Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Bøger 8. sep. 2010 KL. 09.35

Forfattere sender appel til regeringen

Nedskæringerne vil gøre arbejdet umuligt for mange forfattere, siger foreninger.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Maja Elverkilde debuterede i 2008 med novellesamlingen ’Alt det der er mit’ og fik gode anmeldelser.

Bogen har, når man tager i betragtning, at det er litteratur i den smalle ende, klaret sig rigtig godt, synes hun selv. Forfatteren har fået en del opmærksomhed og har været ude til en del oplæsninger.

Men det betyder ikke, at hun kan leve af at være forfatter. Regnestykket for ’Alt det der er mit’ ser således ud:

Royalty fra forlaget:
7.500 kroner.

Bibliotekspenge:
To gange lidt over 2.000 kroner, altså omkring 4.500 kroner i alt.

13 oplæsninger til mellem 2.000 kroner og 4.000 kroner per gang, i alt 40.000 kroner.

Alt i alt har novellesamlingen, som hun brugte to år på at skrive, indbragt omkring 55.000 kroner. Før skat.

Forfatter og sekretær på deltid
Det er ikke en indtægt, Maja Elverkilde kan leve af.

Men da hun vil skrive, har hun et deltidsjob som sekretær i Danske Skønlitterære Forfattere, hvor hun kan veksle frem og tilbage mellem forfattergerningen og lønarbejdet.

Og det kan kun lade sig gøre, fordi hun i 2009 fik et arbejdslegat fra Statens Kunstråd på 150.000 kroner.

»Ellers ville jeg være tvunget til at have et fuldtidsarbejde, og så ville det være meget svært også at lave noget ordentligt som forfatter«, siger hun.

Gode bøger tager tid
For Maja Elverkilde har som de fleste andre familie, hjem og husholdning, som kræver, at der kommer penge ind på kontoen.

»Legatet er det, der gør forskellen for mig. Det giver mig mulighed for at koncentrere mig om at skrive i nogle perioder«, forklarer hun.

Legatet er det, der gør forskellen for mig. Det giver mig mulighed for at koncentrere mig om at skrive i nogle perioder.

Maja Elverkilde, forfatter

I øjeblikket er hun i gang med sin næste bog, men langtfra færdig. Det tager tid at skrive noget godt.

Derfor er Maja Elverkilde i lighed med forfatterforeningerne dybt bekymret over, at den pulje, som Kunstrådet de sidste otte år har kunnet uddele arbejdslegater fra, nu løber ud og måske helt forsvinder.

»Lige pludselig skal vi forfattere deles om langt færre penge«, siger hun.

Men sådan ser fremtiden ud til at blive.

Finanslovsforslag sløjfer støtten

Forfatterne vil formentlig få langt færre støttekroner i fremtiden, hvis regeringens finanslovsforslag bliver vedtaget. Her er der ikke sat penge af til at fortsætte den pulje, som sidste år støttede 111 forfattere økonomisk.

LÆS ARTIKELForfattere mister millioner

Og det er langtfra sikkert, at politikerne kan finde pengene på et i forvejen beskåret kulturbudget i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Litteraturpuljen på 11 millioner kroner årlig bliver også kaldt biblioteksafgiftspuljen. Den har eksisteret i otte år og har sikret en lang række forfattere legater på 100.000 kroner og 150.000 kroner.

Forfattere tjener mindre
Litteraturpuljen udgør i dag mere end en tredjedel af de midler til litteratur, Statens Kunstråd råder over.

Af de 111, der i 2009 modtog legater fra puljen, lå 27 forfattere under 1.800-kroners grænsen, andre 59 modtog under 50.000 kroner i bibliotekspenge om året.

Derfor har Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere sammen sendt en appel til Folketinget om at finde pengene igen.

I brevet fremhæver de to foreninger, at den gennemsnitlige indkomst for en roman sjældent beløber sig til over 50.000 kroner i hele bogens levetid.

»Alt i alt tjener forfattere i gennemsnit 100.000 kroner om året på forfatterrelateret arbejde. Altså før skat og den bebudede besparelse. De 100.000 kroner, som nu skrumper yderligere, er allerede under fattigdomsgrænsen i Danmark«, skriver de to foreninger i brevet.

Færre bøger på hylderne

Forfatterne pointerer også, at mens udgifterne til mad, husleje og opretholdelse af livet er steget, så er indtægtskilderne for forfatterne faldet.

De 100.000 kroner, som nu skrumper yderligere, er allerede under fattigdomsgrænsen i Danmark

Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere

Det skyldes, dels at der er færre bøger på hylderne på bibliotekerne og dermed færre bøger til at udløse biblioteksafgiften til forfattere, dels at indtægten fra salg af bøger er faldet markant med de frie bogpriser.

»Med de allerede svindende indtægter fra biblioteksafgiften og bogsalg bliver et eventuelt stipendium afgørende for mange forfattere for at få økonomien til at hænge sammen. På nuværende tidspunkt er antallet af ansøgere om et legat og dem, der får et, ude af trit med hinanden. Hvordan bliver det ikke, dersom Litteraturpuljen forsvinder«, spørger de to foreninger.

Rigtig vigtig pulje
Ifølge centerchef på Litteraturcenteret under Kunststyrelsen, Marianne Kruckow, så er det særlige ved Litteraturpuljen ud over arbejdslegaterne til skønlitterære forfattere, at det er den eneste pulje, der også støtter egentlig faglitteratur.

Ligesom Litteraturpuljen er den eneste, der kan give støtte til større oversættelser og til prøveoversættelser, når man forsøger at markedsføre dansk litteratur i udlandet.

»Derfor er det en rigtig vigtig pulje. Det er den største i Kunstrådet, og eksempelvis prøveoversættelser er helt afgørende, hvis man skal sælge dansk litteratur til udlandet«, siger hun.

Hobbyforfatter
Uden arbejdslegater er Maja Elverkilde overbevist om, at hun er nødt til at finde et fuldtidsarbejde.

Så må hun nøjes med at være en slags hobbyforfatter i fritiden.

»Men det ville aldrig blive lige så godt, for det kræver tid og arbejdsro at skrive godt. Det tager lang tid at blive en god forfatter og skrive gode bøger«, siger hun.

Annonce
Annoncer
Det arabiske oprør
27. maj. KL. 09.39
massakre. Billedet her stammer fra en amatørvideo udsendt via Shaam News Network i går. Det viser angiveligt et såret barn i byen Houla, hvor mere end 90 i går blev dræbt. 32 af dem var ifølge FN børn. - Foto: Anonym/AP

32 børn under 10 år dræbt i syrisk massakre

Oppositionshær opsiger Annans fredsplan, så længe FN ikke beskytter civile.

Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Medier
27. maj. KL. 01.12
Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Grandprix-Soluna: »Nå, okay. Den havde jeg ikke lige set komme«

En skuffet Soluna Samay er overrasket over sølle 21 point.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen