»Far, hvem er stærkest? Er det Hulk, Ironman eller Antboy?«.

Sådan spurgte Kenneth Bøgh Andersens ældste søn en dag på vej hjem fra børnehaven. Og for forfatteren til bøgerne om Antboy og blandt andet også de fire bøger i serien ’Den store djævlekrig’ var det et fantastisk spørgsmål. Ikke blot fordi han selv har skrevet Antboy og fandt det bekræftende, at hans egen superhelt »rangerer på linje med de andre gutter«.

LÆS OGSÅ9 timer med fantasyforfatter er for meget

Næh, den nu snart skoleparate og 6-årige Tobias spørgsmål viste i lige så høj grad, hvad faderen og de to sønner har tilfælles hjemme i huset i Valby, siger Kenneth Bøgh Andersen:

»Hjemme hos os er superhelte i høj kurs. Antboy er mit forsøg på at skrive om en superhelt set indefra. En cadeau til genren, men også en parodi. Fordi man oplever ham indefra, er man med i alle de latterlige ting, han hele tiden skal tage stilling til«.

God portion humor
Lige nu er Kenneth Bøgh Andersen aktuel med det fjerde bind om Antboy: ’Antboy 4 – tissemyren vender tilbage’. Hvis man har læst de tidligere tre bøger i serien, behøver man kun at skimme omslaget for at forstå, at bind 4 tager afsæt i et tidligere kapitel i bind 2 – Antboy er tilbage som superskurk igen.

Og så er han blevet endnu et skoleår ældre. Nu går han i 7. klasse, men hvad han bedriver i bind 4, skal altså ikke røbes her. Man afslører ikke en superhelts bedrifter. Men at der også kommer et bind 5 og 6 i serien, kan vi godt fortælle.

Ligesom det for de mange læsere af Antboy, ’Den store djævlekrig’, ’Slaget i Caïssa’ og Kenneth Bøgh Andersens andre bøger næppe er en overraskelse, at en god portion humor blander sig i historien.

Superdystre Batman
Kenneth Bøgh Andersen debuterede som ung med trilogien om ’Slaget i Caïssa’. Siden har han kunnet forlade sit job som skolelærer og koncentrere sig om at skrive bøger inden for genrerne fantasy, gys og science fiction.

Det har altid været helt bevidst, at han har vekslet mellem genrerne. Og også leget med dem, ligesom han gør med sin »vaskeægte superhelt« Antboy:

LÆS OGSÅ Opfindsom børnebog varsler død og dommedag

»Amerikanske superhelte er meget selvhøjtidelige historier, der altid bevæger sig lige på grænsen af, hvad man tror på. For de er meget alvorlige, men det er trods alt mennesker, der render rundt i nogle rimelig besynderlige kostumer«.

»Batman er jo en superdyster fyr, der er klædt ud som flagermus! Den forudsætning skal man acceptere, for at det er fedt. Det kan man jo også se på nogle af de film, som er lavet på baggrund af historierne af folk, der tager det seriøst. Det kan blive rigtig godt. Måske med Batman som det bedste eksempel«.

God redaktionsproces
For tiden arbejder Kenneth Bøgh Andersen på en julekalenderhistorie, som egentlig er en gammel idé. Den er ikke præsenteret for forlaget endnu – siden debuten har han altid ventet med at komme med sine bøger, når de var så færdige, som han kunne skrive dem.

Efterfølgende har der været en redaktionsproces, som han selv altid oplever positiv – hans redaktør på forlaget Høst & Søn har godt blik for gentagelser og andre uregelmæssigheder.

Typisk for Kenneth Bøgh Andersen er julekalenderhistoriens notoriske 24 kapitler ikke helt almindelige:

»Normalt er julehistorier for mindre børn. Jeg synes, det er spændende at skrive en mere barsk historie. Den kommer til at hedde ’Julemandens død’. Og julemanden bliver myrdet 1. december – så er den historie i gang«.

Hvornår julekalenderhistorien bliver til en bog, det er endnu uvist. Sikkert er det dog, at Kenneth Bøgh Andersen ligesom i ’Den store djævlekrig’ kommer til at beskæftige sig med Gud og religion i det hele taget i historien, hvor julemanden »selvfølgelig er Gud«, for sådan er det i en materiel verden, siger han.

Struktur i skrivedagene
Religion eller ej spiller et spørgsmål i dele af forfatterskabet. Måske især i de fire bøger i serien ’Den store djævlekrig’. Som en dansk pendant til engelske Philip Pullman er Kenneth Bøgh Andersen i sine bøger en kritisk debattør af kristendom og andre religiøse koncepter, uden at det går ud over handlingerne.

Kenneth Bøgh Andersen er i grunden en fantasifuld pragmatiker. Han tager imod med kaffe og åbent sind i villaen i Valby, når drengene Tobias og Mikkel er afleveret i henholdsvis børnehave og børnehaveklasse, og hver dag – undtagen i weekenderne – overholder han sin skrivestruktur.

»Børnene er det vigtigste. Og i weekenderne holder jeg altid fri. Til hverdag skriver jeg et par timer fra 8.30 til 10.30 eller 11. Og så skriver jeg igen et par timer om eftermiddagen«.

LÆS OGSÅ Uhyggeramt fortæller fra Rødovre ramt af julehyggen

Det passer ham godt, at skrivetiden kun er to timer ad gangen:

»Hvis jeg skulle skrive fire timer i træk – det svarer jo til at skrive en dansk stil i gymnasiet. Hver dag. Det ville ikke være skidesjovt. Som det er nu, kan jeg sige, at jeg hver gang glæder mig til at komme hen til computeren. Jeg er ikke rastløs, og jeg klør mig ikke i hovedbunden, når jeg går derhen. For jeg ved, hvad der skal ske i min historie. Hvis jeg skulle skrive i længere tid, ville jeg blive træt og utålmodig«.

Som i en film
Sidste år viste en optælling, at Kenneth Bøgh Andersen har solgt omkring 150.000 eksemplarer af sine bøger. Nu skal serien om Antboy – måske – filmatiseres. Hvis altså filmselskabet holder fast i historien, så Antboy hverken bliver til »en 2. generationsindvandrer eller en skovsnegl«.

Også et teaterstykke bliver Antboy til. Hvilket er Kenneth Bøgh Andersen mere uvant, fordi han tænker meget filmisk:

»Når jeg skriver, danner jeg mig selv billeder. Som i en film. Jeg tænker meget visuelt«.

LÆS OGSÅ Symboltung ungdomsbog beskriver kærlighed i fremtiden

Spørger man ham, hvad det bedste er ved at være forfatter, får man et tvetydigt svar:

»Det sværeste og det bedste er, at man selv skal bestemme. Det har altid været rigtig rart for mig. Man sidder i ro og fred, og ingen blander sig. Men det er helt klart også det sværeste. For det er jo ikke sikkert, at det, du finder på, er det fedeste«.