Annonce
Bøger 31. maj. 2011 KL. 10.47

Ny kampagne: Forældre skal læse højt for deres børn

Læsebranchen går sammen for at styrke børns og unges læsefærdigheder.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Fakta

Ordet fanger

Dansk Ordforråd er et samarbejde mellem offentlige og private aktører på læseområdet og består af blandt andet Dansk Forfatterforening, biblioteker og skolebiblioteker, Dansk Supermarked, Coop, Center for Børnelitteratur, Styrelsen for Biblioteker og Medier og en række danske forlag.

Målet er at skabe fornyet og varig læselyst, at få bogen tilbage på børnenes topti over gaveønsker og at øge salg og udlån af bøger med 25 procent.

Læs mere www.ordet-fanger.dk

Danske børn og unge læser for lidt og for dårligt.

Derfor skal de inspireres til at finde nye yndlingsbøger, og deres forældre skal være mere flittige til at læse højt for dem. For læsning er helt fundamentalt for tilegnelse af viden.

Og i øvrigt ligger der masser af fantastiske oplevelser og venter mellem linjerne. Derfor er det, initiativtageren kalder »danmarkshistoriens største og stærkeste indsats for læsning«, netop sat i sving.

Målet er at motivere og inspirere forældre, børn og unge til at finde, genfinde eller få styrket glæden ved læsning.

Privat initiativ
»Min ambition har været at få alle i Danmark, der arbejder med børn, unge, kultur og litteratur, til at arbejde sammen«, siger initiativtageren Lars Møller.

Egentlig er han kommunikationsdirektør i reklamebureauet Euro RSCG. Men han er også far til tre børn.

Og da han for år tilbage læste om, hvordan danske børn svigter bøgerne og klarer sig dårligt i Pisa-undersøgelserne, undrede det ham, at der ikke var nogen, der gjorde noget ved det. Og så gjorde han det selv.

I de kommende tre år vil skoler, biblioteker, forlag og butikker over hele landet inspirere børn og deres forældre.

I syv år har han arbejdet på at overbevise biblioteker, lærere, boghandlere, forskere, dagligvarekæder, skoler og forlag om, hvor vigtigt deres fælles engagement er, hvis danske børn skal blive bedre og mere passionerede læsere. Og nu er det lykkedes at samle dem alle i ét netværk.

Ordet fanger
Resultatet af anstrengelserne er kampagnen ’Ordet fanger’.

I de kommende tre år vil skoler, biblioteker, forlag og butikker over hele landet inspirere børn og deres forældre til at gå på jagt efter læseoplevelser på landets børnebiblioteker, i boghandlerne og i supermarkederne.

Et forlag har eksempelvis doneret 6.000 bøger af forfatteren Dennis Jürgensen til projektet. Skuespillere har sagt ja til at optræde som læseambassadører.

Og i juni måned afholder ’Ordet fanger’ DM i højtlæsning, hvor børn filmer deres forældre og uploader det på YouTube, hvorefter Danmarks bedste højtlæser kåres.

Højtlæsning på YouTube
På hjemmesiden ordet-fanger.dk kan man klikke sig rundt mellem 8.000 bogtitler for at finde inspiration til, hvad man skal læse højt for sit barn, og holde øje med kommende arrangementer.

»Alle aktører har givet håndslag på, at de vil gøre noget, som de normalt ikke gør. Eksempelvis har en af dagligvarekæderne lavet spots for kampagnen på deres interne tv i butikkerne. Og Nationalt Videncenter for Læsning har fået sine medarbejdere til at læse højt, filme det og lægge det ind på YouTube. Forleden blev jeg ringet op fra Herning, hvor børnebiblioteket har arrangeret en forfatteroplæsning, og så donerer den lokale Føtex bøger. Og nu har vi lige siddet sammen med Danmarks Lærerforening og Dansklærerforeningen og planlagt nogle arrangementer, så vi også får hele folkeskolen med«, siger Lars Møller, der selv har investeret både penge og tusindvis af timer i at få projektet op at stå.

LÆS OGSÅHver femte mand dropper bøgerne

Bag ’Ordet fanger’ står en gruppe mennesker med Lars Møller i spidsen, der kalder sig Dansk Ordforråd – en samling private og offentlige personer, der i det daglige beskæftiger sig med læsning og læring.

Deres ambition er at gøre bøger for børn og unge synlige, så de ikke forbliver en velbevaret hemmelighed mellem forfattere, forlag og børnebiblioteker.

»Historisk« projekt

I Dansk Ordforråd sidder blandt andre formanden for Danmarks Skolebibliotekarer, C.C. Rasmussen, som kalder projektet »historisk«.

Det er et unikt tiltag, og det er så vildt tænkt, at vi synes, det skulle have en chance.

C.C. Rasmussen, formanden for Danmarks Skolebibliotekarer

»Det er et unikt tiltag, og det er så vildt tænkt, at vi synes, det skulle have en chance. Det er første gang, jeg sidder rundt om et bord, hvor alle, der har med børn og læsning at gøre, er samlet. Både boghandlere, forlag, supermarkeder og pædagogiske formidlere. Det giver projektet tyngde og troværdighed«, siger han.

Skolebibliotekerne begynder deres del af kampagnen i slutningen af august med forfatterbesøg, læsekonkurrencer, udstillinger og events over hele landet.

Også Styrelsen for Biblioteker og Medier under Kulturministeriet har sagt ja til at blive partner, men i første omgang er der ikke direkte offentlige penge i projektet.

LÆS OGSÅHver femte kommune vil lukke biblioteker

»Men håbet er, at vi kan få det offentlige, fonde og større danske virksomheder til at spytte i kassen«, siger Lars Møller.

Så læs dog
Hans eget bureau fungerer som kampagnekontor og er samtidig reklamebureau for projektet. Og det ville sådan set heller ikke gøre noget, hvis det endte med at blive en god forretning:

»Jeg vil være både glad og stolt, hvis jeg kan være med til at give børn og unge en masse læseoplevelser og gøre børn og unge bedre til at læse. Og hvis det her går godt, kan projektet også blive en god kunde for bureauet«, siger Lars Møller.

Som allermest håber på, at kampagnen får effekt på forældrene. For, som han siger: »De har rigtig stor indflydelse på børns forhold til læsning«.

Læsning øger forståelsen fior verden
Og faktisk handler det ikke om, hvad man læser højt for sine børn. Bare man gør det. Som forlagschefen for Politikens børnebøger, Lars Daneskov, skriver på ’Ordet fanger’s hjemmeside:

»Børn, der ikke læser i fritiden, vil ende med at læse, som hørte de til en klasse under deres egentlige niveau. Modsat vil børn, der får læst højt som små, selv have større lyst til at læse senere i livet og vil tilmed forstå verden langt bedre. Så enkel lyder diagnosen, og recepten burde derfor være til at udskrive: Så læs dog. Højtlæsning er ikke levertran«.

Annonce
Annoncer
Det arabiske oprør
27. maj. KL. 09.39
massakre. Billedet her stammer fra en amatørvideo udsendt via Shaam News Network i går. Det viser angiveligt et såret barn i byen Houla, hvor mere end 90 i går blev dræbt. 32 af dem var ifølge FN børn. - Foto: Anonym/AP

32 børn under 10 år dræbt i syrisk massakre

Oppositionshær opsiger Annans fredsplan, så længe FN ikke beskytter civile.

Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Medier
27. maj. KL. 01.12
Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Grandprix-Soluna: »Nå, okay. Den havde jeg ikke lige set komme«

En skuffet Soluna Samay er overrasket over sølle 21 point.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen