På forsiden af det 14 sider lange dokument står ordene »’Solguden’ af Henrik Ibsen« skrevet med sort blæk.

Navnet på den store norske dramatiker tilter en smule mod venstre, det store I slår sin taktfulde krølle, og for det uprøvede øje ser det gulnede dokument ægte bedaget ud.

»Havde det været sandt, at der fandtes et nyt manuskript af Ibsen, som hed ’Solguden’, havde det været en sensation«, siger forsker Astrid Sæther fra Center for Ibsenstudier ved Oslo Universitet.

»En million kroner«, havde den nu 41-årige nordmand, tv-skuespilleren Geir Ove Kvalheim, skrevet i sin notesbog i 2006 som det beløb, han forventede, at manuskriptet ville indbringe ham.

Samtidig havde han noteret navnet på det velestimerede Cappelens Antikvariat i Oslo, som han allerede var i kontakt med omkring handlen.

Flere hundrede tusinde kroner havde Geir Ove Kvalheim indtil da tjent på salg af en række dokumenter, som blandt andet Nasjonalbiblioteket i Oslo havde købt.

De ejede således nu fem påståede Hamsun-dokumenter til i alt 195.000 norske kroner, deriblandt en lommealmanak med et udkast til et brev, hvor Hamsun over for Adolf Hitler undskylder et stormfuldt møde mellem de to i juli 1943.

Forskere narret
Men forsøget på at sælge 'Solguden' skulle vise sig at være fatalt for Geir Ove Kvalheim. For antikvar Jørgen Cappelen fattede mistanke: Underskriften virkede forkert.

Og sammen med en række norske antikvariater og Norges nationalbibliotek begyndte en efterforskning, der blev til en politisag i 2008.

Notesbogen indgår nu som bevismateriale i en af de største bedragerisager i nyere norsk kulturhistorie ved Byretten i Oslo. Heri kan man også se, hvordan den tiltalte, der nægter sig skyldig i alle anklager, i sin notesbog øver sig i at perfektionere andres underskrifter.

I alt 24 dokumenter står listet i anklageskriftet som mulige forfalskninger, og anklagerne lyder på både dokumentfalsk, groft bedrageri samt forsøg på groft bedrageri og kan give op til seks års fængsel.

Fra Nasjonalbiblioteket, der således nåede at erhverve et større antal forfalskede dokumenter til håndskriftssamlingen, er der indkaldt flere vidner. Her kommenterer man ikke sagen, mens den verserer, lyder beskeden til Politiken.

Men Hamsun- og Ibsen-forskeren Astrid Sæther fra Oslo Universitet forklarer gerne, hvad sagen betyder for norsk litteraturforskning.

»Når et nationalbibliotek optager disse dokumenter i deres samling, ligger der deri et kvalitetsstempel og en garanti for, at de er gyldige og dermed en mulig genstand for forskning. Falsknerierne har vildledt forskerne, og man føler sig bedraget. Men når specialbibliotekarerne og skrifteksperterne på Nasjonalbiblioteket er blevet narret, er det, fordi der er tale om virkelig udspekuleret og grundigt håndværk«.

Fik det af tysk SS-veteran
»Jeg kan ikke huske, hvor jeg har det fra«, har et typisk svar fra Geir Ove Kvalheim været i ugens løb, når han er blevet spurgt, hvor han havde de forfalskede dokumenter fra.

Det har journalist Jan Gunnar Furuly rapporteret for Aftenposten, der ved retssagens start var et af de få norske medier til stede. Sagen har været beskrevet i udenlandske medier som amerikanske New York Times og engelske The Observer, men stod i begyndelsen af ugen nødvendigvis i skyggen af Breivik-sagen, som begyndte samtidig i Norge, forklarer journalisten.

Den tiltalte Geir Ove Kvalheim, der selv kalder sig instruktør, dramatiker og skuespiller, er ikke kendt i hjemlandet, men har spillet med i enkelte norske tv-produktioner.

»Hans speciale var at samle på gamle krigseffekter, militaria fra Anden Verdenskrig, medaljer og uniformer. Men han er ikke specialist i Hamsun eller Ibsen«, siger Jan Gunnar Furuly.

I Aftenposten kunne man sidst på ugen læse, hvordan den tiltalte, da han blev presset af anklageren, begyndte at pege på sit netværk blandt tidligere nazister fra Anden Verdenskrig i forklaringen på, hvor det falske Ibsen-skuespil kom fra.

»Han forklarede, at han havde det fra en tysk SS-veteran, og her virkede han mere presset«, forklarer Jan Gunnar Furuly.

SS-veteranen er Hans Günter Obladen, som Kvalheim ifølge sin egen forklaring mødte i 2006 på Bristol Hotel i Oslo, hvor han blev præsenteret for manuskriptet. »Spurgte du aldrig Obladen, hvor han fik fat i det?«, ville anklageren vide.

Det svarede den tiltalte nej til med begrundelsen, at han primært var samler af militærgenstande.

»Jeg har ikke haft nogen indre følelsesmæssig eksplosion i forhold til dette«, sagde han.

Forsøgte at sælge nazistisk udmærkelse
Den tyske SS-veteran er ikke den eneste nazist, der indgår i sagens brogede persongalleri. Det var således en gammel norsk SS-veteran, der var med til at få sagen til at rulle.

En større konflikt opstod nemlig i 2007 mellem Geir Ove Kvalheim og den norske medlem af Waffen-SS Fredrik Jensen, som var den eneste nordmand, der modtog den højeste militære nazistiske udmærkelse, Guldkorset.

Efter at Geir Ove Kvalheim i en periode havde filmet Fredrik Jensen i Málaga i Spanien, hvor han boede til sin død i juli sidste år, havde han indleveret sine optagelser til politiet med den påstand, at optagelserne beviste, at Jensen havde huset krigsforbrydere fra krigen.
brev.  Den anden forfalskning i sagen er dette påståede brev fra Henrik Ibsen til Knut Hamsun, som havde en pris af 400.000 norske kroner. Foto: Økokrim
Det fik Fredrik Jensen til at anklage Geir Ove Kvalheim for at have forfalsket en række dokumenter, der knyttede an til Guldkorset, for at sælge det for 20.000 norske kroner til en norsk antikvitetshandel specialiseret i militærgenstande.

Siden er også disse dokumenter blevet erklæret falske, og Guldkors-sagen indgår ligeledes i den aktuelle retssag, hvor Geir Ove Kvalheim i sit forsvar flere gange har hævdet, at de gamle nazister har plantet bevismateriale imod ham.

»Jensen kan bevidst have plantet uægte materiale hos mig som en forsikring mod, at jeg skulle sige noget om hans netværk«, forklarede Kvalheim i retten onsdag ifølge Aftenposten.

Afslørende underskrift
Også en tredje nordmand, der samarbejdede med nazisterne under Anden Verdenskrig, optræder i sagen. Finn Thrana skulle ifølge Geir Ove Kvalheim være manden, der gav ham Hamsuns almanak med brevet til Hitler.

Afdøde Finn Thranas navn figurerer således også på kvitteringer til Kvalheim. Men det er netop denne underskrift, der går igen i Kvalheims notesbog, som ifølge anklageren beviser, at han har øvet sig i at forfalske andres navne.

I alt har Geir Ove Kvalheim videresolgt dokumenter med underskrifter fra ni afdøde norske nazister, som anklageren hævder alle er forfalsket. Kvalheim har udnyttet sin viden om det nationalsocialistiske miljø til at skabe fiktiv ejerskabshistorik, lyder påstanden.

Men det afviser Kvalheim selv. Også disse falske ægthedsbeviser, mener han, er blevet plantet hos ham som følge af konflikten med naziveteranen Fredrik Jensen.

Anklageren kræver op til seks års fængsel og understreger i anklageskriftet, hvordan de falske dokumenter kunne have medført, at der dannede sig »et forkert billede af vigtige personer, hændelser og værker i norsk kultur/litteraturhistorie«.

Om det forfalskede udkast til et brev fra Hamsun til Hitler siger forsker Astrid Sæther fra Oslo Universitet:

»Ja, hvis der fandtes et sådant brev fra Hamsuns hånd, som var ægte, er det klart, at det ville være en vigtig byggesten i Hamsun-biografien«.

Hun tilføjer dog:

»Det ville dog forbavse mig, om det var ægte, for Hamsun var jo ikke kendt for at undskylde. Tværtimod. Han stod ved det, han havde sagt, og plejede ikke at dukke op med hatten i hånden«.

Før dommen falder i midten af juni, skal et stort antal personer fra norske museer, Nasjonalbiblioteket og universitet i Oslo afgive forklaring.

Hans Günter Obladen, den tyske SS-veteran, som Geir Ove Kvalheim hævder har solgt ham Ibsen-manuskriptet, har allerede afgivet forklaring til det tyske politi. Den ventes at blive afspillet i retten i Oslo 8. maj.

FACEBOOKBliv ven med Politiken