Dengang jeg var lille, og man stadig kunne købe enøres slik, løb jeg en sen vinterdag i skumringstimen fra højhusene, hvor jeg boede, forbi vandrehjemmet og til højre ned ad Næsbyholmvej mod biblioteket nede på Brønshøj Torv for at hente medicin!

Jeg nåede lige at knibe mig ind inden lukketid og få fat i ’Silas og Ben-Godik’. Jeg havde lige læst ’Silas og den sorte hoppe’ og var blevet afhængig af Cecil. Bødker, altså. Hvis biblioteket havde været lukket, havde jeg med garanti fået abstinenser.

En pakke Cecil
I årene efter forsvandt Cecil Bødker ud af mit liv, men jeg skal love for, at andre har haft brug for – og gavn af – hendes litterære naturmedicin, hør blot her:

»Kære Bogdoktor. Meget inspireret af Deres bagsidekonsultation iler jeg i tasterne for at videregive et fænomenalt råd imod dødelig lungebetændelse! Sagen er, at jeg i 2002 havde et meget anstrengende job som instruktør af en megastor musical , som involverede 800 mennesker fra forskellige byer i det sønderjyske. Jeg boede i Aarhus og skulle mange gange om ugen køre lange strækninger. F.eks. helt til Nordborg, og jeg sled og slæbte så meget med det store foretagende, at jeg pådrog mig en ganske forfærdelig lungebetændelse. Meget smertefuld og med tilhørende mellemørebetændelse. Jeg var så syg, at folk meget beroligende sagde: Du ligner en, der er død! Jeg følte også, jeg var død, der var ikke liv eller energi i mig, ingen glæde, intet overskud, intet, jeg var kun tung og tom, så ja, jeg lignede en død, og jeg VAR det«.

LÆS OGSÅBogdoktoren konsulterer: Hvordan heler man et brækket ben med en bog?

»En weekend efter jeg så småt var kommet op at stå, tænkte jeg, at jeg måtte gøre noget meget drastisk for at tilbageerobre mit liv og min vitalitet, ellers ville jeg snart være at finde på nærmeste kirkegård. Jeg vidste instinktivt, at jeg måtte sørge for åndelige vitaminer i en kæmpe dosis. Jeg fik kørelejlighed til biblioteket, og der lånte jeg samtlige Cecil Bødkers Silas-bøger – 14 i alt. Jeg læste dem i et stræk, sad i min lænestol ved pejsen og læste og læste, og for hver bog blev jeg i bedre og bedre form. Jeg havde det, som om jeg havde drukket spande af sund saft og dejlige romtoddyer. Hver bog om Silas og hans mod på livet, hans kamp for de skæve, hans engagement, forplantede sig i mig. Da jeg var færdig med den fjortende og sidste bog – læst på en weekend – var jeg rask! Fuldstændig! Jeg havde igen følelsen af at leve og være til, havde farve i kinderne, og øjnene lå ikke længere så dybt inde i de uhyggelige huler«.

»Jeg er Cecil Bødker dybt taknemmelig for hendes helt vidunderlige livgivende, livskloge, sansemættede, kærlige, omsorgsfulde bøger, bøger om livets grundvilkår. Jeg har stadig mén af mellemørebetændelsen, så måske kommer der en dag en medicin for det. Men indtil da er jeg glad for igen at se Deres signatur på papir – jeg har altid været fan af Deres sider. Mange gode hilsner Gunhild Brethvad, 2500 Valby«.

Læs mere i klinikkens ugentlige magasin
Vi siger selv tak til Gunhild, og som man vil kunne læse inde på midtersiden i denne udgave af vor kliniks ugentlige magasin, har vi ikke kunnet lade være med at sende en ung litteraturlægestuderende, Frk. Gormsen Schmidt, helt til Jylland for at tage temperaturen på Cecil, der fylder 85 i næste uge. Tillykke!

Ondt i ryggen
Og så til en lidelse, som mange mennesker døjer med, men som kun få lader sig kurere af ved hjælp af lægeromaner eller sligt.

»Kære bogdoktor! For nogle få år siden fik jeg meget ondt i ryggen, det sker jo, men denne gang var det rigtig slemt. Min læge anbefalede mig en operation, og på Rigshospitalet kaldte de det for spinal stenose. Kirurgen tog sig af at flytte lidt rundt på nerver i rygsøjlen, nogen garanti for at det skulle hjælpe, fik man jo ikke. Jeg blev snart sendt hjem og troede, mine dage var talte, for ingen piller kunne tage de smerter, jeg havde uge efter uge. Min mand lagde nogle bøger frem for mig, men jeg kunne ikke læse. Dog, pludselig fangede en bog min tågede opmærksomhed: ’Zenos bekendelser’ af Italo Svevo, en bog skrevet omkring 1920. Jeg begyndte at læse og sandelig ... smerterne fortonede sig. Bogen handler om en ung mand, der fjoller lidt rundt, han frier bl.a. til den forkerte søster, men der er heldigvis en anden søster, som er god nok. Den unge mand gør tit det forkerte, men slipper altid rimelig godt fra det. Han gør sig mange kloge tanker om sit unyttige liv som velhaver. Der sker ikke særlig meget overraskende i bogen, men man lever med i hans hverdag, for forfatteren er så morsom og ironisk på hovedpersonens – og måske egne – vegne, at man elsker ham for det. Jeg fik det bedre og bedre, en dag var min ryg som ny igen, pragtfuldt! Tror bogdoktoren, at man kan læse sig fra smerter og sygdom? Mange hilsner Kirsten Kirstein, Østerbro«.

LÆS OGSÅBogdoktoren konsulterer: Hvordan lindrer man hjertets hemmelige smerte?

Sex og fiktion
Tak, Kirsten! Selvfølgelig kan man det. Verdenshistorien er fuld af eksempler på folk, der har læst sig raske. Hør nu her: det første en person, der skal til at læse, gør, er at sætte – eller lægge sig ned.

Sagt holistisk: Læseren bringer sit ’selv’ i den særlige vegetativt-modtagelige tilstand, som fiktion skal indtages i. Ifølge WHO er stress den mest udbredte lidelse i den vestlige verden, og læsning af fiktion er, næst efter god sex, det mest afstressende, der findes, det ved enhver.

Den rette medicin
Vi ser selvfølgelig her bort fra »fiktion« af den anæmiske, plotløse slags, som Forfatterskole-forfattere en overgang yndede at divertere med. Til stresspointen, måske lidt for nem, kommer (som vi vender tilbage til de kommende uger), at diverse helt konkrete sygdomme kan kureres af helt konkrete værker.

Nilfeber kan kureres af Thomas Mann i en håndevending! Nærsyn kan fjernes i et snuptag af Isac Azimov og så fremdeles. Selv Bitterfissen Bethany (som i den forgangne uge viste sig at være en 39-årig enlig mor fra Farum!) kan tænkes at have en lindrende eller kurerende affekt, undskyld, effekt.

Skriv til din bogdoktor! På gensyn!