Sydafrika har en særlig status i historien om opgøret med kolonialismen, blandt andet fordi opgøret trak ud over så mange årtier og først fandt sted efter massivt pres både indefra og udefra.

Kulturel bearbejdning
I litteraturen har kolonialismen i Sydafrika trukket dybe spor og givet anledning til nogle af de mest uforglemmelige og forstyrrende bøger, der er skrevet om emnet, ikke mindst J.M. Coetzees forfatterskab.

Ganske givet er det, at de historiske erfaringer vil kræve yderligere kulturel bearbejdning i mange år endnu og ikke mindst i litteraturen.

LÆS OGSÅCoetzee om immigrantens amputerede liv

Derfor er det også vigtigt, at forfattere fortsat tør betræde dette tunge og komplicerede litterære felt - som hollænderen Adriaan van Dis gør med sin roman 'TIK', om Sydafrika efter apartheid.

Postkolonialt plot
Plottet er set før i postkolonial litteratur. En person vender tilbage til et sted, efter at kolonistyret officielt er afskaffet. Alt det, han eller hun har drømt om, kan så blive holdt op imod det, som det er blevet til - indtil videre i hvert fald.

Et eksempel er romanen 'Forbindelser' af den somaliske eksilforfatter Nuruddin Farah, der udkom på dansk for få år siden. Her var det en udvandret universitetsprofessor, der fra New York vendte tilbage til Mogadishu, som han beskrev med Dante som guide.

Brutal konfrontation
I 'TIK' er det en midaldrende hollænder, Mulder, bosiddende i Paris, der begiver sig tilbage til Sydafrika efter at være blevet indbudt af en gammel ven, Donald.

Revolutionære og erotiske fascinationer havde i 1970'ernes begyndelse hvirvlet Mulder ind i modstandskampen i Sydafrika, hvor han huserede under det danske dæknavn Morten.

LÆS OGSÅ Somalisk eksilforfatter går bag om dødens by

Mere end tre årtier senere returnerer Mulder så - til konfrontation med den brutale virkelighed i dagens Sydafrika og med sine egne talrige fortrængninger og svindende tillid.

Glemmer mediebilledet
Halvhjertet involverer han sig i et forsøg på at afvænne en sort dreng, Hendrik, som er afhængig af 'tik' - et sydafrikansk navn for en amfetaminvariant, der har givet navn til romanen.

»Hvad vidste han om det her land? Hvad havde han set af det nye, befriede Sydafrika?«.

Det spørger Mulder sig selv om ved romanens begyndelse - og tilstår, at hans viden begrænser sig til, hvad han har opsnappet i avisreportager.

LÆS OGSÅ Nuruddin Farah: Somalia er som et sygt barn

Dette almindelige mediebillede - som er de fleste af os beskåret - rokker romanen ikke synderligt ved.

Selvoptagetheden skygger
Og hvad de to hovedpersoner, Mulder og Donald, angår, forekommer de som aldrende at være lige så egocentriske og ubehjælpsomme, som de efter alt at dømme var i deres ungdom.

Selvoptagetheden skygger efter min mening for alle de større ting, der er på spil.

Det er en yderligere grund til, at man føler sig på for lang afstand af 'landets hjerte' i Adriaan van Dis' svagt skuffende roman.

FACEBOOKBliv ven med Politiken