Imre Kertesz. Naguib Mahfouz. Wislawa Szymborska.

Ikke umiddelbart navne, som siger en noget. Med mindre man selvfølgelig er underviser i litteraturhistorie på universitetet eller ejer af et antikvariat.

Men de tre ovennævnte - en ungarer, en egypter og en polak - er blandt de forfattere, som har modtaget Nobelprisen i litteratur de seneste 25 år.

Torsdag bliver årets Nobelprisvinder igen annonceret i Stockholm. Og chancerne for, at det vil være en forfatter, som de færreste nogensinde har hørt om, der løber med prisen, er bestemt til stede.

I år kan den mægtige pris dog også ende med at gå til mere kendte navne som japanske Haruki Murakami, Bob Dylan, Salman Rushdie eller Philip Roth.

»Man ser ofte, at Nobelprisen i litteratur går til en kendt forfatter, som har et synligt forfatterskab og derimellem til et helt ukendt navn fra eksempelvis Balkan. Det ændrer dog ikke på, at Nobelprisen stadig er den flotteste pris, man kan vinde som forfatter«, siger Susanne Bent Andersen, redaktionschef for oversat skønlitteratur på Lindhardt og Ringhof.

LÆS OGSÅJapansk darling og Dylan kappes om Nobelprisen

Nobelprisen gives for det lange, seje træk
Kim Skotte, litteraturanmelder på Politiken, mener også, at Nobels litteraturpris stadig er markant. Og vigtig. Også selv om, det er de færreste, der i forvejen kender den forfatter, som vinder.

»Når prisen er blevet uddelt, har man tit haft en fornemmelse af, 'hvem pokker er det?'. For det er ikke aktuelle navne, der får den. Nobelprisen belønner det lange seje træk. Men hvis man er bidt af litteratur, så betyder det noget, også når det ikke er de mest berømte, der vinder«, siger Kim Skotte.

Han påpeger, at mens andre store, litterære priser som Pulitzer-prisen og Booker-prisen ofte bliver givet til yngre forfattere eller for en enkelt roman, så er Nobelprisen mere at anse som en slags 'Æres-Oscar'.

Det er da heller ikke småpenge, vinderen af litteraturprisen kan gå hjem med efter uddelingen i Stockholm. Den forfatter, som modtager Nobelprisen, får 10 milioner kroner. Og oveni hatten tilbudt et statsborgerskab i Sverige, hvis man skulle have lyst til at få det.

»Nobels litteraturpris er stadig verdens mest seriøse litterære pris. Ikke mindst fordi medlemmerne af komiteen, der uddeler prisen, laver et virkelig grundigt stykke arbejde. Det er en flok seriøse, svenske litterater, der har lokale kontakter over alt og ved, hvad de snakker om. De skal faktisk skrive et helt essay for at forsvare hver kandidat til prisen, de kommer med«, siger Lillian Munk Rösing, litteraturanmelder i Information og lektor på Københavns Universitet.

Prisen er blevet uddelt 103 gange
Nobelprisen er opkaldt efter Alfred Bernhard Nobel, den svenske kemiker og ingeniør, der opfandt dynamitten. Litteraturprisen er en af de fem oprindelige Nobelpriser og har været uddelt 103 gange siden 1901. Ingen ved hvem eller hvor mange forfattere, der er indstillet til prisen, før vinderen offentliggøres.

Johannes Riis, mangeårig litterær direktør for Gyldendal, mener da også, at Nobelprisen er vægtig. Men den er ikke lige så vægtig, som den har været.

»Der er jo nogle af prismodtagerne, der har fået den 30 år efter, at de havde deres hey day. Derfor har prisen ikke helt samme store status som tidligere. I gamle dage burde man jo læse de bøger, som en Nobelprisvinder, havde udgivet. Det bør man ikke mere. Nu læser man, hvad man har lyst til at læse«, siger Johannes Riis.

LÆS OGSÅNobel-væddemål peger på Adonis

Navnet på vinderen betyder alt
Gyldendals litterære direktør mener, at det primært kan give et ordentligt skub i bogsalget, hvis det er et prestigefyldt navn, som får prisen.

»Vi prøvede at genudgive Doris Lessings bøger, da hun vandt. Men vi kom ingen vegne. Omvendt har vi oplevet, at forfattere, der ikke var slået rigtig igennem til danske læsere, har gjort det efter at have fået prisen. I Skandinavien, og især i Sverige, har prisen stadig stor gennemslagskraft, salgsmæssigt og i udbredelse, hvis det rigtige navn får den«, siger Johannes Riis.

Spørger man Susanne Bent Andersen fra det konkurrerende, danske forlag Lindhardt og Ringhof, så er Nobelprisen da bestemt heller ikke noget, man skal kimse af.

»Orhan Pamuk fik den i 2006, og det var en kæmpe begivenhed på forlaget. Vi var stolte på vores egnes og forfatterens vegne. Vi skrev tillykke til ham og hans agent. Og så drak vi champagne«.

Klokken 13 torsdag ved vi, hvem der vinder denne gang. Det sker, når ordføreren for Det Svenske Akademi, Peter Englund, åbner fløjdørene i Stockholm og annoncerer navnet.