogi, som bærer præg af Jakob Ejersbos ophold i Tanzania i årene 1974-77 og 1981-83 sammen med sine forældre og storesøster. Han besøgte også siden Tanzania mange gange.

Da ’Eksil’ udkom i april 2009, skrev Lasse Horne Kjældgaard i sin anmeldelse bl.a., at den »handler om vild, grænsesøgende ungdom, ligesom ’ Nordkraft’, men scenen er syd for Sahara i stedet for Nordjylland, og den foregår ikke blandt underklassen, men blandt mennesker, som i den lokale sammenhæng har status af overklasse alene i kraft af deres hudfarve. Over fire år i 1980’erne (1983-86) følger romanen teenageren Samantha, eller Sam, som er født i England, men som har boet i Tanzania, siden hun var tre år. Som datter af en fordækt far, der er officersuddannet i den britiske specialstyrke SAS, og som officielt driver et hotel, men som uofficielt arbejder som regional militærrådgiver for skiftende kupmagere, og en fordrukken, nedbrudt mor, der i løbet af romanens andet år ekspederes tilbage til England«.

Da ’Revolution’ udkom i august 2009, skrev Mikkel Bruun Zangenberg i sin anmeldelse, at vi her har »en samling beretninger, der på den ene side suger næring af og langt ude er i slægt med så forfinede vestlige Afrikaskribenter som Hemingway, Conrad, Blixen og senest Katrine Marie Guldager, men som samtidig på den anden side gnistrer af en rå doku-realisme, med uskrømtede kilder i journalistik og rejselitteratur. Først og fremmest har vi dog et vigtigt perspektiv! Gennem sine ni jegfortællere, der skiftevis er kvinder og mænd, skiftevis etniske hybrider og ’rene’ hvide, får vi ganske enkelt og meget lidt simpelt et blik på, en viden om og en gengivelse af en verden, der almindeligvis er umådelig fjern for de fleste af os«.

I dag udkommer Jacob Ejersbos sidste roman, 'Liberty'.

Kort før forfatteren døde af kræft afleverede han tre manuskripter på i alt 1.600 sider til sit forlag Gyldendal.

Romanen 'Eksil' udkom i april 2009, novellesamlingen 'Revolution' i august.

'Liberty' er sidste bind i Afrika-trilogien, og romanens historie bliver fortalt gennem de to teenagedrenge Christian og Marcus. Den ene er dansk, den anden afrikansk, og begge bosat i Tanzania, hvor de bliver voksne i en intens og voldsom verden af sex, stoffer, død og venskab.

Dristig leg med kontinenterne
Fortællingen om de to drenge begejstrer dagbladenes anmeldere. Således udbryder Jens Andersen i spalterne på Berlingske Tidende: »Hvilken trefløjet gravskrift over den vestlige kulturs forfald!«.

»Forfattet af et menneske, der befandt sig på sin egen private gravs rand, men altså nåede at få lagt sit vitale mammutværk i hænderne på en forlægger, der har fulgt det nænsomt til dørs«.

Han spørger, om det vil leve videre i dansk litteratur om 10, 20, 50 og 100 år - og svarer selv:

»Jeg tror det. Som talerør for ungdommen til alle tider har især 'Liberty' en chance for at blive klassiker og måske endog gå hele vejen, videre op i verdenslitteraturen i vores globaliserede tidsalder. Ærlig talt, hvem skriver lignende bøger ude i verden? Og hvornår har vi sidst set en dansk forfatter træde ind på den store verdensscene og lege så dristigt med kontinenternes kultur?«.

'Liberty 'får seks stjerner i Berlingske Tidende.

»Sprøjtende af saft og ubekvemme udsag...«
JyllandsPosten giver bogen fem ud af seks stjerner og Jon Helt Harder skriver, at »man sjældent kommer til at læse noget, der er så intenst over så lange stræk som denne roman. Aften efter aften har jeg slukket lampen halve eller hele timer senere end fornuftigt var. Jeg tager min avishat af – og ud falder de fem stjerner – for den bedrift: Over 700 siders spænding sprøjtende af saft og ubekvemme udsagn, der svider som stumper af sandheder efter læsningen«.

Kristeligt Dagblad anmelder er den eneste skeptiker blandt læserne. Lars Handesten mener, at den midterste del af trilogien, 'Revolution', fungerer bedre end 'Liberty'.

Alligevel lader han sig rive med:

»Romanen er som den berømte brumbasse, der i princippet ikke kan flyve, men gør det alligevel. Mærkeligt nok føler jeg mig revet med af romanen og nærer en interesse for de to gutter, selvom de hverken er særlig sympatiske eller elskværdige. De er hustlere uden speciel charme. Men jeg vil gerne vide, hvordan det går dem og følger dem så hele vejen mod de sidste siders slutspil, som jeg selvfølgelig ikke skal afsløre her«, skriver anmelder Lars Handesten.

Kristeligt Dagblad uddeler ikke stjerner i sine anmeldelser.

Varme og sanselighed
I Politiken skriver Bjørn Bredal, at bogen er »stor som et kontinent, svedigt som et diskotek i Dar Es Salaam og sort som en rejse til nattens ende«.

»Det mærkelige er, at dette Afrika efter de 700 siders gru og håbløshed, men også varme, sanselighed og eksistentielle grundmenneskelighed, næsten ikke er til at undvære for læseren. Man er totalt med tårer fra øjnene, som Marcus siger i det lille afsnit ' Brændende spyd', hvor han ligger på hospitalet med en knust fod - kørt ned af en finne, som har opdaget, at hans kone i det høje Helsinki har født en baby med farve som et lille stykke chokolade«.

LÆS ANMELDELSENEjersbos sidste bog er stor, svedig og sort

Politiken giver den afdøde forfatter fem ud af seks hjerter. Én mindre end Ekstra Bladet, der altså lander på seks stjerner, og hvor anmelder Carsten Norton skriver:

»Som læser bliver man trist over at tage afsked med Ejersbos Tanzania, når sidste side er læst. Men endnu mere trist over, at dette -formodentlig - også er den endelige afslutning på et monumentalt forfatterskab«.