Annonce
Bøger 17. mar. 2011 KL. 07.55

Romanfigur kræver ret til privatliv

Østre Landsret afsiger i dag dom i en usædvanlige sag. Forfatteren, der ikke længere hedder Claus Beck-Nielsen, er slæbt i retten af en af sine romanfigurer.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Klokken 12.30 i dag afgør Østre Landsret, om Gyldendal og forfatteren Helge Bille Nielsen, tidligere kendt som både Das Beckwerk og Claus Beck-Nielsen, er gået for vidt ved at udgive romanen 'Suverænen'.

Det er en sag, som kan få stor betydning for, hvad man fremover kan tillade sig at skrive i danske romaner.

Sagen handler om, at multikunstneren Thomas Skade-Rasmussen Strøbech føler sig voldsomt krænket over den rolle, han som sig selv og som romanfiguren Rasmussen har fået i 'Suverænen', som udkom i 2008.

Strøbech mener simpelthen, at forlag og forfatter, uden hans tilladelse, har taget monopol på fortællingen om hans liv.

LÆS OGSÅRetssagen mod den døde identitetstyv er i gang

Som kunstner har Strøbech tidligere arbejdet sammen med forfatteren, og han har også været klar over, at forfatteren ofte bruger virkeligheden som et skelet for sine historier, så man som partner nemt risikerer at blive en del af hans kunstværk.

»Det er klart, at når man begynder at lave kunst, så er alt et eksperiment, men det her går altså for vidt. Jeg bliver jo opslugt af hans værk, og som kunstner har jeg ikke lyst til at blive en del af Das Beckwerk«, sagde Strøbech til Politiken, da sagen begyndte i 2009.

Dom vil medføre flodbølge af retssager
Et billede af Thomas Skade-Rasmussen Strøbech pryder hele forsiden af bogen, og inde i bogens tekst skriver forfatteren også detaljeret om Skade-Rasmussens personlige liv.

Gyldendal og forfatteren mener, romanen helt tydeligt er en fiktion og har afvist alle anklager. Forlagets litterære direktør Johannes Riis har forudset, at det vil medføre en flodbølge af retssager, hvis forlag og forfatter bliver dømt.

LÆS KOMMENTARRygterne om kunstners død er stærkt underdrevne

Et af trækkene i tidens litteratur er netop, at forfatterne går meget tæt på virkeligheden og ikke sjældent nævner personers virkelige navne.

Fælles happening er ikke udelukket
Sagen i Østre Landsret er med andre ord en sag, hvor retten skal afgøre, hvor langt ytringsfriheden kan strækkes, før den begynder at gnave sig ind på den ret, som kaldes privatlivets fred.

Forud for retssagen har mange spekuleret over, hvorvidt der var tale om en happening iscenesat af de to kunstnere i fællesskab, og de spekulationer kan ingen fortænke dem i.

LÆS LEDEREn sjov retssag om fiktionens alvor

Begge har som en del af deres kunstneriske arbejde leget med identiteter. Claus Beck-Nielsen erklærede sig selv død i 2001 og har siden optrådt under navnene Das Beckwerk og Helge Bille Nielsen.

Thomas Skade-Rasmussen Strøbech har optrådt under navne som Thomas Altheimer og Thomas van Brunt.

Næsten uanset hvordan dagens dom falder ud, ventes afgørelsen anket til Højesteret.

Annonce
Annoncer
Det arabiske oprør
27. maj. KL. 09.39
massakre. Billedet her stammer fra en amatørvideo udsendt via Shaam News Network i går. Det viser angiveligt et såret barn i byen Houla, hvor mere end 90 i går blev dræbt. 32 af dem var ifølge FN børn. - Foto: Anonym/AP

32 børn under 10 år dræbt i syrisk massakre

Oppositionshær opsiger Annans fredsplan, så længe FN ikke beskytter civile.

Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Medier
27. maj. KL. 01.12
Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Grandprix-Soluna: »Nå, okay. Den havde jeg ikke lige set komme«

En skuffet Soluna Samay er overrasket over sølle 21 point.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen