Hvad nu hvis vores måde at arbejde på er forkert? Hvad nu hvis virksomheder, foreninger og hele nationen er organiseret på en forældet måde, der slet ikke forstår, at den moderne medarbejder for længst er tjekket ud?

Revolutionen kommer indefra
Påstanden er Kolinds og Bøtters i en bog, der allerede nu ligner en folkebevægelse. Grundsynspunktet er, at arbejdsbegrebet forandrer sig, og at revolutionen kommer indefra via nye ledelses- og arbejdsformer.

Fremtiden hedder unboss. Og hvis ordet lyder skævt, kan man formentlig godt begynde at vænne sig til det. Tjek blot www.unboss.com, hvor tusindvis allerede er med i bevægelsen.

Bogen selv er et resultat af tankegangen. Forfatterne Bøtter og Kolind har orkestreret de flere end 300 sider i en fælles proces med hundredvis af forfattere kulminerende i en ugelang, virtuel jamsession, hvor bidrag og ideer tilsyneladende har fløjtet rundt om kloden.

Bøtter og Kolind?
Lige præcis. Kolind, der burde have holdt sig fra politik, men alle dage har været en frittænkende forretningsmand. Og så Jacob Bøtter, der er 26 år og grundlægger af virksomheden Wemind.

LÆS OGSÅLars Kolind bliver NA-kandidat

Hvis læseren ikke kender Bøtter endnu, er denne bog et godt sted at starte. Rådgiver for både statsministre og erhvervsledere; så tænksom og dygtig, at han forhåbentlig ikke bliver spist af Mediedanmark alt for tidligt.

Ny ledertype
Der er tre strenge i bogens koncept. Unboss, som er det overordnede begreb for den nye bevægelse.

En unboss, som er det modsatte af en boss og derfor en ny type leder. Og så det at unbosse, det vil sige hele processen, der skaber samfundsforandringerne.

Din leder har ikke alle svarene, men hun kan stille de gode spørgsmål. Du arbejder ikke for at tjene penge, du arbejder for en sag. Du går ikke på arbejde fra 8 til 16. Du arbejder der, hvor du er, og hvornår det passer dig. Din virksomhed sælger ikke produkter, den skaber værdi sammen med kunderne.

Middelklassen vokser
Aha, kan man indvende som første kritikpunkt: En analyse for de veluddannede og privilegerede, der forholder sig kræsent til arbejdsliv og forbrug? Hvad med den danske, ufaglærte arbejder? Hvad med den tredje verdens underklasse?

Indvendingen er væsentlig, men bør ikke blokere for bogens pointe: at middelklassen globalt set bliver større og større, og at dens indgang til arbejdslivet indiskutabelt trækker tæppet væk under autoriteter og hierarkier, fagforeninger og klassiske institutioner. Arbejderklassen er i det lys konservativ, middelklassen revolutionær. Godt set af forfatterne.

Unboss?
Alene ordet kan være indvending nr. 2: En bog, der beder os unbosse virksomheder og hele nationer? Kan man overhovedet tage den slags studentersnak alvorligt?

Det bør man.

Blaserte sjæle kan himle færdigt her. Nøgternt betragtet ligger bogen i snorlige forlængelse af kendt stof fra samfundsforskningen, det vil sige beskrivelsen af netværkssamfundet og den post-industrielle individualisme.

Hos Bøtter og Kolind trækkes analysen direkte ind på direktionsgangen i en sproglig eksplosion, der vel sagtens kunne være hundrede sider kortere, men egentlig er turen værd, fordi hver side er sprængfyldt af en slags Blachmansk energiprosa: Karl Marx har sejret ad helvede til, spræng kontorlokalerne i luften, smid de golfspillende bosser ud ad vinduet.

Kapitalismekritik?
Egentlig ikke.

Markedsøkonomien er den store vinder i forfatternes univers, fordi samfundets fremdrift skabes i progressive virksomheder, ikke blandt politikere eller interesseorganisationer.

Men taberne er de virksomheder, der ikke forstår, at man skal omfavne det etiske og gode, hvis man vil skabe loyale medarbejdere og kunder.

Sociale bevægelser
Korrekt? Vel kun delvis. Men en revolutionær tanke, der allerede i dag præger også danske virksomheder som f.eks. Lego og Novo. Virksomhederne er mere end producenter, de er sociale bevægelser.

Fem hjerter for dén inspiration.

Køb tre eksemplarer, send det ene til tænketanken Cepos, der har brug for modsigelsen, og det andet til LO, der har brug for indsigten.

FACEBOOKBliv ven med Politiken