Annonce
Bøger 14. mar. 2011 KL. 11.41

Holocaust skabte polsk guldfeber

Eksilhistorikeren Tomasz Gross nye bog møder hård kritik i Polen - endda fra hans eget forlag.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

»Hvor længe vil vores regering tillade, at jøderne ustraffet spytter i Polens ansigt«, lyder en af de talrige kommentarer, som internet og medier i Polen i ugevis har flydt over af.

Bogen ’Zlote zniwa’ (’Den gyldne høst’), som kritiske kommentarer er rettet imod, er ganske vist først lige udkommet i Polen, men nogle afsnit blev lækket allerede i begyndelsen af året og har siden fremkaldt mange negative reaktioner.

’Den gyldne høst’ er Tomasz Gross’ tredje bog om antisemitisme og polakkernes forhold til jøderne i hans fødeland. Sociologen og historieprofessoren, der i dag er bosat i USA, fortæller i den nye bog historien om, hvordan nogle polakker har gravet i asken efter Anden Verdenskrigs koncentrationslejre som Treblinka, Belzec og Sobibor for at finde smykker og andre kostbarheder fra myrdede jøder.

Ikke første gang
Stort set alt, Gross skriver, møder kritik og protester fra dele af den polske offentlighed, hvor Anden Verdenskrig og jødernes skæbne fortsat er et meget sensibelt emne. Men der findes også en del rosende udtalelser om bogen: »Dette er den smertefulde sandhed om os polakker«, hedder det således i et af bidragene til debatten på Polens største internetportal onet.pl.

LÆS OGSÅ Antisemitisme-film kunne med fordel vises på DR

Mærket Znak plejer at være en kvalitetsgaranti... Jeg forstår ikke, hvorfor vi nu udgiver Gross

Danuta Skora, direktør, forlaget Znak

Før krigen levede der omkring 3,5 millioner jøder i Polen. Holocaust-forskere siger, at omkring 200.000 undslap deportationen til koncentrationslejrene – mange, måske de fleste, takket være hjælp fra kristne polske familier – men kun 40.000 af dem overlevede krigen.

Ifølge Gross blev titusinder likvideret af polakker, som så stjal deres besiddelser, eller mod betaling udleverede dem til tyskerne. Beskyldninger om polsk medansvar for jødernes tragedie er den centrale tråd i alle værker af Gross, der af sine kritikere beskyldes for historieforfalskning, bevidst manipulation med fakta eller endda for bevidst udbredelse af løgne.

Forlagsdirektør undskylder
Selv direktøren for Krakow-forlaget Znak, som har udgivet bogen, Danuta Skora, mener, at den viser »krigens virkelighed og de polsk-jødiske relationer på en tendentiøs måde«. Og Skora er ked af de mange kritiske mail og breve, forlaget har modtaget allerede før værkets udgivelse:

»Mærket Znak plejer at være en kvalitetsgaranti ... Jeg forstår ikke, hvorfor vi nu udgiver Gross. Mange af vores læsere skriver, at de ikke længere vil købe vores bøger. Jeg føler det som meget ubehageligt og siger undskyld til disse mennesker«, har forlagsdirektøren sagt i et interview med avisen Rzeczpospolita.

LÆS OGSÅ»Auschwitz er en del af vores selvforståelse«

Men en anden af Znaks ledere, Henrik Wozniakowski, ser helt anderledes på den omstridte bog, som Tomasz Gross har forfattet sammen med sin hustru, Irena Grudzinska-Gross. Under en pressekonference i februar, da forlaget blev udsat for »tusinder af protestskrivelser«, forsvarede Wozniakowski udgivelsen og understregede, at en af Znaks vigtige missioner er arbejde med erindringen og overvindelse af fordomme, stereotyper og anakronismer, hvad angår polakkernes forhold til naboerne (tyskere, russere, ukrainere og »i særdeleshed til jøderne«).

»Det er rigtigt, at bogen ignorerer mange historiske og sociale fænomener i historien og heller ikke fremfører nogen formildende omstændigheder. Men det er ikke det vigtigste, fordi bogens primære formål er at præsentere nogle grusomme, ofte meget triste fakta og føre dem ind i den offentlige bevidsthed. Derfor udgiver vi denne bog«, sagde Wozniakowski.

Parti fremsætter resolution
Bogen, der udkom i onsdags, diskuteres også i Polens politiske kredse. Lov og Retfærdighed, det største parti i landets parlament, vil fremsætte en resolution, som afviser »løgnene« i Gross’ bog og andre internationale publikationer, som kritiserer polakkernes forhold til jøderne.

Med resolutionen ønsker partiet også at hylde ægteparret Viktoria og Jozef Ulma og deres syv børn, som tyskerne henrettede under krigen, fordi familien havde skjult en gruppe jøder på sin gård i landsbyen Markowa i det sydøstlige Polen.

LÆS OGSÅSkræmmende tanker på en Auschwitz-dag

Partiet har desuden planer om at opføre et mindesmærke i Markowa for de polakker, som hjalp deres jødiske medborgere. For dem var der også mange af. I Holocaust-museet Yad Vashem i Israel udgør 6.200 polakker den største enkeltgruppe blandt navnene på 22.000 mennesker fra hele kloden, som har bidraget til redning af jødiske liv.

Forfatteren og hans hustru får snart mulighed for selv at argumentere for deres bog og diskutere med dens modstandere, når de i denne uge møder læserne ved to arrangementer i henholdsvis Warszawa og Krakow. Politikens kilder i Polen forventer mange stormfulde meningsudvekslinger.

’Zlote zniwa’ udkom Polen i onsdags på forlaget Znak. Forlaget Oxford University Press sender snart bogen på gaden i en engelsk version med titlen ’Golden Harvest’.

Annonce
Annoncer
Det arabiske oprør
27. maj. KL. 09.39
massakre. Billedet her stammer fra en amatørvideo udsendt via Shaam News Network i går. Det viser angiveligt et såret barn i byen Houla, hvor mere end 90 i går blev dræbt. 32 af dem var ifølge FN børn. - Foto: Anonym/AP

32 børn under 10 år dræbt i syrisk massakre

Oppositionshær opsiger Annans fredsplan, så længe FN ikke beskytter civile.

Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Medier
27. maj. KL. 01.12
Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Grandprix-Soluna: »Nå, okay. Den havde jeg ikke lige set komme«

En skuffet Soluna Samay er overrasket over sølle 21 point.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen