heerup. Den folkelige særling, kunstneren Henry Heerup, fylder en hel sektion af nummeret, der i øvrigt er fyldt med sjove og skæve indfald. Illustrationer fra tidsskriftet

Jeg tror, det er en langt større kunst, end man umiddelbart skulle tro; det, som folkene bag Maskinfabrikken gør, er jo at holde dampen umanerligt højt oppe, hver gang at præsentere for os, de lamslåede læsere, en jublende, barok brokkiste af skægge sager og strittende gevandter.

LÆS OGSÅVerden forgår, Maskinfabrikken består

Denne gang er nummeret dedikeret en smule til Heerup, den gamle nisse ude fra Rødovre, og på forsiden får vi angiveligt et sort-hvidt foto af en splitternøgen, vinterbadende Heerup, eller er det Victor B. Heerup, som redaktøren skriver?

Utopia meldes savnet
Under alle omstændigheder ligger linjen klar: muntre spark langt under bæltestedet til den siddende regering, kollager, der overlejrer gamle tryk og ord med en fed, sort tuschpens balstyrige streger, det allerbedste af den allernyeste prosa og lyrik på vej ud i verdens frådende bølger, og idiosynkratisk, altid insisterende gammeldags, førmoderne polemik, som i brevet fra fabrikant Andersen til redaktør Stilling, hvor det fremhæves, at medierne nu stort set kun skriver om de »hotteste navne«, f.eks. den voldsomt overvurderede Karl Ove Knausgård.

LÆS ANMELDELSEKarl Ove Knausgård holder et formidabelt niveau

Humoren er altid kontant og undertiden elliptisk, f.eks. som tre ord på bagsiden af forsiden: ’Læger uden aktier’, eller som på side 1, hvor der blot står:

»Vi har forståelse for at De ikke kan huske noget«, eller lidt inde, hvor Lautrop har en pragtfuld tuschtegning, der står en rygende kvinde ved siden af et cafébord, mens hun holder en fane højt, hvorpå der står: ’Utopia kom hjem mor savner dig’.

Ja, vi savner hende alle.

Litteraturens lagerekspedient
På litteratursiden er der adskillige heftige godbidder; et digt af Peter Poulsen, et legende ditto af Palle Sigsgaard, Morten Søkildes prosa om Warhols skyggebilleder, uddrag af Lone Aburas dengang (december 2010) ikke udgivne ’Den svære toer’, udpluk af Lars Skinnebachs endnu ikke publicerede ’Øvelser og rituelle tekster’ (bortset fra i en halvhemmelig præpublikation af After Hand), men vi får også ting af talentfulde Amalie Smith – og ikke mindst den ondsindet vittige ’95 teser om læseren’ af René Jean Jensen og Martin Larsen, hvor enhver læser ikke kan nøjes med at føle sig ramt, men decideret må erkende at være gennemhullet, det lyder f.eks. sådan her:

LÆS INTERVIEWLone Aburas: Min værste fjende er nok mig selv

»Læseren der borer sit spyd tværs gennem bogen og fodrer ovnen med den er i sandhed afskyelig, langt værre er dog den alfaderlige som ’forstår alt’«, eller: »Læser, du er litteraturens lagerekspedient, intet mere!«, og det hele udmunder i en bøn: »Tekstens øjentjener, bogens øjesten, vær åben for alt, kort fortalt«.

Amen.

Alt er ved det gamle
Lars Frost leverer syrede prosadigte.

I en lang, generøs midtersektion forsynes vi med fotografier af den folkelige særling Heerup og med genoptryk af hans træsnit og litografier i sort-hvid, hvor min egen favorit er ’Indianer’ fra 1948, en drenget og naiv opstilling af en mut indianertorso i profil.

Med stor beklagelse må vi notere, at Victor B. Andersens svoger, Axel Haagensen, der altid var god for formidabelt udsyrede breve, er forsvundet i Canada ved grænsen til USA, hvor han angiveligt faldt af en hundeslæde.

LÆS ANMELDELSEVictor hvisker vittigt og voldsomt videre

Med andre ord: Alt er ved det gamle gode og det gode gamle og en hel del mere i Maskinfabrikkens skægge lagerhal.