Danske pressefotografer viser gang på gang, at de har verdensklasse.

Det kan godt være, at danskerne som folkeslag ikke er vilde med virkeligheden i dens mere voldsomme fremtrædelsesformer, men fotograferne har et godt øje til den.

Derimod er der i Danmark ikke nogen stor tradition for det gennemført iscenesatte fotografi.

LÆS INTERVIEWKreativ fotograf iscenesætter »mere sande« portrætter

Portrætfotografen Per Morten Abrahamsen skabte sin helt egen farvebevidste stil inden for den fotografiske opstillingskunst, men som helhed spiller det slet ikke samme rolle som i mange udlande.

Det kunne se ud til, at det omhyggeligt opstillede og absolut artificielle tableau virker for selvpromoverende og blæret på den danske sensibilitet.

Hva’ så fotograf, er virkeligheden nu ikke længere god nok?

Et kendt parallelunivers
Næh. I hvert fald ikke for fotografen Tomace.

I spidsen for en mindre hær af stylister, makeupartister og rekvisitjægere har han i fotobogen ’What A Beautiful Waste of Talent’ iscenesat en række danske kunstnere overvejende fra popmusikkens og filmens verden.

Fra Thomas Bo Larsen til Maya Albana er de kendte og knap så kendte sat i scene ud fra en gennemgående idé.

Skuespiller.  Thomas Bo Larsen. Foto: Tomace Spørgsmålet er lige så enkelt som pirrende: Hvem eller hvad ville du have været i dag, hvis ikke du var blevet den, du er, og laver det, du laver?

Hvem bor skjult bag det kendte ansigt? I tilfældet Bent Fabricius Bjerre er afskrælningen af det kendte ansigt meget konkret.

I bogen stirrer den unge dj og producer Mike Sheridan op på et billede af sig selv som gammel og rynket.

Han skåler med det. Det siger ham klart nok ikke en dyt. Han er så ung og fremstormende, at han bare vil være nøjagtig lige så funky, som han er nu.

Sangerinden Oh Land ville have været hestepige af den meget strenge og hårde skole, hvis hun stadig havde været Nanna Øland.

LÆS ANMELDELSEPop-pige sigter mod udlandet med vaskeægte hit

Det er altså billedfortællinger, der eksisterer et sted mellem fiktion og virkelighed. Personen er autentisk, men figuren er fiktiv. Eller er det omvendt?

Måske giver fotografen bare en lejlighed til et kik ind i et personligt parallelunivers.

Sådan noget må nødvendigvis være meget omhyggelige skud i tågen. Rammer fotografen en sandhed i alt det opstyltede? Eller kommer han bare til at stylte op til øjenfest, inden både han og modellen lander et pladasksted midt mellem kunstfotografi og modemagasin på afveje?

Den gennemført kunstige virkelighed
I tilfældet Sonja Richter bliver det til en historie om at blive gode venner med sit indre barn. Det er lige til at folde smukt ud som en psykologisk billedbog.

I tilfældet Karen siger det bare sjask, fordi ideen om at skære orientalske struber over med en vifte er visuelt knivskarp. Nogle har drømme, andre har essens.

Skuespiller.  Sonja Richter. Foto: Tomace Mikael Bertelsen er i forvejen så minutiøst sat i scene, at der i det nøgne kontorstudie i Tomaces optik ikke er meget at tilføje ud over et par bare fødder.

Omvendt med Nik & Jay, der i overlæsset stil kører cirkusshowet videre til omkvædet ’Illusionens død’.

SE POLITIKEN TVBurhan G, Nik og Jay splitternøgne i ny video

Her er den eneste virkelighed den, man i fællesskab har stablet på benene, og som tårner sig op i vakkelvorne tableauer.

Kun holdt oppe af skamløs iscenesættelse og fotografisk tyrkertro på, at det gennemført kunstige også er et bud på en form for konkret virkelighed.

Fotobogens oprindelse
Løse påstande, kulørte drømme og stoltserende påfugle fra de kendtes popland. Her er man gøgler, baron eller verdensbetvinger og som barn igen.

Her ser man fantastisk ud – selv når man forestiller sig, hvordan livet som helt almindelig ville have været. På poppladens omslag er husmoderen altid eksotisk. Cigaretrygende og smadret eller sexet som Szhirley.

Skal man finde ophavet til ’What A Beautiful Waste Of Talent’, er 1970’ernes pladeomslag i almindelighed og designgruppen Hipgnosis’ i særdeleshed ikke det dummeste sted at starte.

Musiker.  Oh Land - en hestepige af den meget strenge og hårde skole. Foto: Tomace