Annonce
Annonce
Bøger

Storværk ligner ikke noget, man har læst før om holocaust

Daniel Mendelsohns på alle måder store bog tager læseren med på en intens researchrejse.

I 1973 bliver Daniel Mendelsohn »besat af at indsamle og sortere alt, hvad der var at vide om min familie«.

Da var den nuværende professor i klassisk filologi og litteraturkritiker bare 13 år. Denne livslange besættelse af især familiehistoriens tragiske sider er der kommet et digert og gribende værk ud af: ’De mistede. På sporet af seks blandt seks millioner’.

LÆS TIDLIGERE ANMELDELSEAt beskrive det ubeskrivelige

Hans jødiske familie er indvandret til USA fra den lille by Bolechow, der i dag, med en lidt ændret stavemåde, hører til Ukraine. Byen har været under skiftevis østrig-ungarsk, polsk og sovjetisk herredømme og blev med fatale følger for byens mange jøder indtaget af tyskerne under Anden Verdenskrig.

300 års familiehistorie for familien Jäger er slut i den by, hvor de gennem generationer drev en blomstrende slagtervirksomhed.

Desperate breve
En gren af familien, bedstefaderens bror Shmiel Jäger, drog i første omgang med til USA, men valgte at vende tilbage til Bolechow, hvor han drev familieforetagendet.

Indtil han i slutningen af 1930’erne skriver fortvivlede breve til sin bror, Daniels bedstefar, om at hjælpe ham med at skaffe penge til sine konfiskerede lastbiler og i det hele taget få ham og familien med kone og fire børn til USA. Disse desperate breve ser Daniel først i 1980 efter bedstefarens død.

Den tabte del af familien – »dræbt af nazisterne«, som der står på et gulnet foto, er dét, de ved om dem. Når de gamle i familien ser Daniel, græder de – han ligner Shmiel, siger de, hvilket bogens fotos forvisser én om.

Blandt seks millioner
Som voksen kommer Daniel Mendelsohn for alvor på sporet af den tabte del af sin familie.

Hans bog er resultatet af en fem år lang intensiv research. Drivkraften er »at redde noget«. Redde seks ofre – blandt seks millioner udslettede jøder – fra glemsel.

Han har ikke meget at gå efter, så hver en stump vendes. Fotoalbum endevendes, morfarens historier husker han, og på nettet findes talrige sider om forsvundne jøder. De jøder, der findes fra Bolechow, som kan have kendt familien, opsøger han verden over og interviewer.

Han besøger også byen for at se stederne og finde nogen, der kan huske noget.

Indleder med Proust
Der er skrevet meget om holocaust, men denne bog ligner ikke helt noget, man har læst før.

Den er ikke en øjenvidneberetning, den er ikke en roman, den er ikke en historisk skildring af et forløb. Den er udformet som en researchhistorie, en opdagelsesrejse, der hele tiden fører ind i nye spor og udvisker andre.

LÆS OGSÅIsraelsk historiker begår hovedværk i holocaust-litteraturen

Alle disse mennesker, jøder som ukrainere, han kommer i forbindelse med, kan have mange grunde til ikke at huske alt. Perifer forbindelse, for smertefulde erindringer, reel aldersglemsel, behovet for at beskytte nogle, der ikke gjorde det gode, det moralsk rigtige.

Fordømmelse ligger forfatteren fjernt. Han vil simpelthen give disse seks familiemedlemmer liv ved ikke bare at dokumentere deres død med fakta omkring deres tragiske endeligt, men også deres liv.

Ikke overraskende er det et Proustcitat fra ’På sporet af den tabte tid’, der indleder beretningen.

Nye historier hele tiden
Gennem hele opsporingen af, hvem der kunne have vidst eller hørt noget, fremkommer nye historier.

De gengives med fokus på forfatterens undersøgelse, men hver person får sin fremtrædelse i den cirkulære beretning med mange digressioner og overvejelser. Forfatteren har ikke bare lært af Proust, men også af sin bedstefars måde at fortælle sine historier på.

Desuden sætter han det hele i relief med gennemgangene af Bibelens Mosebøger – skabelsesberetningen, søskendeforholdet (Kain og Abel med adresse til hans eget forhold til sin bror), udslettelse (syndfloden) og en ny begyndelse. Abrahams ofring af Isak osv.

Den lærde filolog aflokker det religiøse mytestof nye aspekter ved at sammenstille middelalderforskeren Rashis bibelkommentarer med den moderne Friedman og sine egne overvejelser.

Mendelsohns Mytologier
Jeg nævner alt dette for at pege på, at bogen ud over at være både varm og grum familiehistorie består af refleksioner over, hvordan relativt nutidige handlinger kan forstås gennem mytens lys, i øvrigt ikke kun de bibelske, men også den klassiske græske mytologi.

Det er en bog, der former sig som den langsomme opdagelse af, hvad overlevelse betyder og koster, hvad hjælp vil sige.

De passager i bogen, der er hårdest at læse, udgøres af rapporter om, hvordan de to ’Aktioner’ foregik, i 1941 og 1943, der stort set udslettede Bolechows jøder på den mest bestialske vis.

Døde vidner
’De mistede’ er en bog, man bliver fyldt af, og som er uafrystelig.

Alle disse vidner får et ansigt – de levende fra det gamle Bolechow, som forfatteren har mødt – i Ukraine, i Amerika, i Israel, i Australien, i Sverige og – i København!

Bøger om Holocaust

Udvalgte erindringsværker efter 2010
Politiken synes

Ana Novac: ’Min ungdoms smukke dage. En jødisk piges kz-dagbog’ (2011).

Anders Otte Stensager: ’Kvinderne i Ravensbrück. Danske skæbner i en tysk kz-lejr’ (2011).

Morten Vestergaard: ’Pigen fra Auschwitz’ (2011).

Gideon Greif: ’Vi græd uden tårer. Billeder og vidnesbyrd fra gaskamre og krematorier i Auschwitz- Birkenau’ (2011).

Clara Kramer: ’Claras krig. En piges dramatiske kamp for at overleve’. (2010).

Chil Rajcman: ’Jeg er den sidste jøde. Treblinka 1942-1943’ (2010).

Kilde: Bibliotek.dk
Research: Politikens Bibliotek

For da forfatteren er ved at være ved vejs ende med sin beretning, dukker et nyt spor op: Adam Kulberg i København, der møder ham i Indre By. Han kendte onkel Shmiel, boede hos ham, var fjernt beslægtet, og kom af sted fra Bolechow i tide. Det er en hel historie for sig.

Til ham er den danske udgave af bogen dedikeret. Da forfatteren, efter Københavns overraskelser, endnu en gang vil tage til Bolechow, siger hans mor til ham: »Min familie ødelagde deres liv ved altid at betragte fortiden, og jeg vil ikke have, du skal blive sådan«.

Måske kan Daniel Mendelsohn slippe stoffet nu, hvor han har givet liv til ikke bare de mistede, men også de levende. Det har været i sidste øjeblik, inden sporene er slettet. En del af hans vidner døde i årene før og efter bogens udgivelse i USA 2006.

Oversætteren Jakob Levinsen har gjort et stort arbejde med at få stilen og tonen i denne helt igennem bemærkelsesværdige bog til at gå rent igennem på dansk.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce