Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt – sådan lyder de fem nyhedskriterier, som journalistikstuderende får tudet ørerne fulde af. Og sådan kommer verden så også til at se ud i deres bearbejdning og formidling, som stort set ingen af os kan undgå at være under indflydelse af.

Som journalist og forfatter udmærker Gerd Laugesen sig ved at blæse på disse principper, når hun går på opdagelse i dagens Danmark og beretter om mennesker, hun tilfældigvis møder på sin vej.

De får lov til at folde deres anekdoter og livshistorier ud, også selv om de på ingen måde lever op til de fem kriterier. Laugesen øver sin læser i åbenhed og i at lytte efter den betydning, som selv det ubetydelige har for hver person betragtet for sig og ikke som medlem af en social eller kulturel gruppe.

Det ved læsere af hendes bidrag til ’Avec med mere’ på denne avis’ Bagside, og det fremgik også tydeligt af hendes debutbog, ’Møder’, som udkom i 2009.

Sympatisk
I ’Møder’ var scenen for Gerd Laugesens reportager henlagt til Storkøbenhavn, mens den i hendes nye bog, ’Hjemsted’, befinder sig i Sydvestjylland – ved Vadehavet og i grænselandet. ’Grænselandet’ hed netop Mads Brüggers og Nicolaj Thomassens journalistiske bog fra 2007 om Tøndersagen, som leflede for de vildvoksende fordomme om Udkantsdanmark. Men det gør Laugesen ikke. Foto:  bogens omslag.

Hun interesserer sig for egnen og dens steder og sæder og skikke – men hun reducerer ikke menneskene, der bor der, til deres regionale kulturelle identitet. Og så skriver hun ofte sig selv med, som en følsom rejsende, der undrer og udvikler sig undervejs. Det er stærkt sympatisk.

Det er talrige lokale historier og legender, som Laugesen hører på sin vej, og som hun giver videre i bogen – fra Danmarks ældste by, Ribe, og fra Esbjerg, den yngste af vores store byer. Vi møder den unge ripenser Simon, som er kommet hjem til sin fødeby for at gå til tandlæge, og i Varde møder vi »byens bøsse«, som sætter pris på at være en lokal berømthed på grund af sin seksuelle orientering.

Fin fornemmelse
’Hjemsted’ er sideordnet i usædvanlig grad, og det trækker for mit vedkommende veksler på tålmodigheden.

Mest interessant er Laugesens nysgerrighed over for alle de kulturelle sammenhænge, der befinder sig over eller under nationalstaten – de lokale og de regionale. En ledetråd i bogen er forfatterens opdagelse af det frisiske, som får hende til at udbryde: »Jeg vidste ikke, at Danmark slet ikke var Danmark«.

At det fremmede er lige for næsen, har Gerd Laugesen en meget fin fornemmelse for.