Se en video af en abe, der stikker en finger op i røven. Når videoen er færdig, får du anbefalet bøger om abers anatomi og musik af Gorillaz.

Det er ideen bag Danmarks første digitale bibliotek – Palles Gavebod – der henvender sig til ’tweens’ eller børn i alderen 8 til 12 år og åbner på mandag om en uge.

En af hovedarkitekterne bag er tegneren Anders Morgenthaler.

»Jeg synes, at biblioteker er fantastisk, så jeg ville gerne komme med et bud på, hvad man kunne gøre. Min ide var at flytte hele biblioteket over på nettet og gøre det til et samlingspunkt«, siger Morgenthaler, projektets kreative producer, og hvis produktionsselskab, Copenhagen Bombay, står bag ideens udformning.

Faldende besøg på børnebibliotekerne
Anslaget til Palles Gavebod kom i 2005.

Da viste den årlige biblioteksstatistik, at antallet af besøgende var faldet markant – især på børnebibliotekerne. Det sendte et signal om, at børnene skulle betjenes anderledes på folkebibliotekerne.

Den daværende hjemmeside matchede ikke de sider, børn ellers brugte på nettet. Der skulle laves noget andet. Noget professionelt, fortæller Jens Thorhauge, der er direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier.

LÆS OGSÅSucces med selvbetjening truer bibliotekaren

»Vi ville være på omdrejningshøjde med medieudviklingen og sikre, at børn og unge fik adgang til biblioteksmaterialer og servicer på en måde, der var tidssvarende«, siger han.

Styrelsen, der står for bibliotekernes infrastruktur og udvikling, nedsatte et udvalg, og så gik man til Anders Morgenthaler.

En »utømmelig vidensbrønd«
Palles Gavebod fungerer sådan, at man får et login ved at blive oprettet som låner på et bibliotek. Med det kan man blandt andet spille spil, høre musik og læse bøger.

Siden er opbygget generisk, så ser man aben med fingeren i røven, ja, så får man anbefalet andet, der har relation til aber.

På den måde skal hjemmesiden fungere som en »utømmelig vidensbrønd«, som Biblioteksstyrelsen udtrykker det.

»Planen er, at brønden konstant skal fyldes op af 90 børnebibliotekarer landet over, der har Palles Gavebod som en af deres arbejdsopgaver. De opdaterer med nyheder og indhold inden for medierne. Meningen er, at børnene kan blive stimuleret i uendelighed med det, de finder interessant. Styrelsen har ikke sat nogen tal for benyttelsen op som mål – det skal bibliotekerne selv gøre. Men ønsket er, at børn skal bruge såvel det digitale som det fysiske bibliotek mere. Eller som minimum fastholde den benyttelse, bibliotekerne i forvejen har«, siger Jens Thorhauge.

Stimuleres til noget nyt
37-årige Anders Morgenthaler husker, da han selv var barn. Han brugte biblioteket. Det var der, han læste sin første Bret Easton Ellis-bog.

Der han så, at andre også tegnede. Der, han fik sin dannelse. I skolen fik han at vide, at han ikke kunne finde ud af at skrive og læse. Men han kunne finde ud af at låne 20 tegneserier.

»På biblioteket blev jeg stimuleret til at gøre noget nyt. Og det her kan være med til at stimulere andre børn og vise, at de kan blive til alle mulige ting«, siger Anders Morgenthaler, der selv har to børn på henholdsvis to og syv år.
Medarbejder.  Stræberen Kuno er en gul firkant og en af de seks figurer, som Anders Morgenthaler har lavet til Palles Gavebod. De geometriske figurer 'arbejder' på det digitale bibliotek.Illustration: Copenhagen Bombay/Palles Gavebod Han har fokuseret meget på at ramme bibliotekets målgruppe blandt andet ved sprogvalget.

»Det er en udfordring at skabe universet, fordi det ikke må blive det vigtigste, så det fjerner fokus fra indholdet. Jeg kunne ikke lave figurer, der er for sjove. Jeg kunne ikke lave en Dolph (populær flodhest fra Wulffmorgenthaler-universet, red.), for så går børnene kun derind for hans skyld, og når han ikke siger noget nyt, så gider de ikke komme der mere«, siger Anders Morgenthaler.

Ifølge ham bliver lykken langtfra gjort blot ved at lancere gaveboden. Han estimerer, at det vil tage ti år, før siden fungerer optimalt. Hvis der altså bliver holdt fast. Og dét gør der, lover Jens Thorhauge fra Styrelsen for Bibliotek og Medier:

»Når vi har etableret det, så må vi også køre det. Det er en fuldstændig afgørende del af et folkebibliotek, at der er et tilbud som det her til børn«.

Tween-spots
Indtil videre har det kostet 11 millioner kroner, og det kan vise sig, at pengene er givet helt rigtigt ud, mener adjunkt på Aalborg Universitet Malene Charlotte Larsen, der forsker i sociale medier og unges internetforbrug.

»Palles Gavebod vil helt sikkert appellere til børn og unge, der i forvejen interesserer sig for musik, film, bøger og spil, når det hele er samlet et sted. Og det, der interesserer dem, tager de som regel med hen i deres praksis på nettet«.

LÆS OGSÅLektiecaféer giver nye kunder til bibliotekerne

Palles Gavebod skal også findes på de fysiske biblioteker. Der skal oprettes tween-spots med møbler til de unge, hjemmesidens specielle figurer og ting, der indikerer, at det er et sted for målgruppen. Derudover samarbejder man sammen med DR’s børnekanal Ramasjang. De to medier skal dele fortællinger og univers. Og referere til hinanden.

Gulerødder
»Ser man en sjov udsendelse på Ramasjang, så kan man efterfølgende gå ind på Palles Gavebod og finde mere om det, og så skal man kunne komme til nogle arrangementer, der også omhandler temaet, på de fysiske biblioteker«, siger Jens Thorhauge.

Hvert bibliotek bestemmer selv, hvor meget de vil være med. For biblioteksstyrelsen er succeskriteriet, at bibliotekerne promoverer det aktivt, og at de mål, de sætter lokalt, opnås. Styrelsen har udarbejdet materialer, der skal sikre, at bibliotekerne rent faktisk er aktive.

»Men vi har ingen redskaber til at komme efter dem. Vi har kun gulerødder«, siger Jens Thorhauge, der tror på succes.

Anders Morgenthaler tror også på succes. Men hvorfor?

»Det fantastiske ved biblioteket er, at det hele jo er pissegratis. Børn elsker ting, der er pissegratis. Det fantastiske ved Palles Gavebod er, at man kan blive ved med at få viden. Der er ingen grænser«.