»Biblioteket er ikke længere et sted, hvor man bare kommer for at låne bøger«, siger direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge, der samtidig er formand for udvalget bag ’Folkebibliotekerne i vidensamfundet’:

»Rapportens budskab er, at der er brug for en bredere forståelse af biblioteket. I en digital tidsalder og i videnssamfundet bevæger vi os over imod, at der er adgang til materialer alle steder. Det ændrer bibliotekets funktion, der får mere karakter af medborgercenter, læringssted og kulturhus«.

Borgerservice
Den konklusion vækker bekymring i Sverige, hvor Malmøs danske stadsbibliotekar Elsebeth Tank advarer mod, at man ikke glemmer bibliotekets kerneydelser:

»Med optagelsen af borgerservice, læringscenter og andre nyttige opgaver risikerer man, at ens strategiske fokus bliver så optaget af disse ting, at man glemmer udviklingen af bibliotekets kulturelle kerne. Man bliver nemt så forhippet på nyttiggørelsen af biblioteket, at man kan glemmer de mange andre områder, biblioteket dækker«.

LÆS OGSÅLektiecaféer giver nye kunder til bibliotekerne

Netop borgerservice bliver i rapporten fremhævet som en samfundsopgave, biblioteket kan hjælpe med at løfte.

»Mange biblioteker landet over er blevet lagt sammen med Borgerservice. I starten var der en vis bekymring for, at sammenlægningen skulle gå ud over det kulturelle frirum, som bibliotekerne skal indeholde. Men det er ikke vores erfaring, at det er sket. Tværtimod har sammenlægningen vist sig, at give mere liv i bibliotekerne og brugerne oplever det som god service, at bibliotekarerne også kan hjælpe med den slags opgaver. Som rapporten lægger op til, er bibliotekets vigtigste opgave ikke at udlåne bøger, men at oplyse«. Siger Jens Thorhauge, der dog understreger, at bøgerne er en vigtig del af oplysningen.

Et ideologisk frirum
Næstved Bibliotekerne er et af de steder, man har gjort borgerservice til del af den daglige praksis. Her kan borgerne blandt andet booke en bibliotekar til at hjælpe med ansøgninger om boligsikring og børnebidrag.

Elsebeth Tank kan godt se det praktiske i ordningen, men advarer mod at give køb på bibliotekets apolitiske rolle:

»Borgerservice er blevet en trend på bibliotekerne. Ud fra en kommunal betragtning kan jeg godt se, at det er nærliggende, at placere kommunale opgaver her. Og nogle opgaver er da også oplagte at klare på biblioteket, men det er jo et spørgsmål om, hvor man trækker grænsen. Når man begynder at kunne afhente sygesikringsbeviser og pas, og få udleveret høreapparater på biblioteket, så sker der nemt en forskydning i opfattelsen af stedet. Det er problematisk, hvis biblioteket forveksles med et kommunalt servicecenter, da dets status af ideologisk frirum kan komme under pres. En vigtig rolle for biblioteket er at iscenesætte ligeværdige møder mellem mennesker fra forskellige samfundslag, det kan kun lade sig gøre, hvis folk kan komme uden at skulle legitimere sig. Men er det muligt at holde den distance, når man har været og hente sine identitetspapirer dagen før?«.

Uddannelse og læring
Et andet vigtigt punkt på rapportens dagsorden er læring og uddannelsestilbud. Her nævnes it-kurser og læsehjælp som konkrete indsatsområder.

»Her i Malmø har vi også indgået et samarbejde med den svenske uddannelsesforvaltning, men vi har været meget bevidste om at udstikke nogle retningslinjer, der stemmer overens med vores generelle idegrundlag. Vi har bl.a. krævet, at kursisterne ikke har registreringspligt. Det er vigtigt, at brugerne kan forblive anonyme, når de kommer på biblioteket. Desuden afslog vi forvaltningens oplæg om, at vi skulle afholde eksamener, da biblioteket ikke skal forbindes med et sted, hvor man bliver værdisat og certificeres«.

Jens Thorhauge har været med til at udforme rapportens anbefaling om læring og kurser, og er stor tilhænger af at benytte biblioteket på denne måde:

»Undersøgelser har vist, at godt 40 procent af den danske befolkning betragtes som it-analfabeter, her er det oplagt, at bibliotekerne sætter ind. Det gør vi i form af kurser i eksempelvis Google-søgning og brug af Skype, ligesom bibliotekarerne mere uformelt står til rådighed for brugernes spørgsmål«.

For meget hjerne og for lidt hjerte
Læringstilbuddene er i følge Thorhauge blot en af de måder, hvorpå bibliotekerne kan styrke danskernes arbejdsduelighed fremover.

En anden er den øgede arrangementsvirksomhed, bibliotekerne nu i højere grad skal satse på. Til det formål er der i 2010 blevet uddannet 40 Kulturtrænere, der skal sikre, at kulturelle arrangementer bliver en fast bestanddel af de danske biblioteker.

LÆS OGSÅForslag: Biblioteker skal være kulturarenaer

»Kulturtrænerne skal hjælpe til at understøtte den samfundsmæssige sammenhængskraft, bibliotekerne også skal være med til at opretholde. Arrangementer der tiltrækker og engagerer folk er vigtige. Vi bor, arbejder og går ud blandt mennesker, der ligner os selv. Biblioteket er et af de få steder, hvor mennesker fra alle forskellige sociale lag kommer. De mødes på biblioteket og vores opgave er så at kvalificere dette møde. Det er traditionelt sket via læseklubber o.l., det kan vi nu supplere med bredere arrangementer, der også kan sætte nutidige problemstillinger på dagsordenen«.

Nødvendig debat
Elsebeth Tank bakker i høj grad op om mere kultur på bibliotekerne, men påpeger vigtigheden af decentralisering:

»Rapporten anbefaler fokus på klima og livsstilsproblemer, men hvorfor ikke fokusere på fattige befolkningers levevilkår eller menneskehandel? Jeg er med på, at rapporten ikke dikterer men anbefaler, men de støttemidler bibliotekerne kan søge om tildeles sandsynligvis i forlængelse af rapportens anbefalinger. Dvs. at indholdsmæssige anbefalinger kan få en meget konkret indvirkning på de enkelte bibliotekers kulturelle udfoldelsesmuligheder. På den måde kan man nemt komme til at dræbe kreativiteten på de enkelte biblioteker«.

Elsebeth Tank understreger, at hun ikke er skråsikker i sin kritik af rapporten, men mener, at vi er nået til et punkt, hvor en mere grundlæggende debat om bibliotekernes formål og fremtid er nødvendig.

»Rapporten har mange gode ideer, men jeg sidder tilbage med fornemmelsen af, at der ligger lidt for meget hjerne og lidt for lidt hjerte bag. Nyttetankegangen har nok fået et nyk for meget«.