Prins Henrik erkender, at han har haft mere end svært ved at omgås det danske sprog.

I portrætbogen ’Enegænger’ indrømmer prinsgemalen, at en af hans livs største fejl er, at han ikke lærte at tale et ordentligt dansk, og han forstår godt kritikken.

»Det har skadet mig meget i det billede, danskerne har af mig«, siger prinsen i bogen.

Sproget er en barriere
Over 386 sider gennemtrawler den dansk-franske journalist Stéphanie Surrugue Prins Henriks liv med sig selv, dronningen, sine børn og vennerne.

LÆS Kronprinsen: Danskerne mobber min far

Og ikke mindst livet med danskerne, som kun langsomt, meget langsomt, tager den flamboyante franskmand til sig.

Prins Henrik er klar over, at sproget har været en barriere mellem ham og danskerne.

»Jeg formoder, at folk må have sagt til sig selv: Denne prins er ligeglad med os, og han vil ikke lære vores sprog, og han ringeagter os uden tvivl. Mange har troet, at jeg ikke ville være dansker«, siger han.

Han ville gerne være dansker
Prinsgemalen ville imidlertid gerne være dansker.

»Naturligvis. Jeg kom til Danmark med et ønske om at integrere mig fuldstændig i mit nye land. Og jeg skulle tage en hel kultur til mig, ikke bare håndplukke de dele af den, som jeg holdt mest af.

Men der var så meget nyt at lære, synes han.

»Jeg skulle lære så meget, landets geografi og historie, skikke og sædvaner og min egen rolle. Jeg negligerede vigtigheden af sproget«, siger han.

Dansk er uartikuleret
Prinsgemalen understreger, at han ikke ringeagtede dansk.

»I dag ved jeg, at jeg aldrig kommer til at tale 100 procent flydende dansk. Det ærgrer mig. Det indrømmer jeg gerne«, siger han.

Mener De, at dansk ikke er et smukt sprog, vil forfatteren vide.

»Det kan være uartikuleret – når man hører et r, f, g eller d, så ved man aldrig, hvordan det skal skrives. Derfor falder det mig lettere at læse dansk end at tale det«, svarer han.