Annonce
Bøger 20. sep. 2011 KL. 20.26

Michael Moore i ny bog: »Jeg blev den mest hadede mand i USA«

Den berygtede filmmand beretter i ny erindringsbog om et liv med dødstrusler.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Bombetrusler, bodyguards og basal dødsangst.

Den kontroversielle amerikanske filminstruktør Michael Moore er vant til at få meget opmærksomhed, både i hjemlandet og i resten af verden. Men i sin nye erindringsbog ' Here Comes Trouble: Stories From My Life' fortæller han, at opmærksomheden om hans person ikke altid er af den positive slags.

»Jeg blev den mest hadede mand i USA«, skriver Michael Moore i bogen, der netop er udkommet i USA.

En del af bogen handler om den skelsættende takketale, Moore holdt i 2003 oven på at have modtaget en Oscar for filmen 'Bowling for Columbine'. En takketale, hvori han fordømte tidligere præsident George W. Bush og den amerikanske invasionen af Irak.

»Hvorfor var jeg stadig i live? I mere end et år havde der været trusler, hån og endda angreb i dagslys på min person. Det var det første år i Irakkrigen og en top-sikkerheds-ekspert (som ofte bliver brugt af regeringen til at sikre mod likvideringer) fortalte mig, at 'der er ingen anden person i Amerika end Præsident Bush', som er i større fare end dig«, skriver Michael Moore i bogen.

LÆS OGSÅMichael Moore blander sig i præsidentvalget

Michael Moore

  • Født 23. april, 1954.
  • Amerikansk dokumentarfilminstruktør og forfatter.
  • Har bl.a. lavet filmene 'Roger & Me', 'Bowling for Columbine', 'Fahrenheit 9/11', 'Sicko' og 'Capitalism: A Love Story'.
  • Har bl.a. udgivet bøgerne 'Downsize This!', 'Stupid White Men...' og 'Dude, Where's My Country?'.
  • 'Here Comes Trouble: Stories From My Life' er netop udkommet. Bogen er på 448 sider, kan købes i Politikens Boghal og koster 130 kroner.

'YOUR TIME IS UP!'
I 'Here Comes Trouble: Stories From My Life' beretter Moore med sin karakteristiske selviscenesættelse om præcis, hvad der skete, da han i Hollywood's Kodak Theatre modtog en Oscar for sin film Bowling for Columbine.

I takketalen havde han inviteret de andre af årets nominerede for 'Bedste Dokumentarfilm' op på scenen, hvor han bl.a. sagde: »Skam dig, skam dig, Mr. Bush«.

»Halvvejs gennem takketalen brød helvede løs. Folk buhede. De buhede meget højt, fra de øverste publikumspladser og fra omme bag ved scenen. Et par stykker - Martin Scorsese, Meryl Streep - prøvede at hjælpe mig ved at råbe fra deres sæder, men de blev overdøvet. Showets producer beordrede orkesteret til at begynde at spille for at 'drukne' mig. Mikrofonstativet begyndte at forsvinde ned i gulvet. En gigantisk skærm med store, røde bogstaver begyndte at blinke foran mig: 'YOUR TIME IS UP!'. Det var et helvedes kaos, for nu at sige det mildt, og jeg dryssede ned fra scenen«, står der i bogen.

Moore beretter videre, at han, i det sekund, han kom ud bag scenetæppet i Kodak Theatre blev mødt af to smukke, unge mennesker, der var fuldstændig upåvirkede af situationen ude i salen.

Den ene bød ham et glas champagne. Den anden en mintpastil. Sekundet efter løb en vred scenemedarbejder op på siden af Michael Moore og skreg, så højt han kunne, ind i hans øre: »'RØVHUL!'«.

LÆS OGSÅMichael Moore deler vandene

»Vi bliver nødt til at fortælle dig, at politiet har anholdt en mand, som havde planlagt at sprænge dit hus i luften. Du er ikke i fare nu«

Sikkerhedsfolk til Michael Moore

Cannes.  Michael Moore på Croisetten i 2004.Ex-Navy Seals passede på ham
I månederne efter det kaotiske Oscar-show, blev Michael Moore persona non grata i store dele af USA.

Hans indbakke blev bombarderet med hademails. De anonyme opkald på hans telefon tog til. Og mange suspekte mennesker opsøgte Moores hus i det nordlige Michigan.

Det fik ham til at hyre et sikkerhedsfirma til at passe på ham og hans familie. Sikkerhedsfirmaets vagter var tidligere Navy Seals eller eks-Special Forces, og beslutningen om at få personlige bodyguards viste sig at være ret fornuftig, i og med, at Moores næste film var 'Fahrenheit 9/11'.

En film, der om muligt gjorde dokumentarinstruktøren endnu mere upopulær i hjemlandet. 'Fahrenheit 9/11' handler om den amerikanske præsident George Bush, og de handlinger han foretog sig efter terrorangrebet i USA 11. september 2001.

Dokumentaren vandt i 2004 De Gyldne Palmer ved filmfestivalen i Cannes, og filmen er den mest succesfulde amerikanske dokumentar nogensinde med en indtjening på over 1,2 milliarder kroner.

LÆS OGSÅMichael Moore vandt guldpalmerne i Cannes

En 'anti-memoir'
Derfor havde Michael Moore ikke de store økonomiske vanskeligheder ved at købe sig til tryghed. Han fik simpelthen ex-Navy Seals-sikkerhedsfolkene til at flytte ind i sit hjem i Michigan.

I perioden efter premieren på 'Fahrenheit 9/11' kunne Moore nemlig ikke gå på gaden uden at blive verbalt overfaldet. Og på et tidspunkt kom det frem, at en mand ved navn Lee James Headley havde Michael Moore som det øverste navn på en hit-liste over folk, der burde 'nakkes'.

Heldgvis for filmskaberen blev Lee James Headley arresteret efter, at han var kommet til at affyre et af sine AK-47-geværer i sit hjem.

»Vi bliver nødt til at fortælle dig, at politiet har anholdt en mand, som havde planlagt at sprænge dit hus i luften. Du er ikke i fare nu«, sagde sikkerhedsfolkene til Michael Moore.

Konsekvensen blev, at den ellers ekstremt opmærksomhedssøgende dokumentarinstruktør barrikaderede sig. I de følgende to et halvt år forlod han sjældent sit hus i det nordlige USA. Han holdt op med at holde taler på universiteter, som han ellers ofte havde gjort. Han holdt op med at give interview i fjernsynet.

Men han holdt ikke op med at kritisere præsidenten. Og nu har Michael Moore efter otte års skrivepause igen sendt en mulig bestseller på gaden. En bog han selv kalder en 'anti-memoir'.

En bog som handler om hans opvækst og om dengang han som 11-årig for vild i det amerikanske senat og stødte ind i Bobby Kennedy. Men mest af alt en bog om, hvordan det, ifølge Michael Moore selv, er at være »den mest hadede mand i USA«.

TVMichael Moore vil besejre Berlusconi med 100 euro

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Det arabiske oprør
27. maj. KL. 09.39
massakre. Billedet her stammer fra en amatørvideo udsendt via Shaam News Network i går. Det viser angiveligt et såret barn i byen Houla, hvor mere end 90 i går blev dræbt. 32 af dem var ifølge FN børn. - Foto: Anonym/AP

32 børn under 10 år dræbt i syrisk massakre

Oppositionshær opsiger Annans fredsplan, så længe FN ikke beskytter civile.

Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Medier
27. maj. KL. 01.12
Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Grandprix-Soluna: »Nå, okay. Den havde jeg ikke lige set komme«

En skuffet Soluna Samay er overrasket over sølle 21 point.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen