Så ligger man der og skubber jern nede i centeret sammen med pi’rne en dødelig tirsdag morgen, da selveste mister Jørgen Leth svæver forbi med hele sit fucking levede liv stoppet godt ned i træningsbuksen og flanørblikket sat på pause. Hva’ så, Jørgen?

Ovennævnte er ikke hentet fra Jokerens aktuelle bog, men fra anmelderens egen indre blog, der (promise!) aldrig bliver trykt. Hvorfor egentlig ikke – Jokeren skriver også om Leth, pigerne, flanøren og det levede liv?

Fordi der for det første skal en kendis som afsender og for det andet en særlig lyrisk ekshibitionisme til, hvis den slags dagbogsnotater skal give genlyd.

En frisk start
Hvad angår kendiseffekt har rapperen, bloggeren og tv-dommeren Jokeren så rigeligt, og med hensyn til den særlige poetiske form for striptease kan han afgjort også noget.

Bortset fra at det slet ikke er Jokeren, men en ’nogle og tredive’-årig københavner og singlefar, der taler i tekstsamlingen ’Det er bare ord’. Længe og inderligt – nogle gange ulideligt – under det borgerlige navn Jesper Dahl, som selvfølgelig lugter langt mere af nystrøget skjorte og afgang fra Polyteknisk Læreanstalt end af et svirreliv på coke og kvinder som konge af streeten.

»Jeg ser en fordel i ikke at være Jokeren. Jeg ser en frisk start«, hedder det i forordet, der således slår temaet an: Hvad vil det sige at være sig selv? Eller blive sig selv på ny, når transformationen fra undergrundspoet til popfar i bedste sendetid ligner en realitet?

Den eksistentielle undersøgelse er ikke uinteressant, selv om Jesper Dahl af og til overvurderer dybdevirkningen af sin egen boren rundt i de store temaer:

»Er jeg sandheden?/ Er du? Er han?/ Er hun? Er den?/ Er det? Er de?/ Hvad er sandheden?/ Hvorfor Sandheden/ Hvorfor ikke?«.

Hotelsex og sandwich
Ja, hvoffor dit og hvoffor dat, har man lyst til at svare, når både selvcensuren og redaktøren svigter og lader ordgyderen kratte godt op i lommeulden eller – værre – holde en af sine gardinprædikener.

Som i ’En forsinket bryllupstale’, hvor sødsuppen koger over af banaliteter om kærlighed og børn, og verden er af lave. Så hellere drille Louisiana-publikummet, kunstanmelderne og de ’småborgerlige fritidsrebeller’, selv om flere af os nok kunne gi’ igen, hvis det kom til dét.

Hvad der til gengæld virkelig fungerer i denne kollage af digte, blogs, vredesudbrud og strøtanker, hvoraf noget allerede er i omløb, er de små upolerede stykker hverdag, der bare popper op og får lov at stå uden de store selvreflekterende dikkedarer.

LÆS OGSÅJokeren: »Hvis koncerten bliver en fiasko, så er det perfekt«

Og som, ganske tilsigtet, tror jeg, står og råber fra hvert sit hjørne af et i sandhed uroligt sind: fra en kokainfræsende omgang upersonlig hotelsex med en supermodel, hvis »iskolde hjerte og brandvarme fisse« skal »straffes med pikken« over den muntre køkkenbordssnak om nødvendigheden af netop at spendere 170 kroner på en »fucking verdensklassesandwich« til sig selv, når de 170 kroner stort set er de sidste, man har.

Til tungsindet på et billigt hotelværelse med reproduktioner, nul sprut og et snurrende elendigt fjernsynsprogram, der udsender en hyletone, »som havde hele rummet tinnitus«.

Jo, joker Dahl kan se sig omkring og sætte en stemning, så den bliver hængende – ikke blot i øregangen.

Gadedreng på hvidt papir
Den litterære hilsen til en anden hverdagsbesyngende storbydigter er i øvrigt lige så klædeligt direkte, som den er sjov:

»Dan Turèll holdt sgu ikke af hverdagen/ come on. Han var på druk hele tiden«, lyder en strofe af ’Jeg skød Jokeren’. Ligesom de helt okay gendigtninger af alt fra Rimbaud til Lars H.U.G. består af lige dele frækhed og kærlighed til forlægget.

LÆS MEREJokeren: »Lars H.U.G er min nye papfar«

For som en hver anden gadedrengekunstner af tiden hugger Jesper Dahl selvfølgelig med arme og ben, overalt hvor den sorte bimmer tager ham hen.

Hvilket fører mig tilbage til indledningen og de medier, han burde være mand for at udnytte maks. Hvorfor f... skal Jesper Jokeren Dahl skrive sig ud på gammeldaws hvidt papir, når han i forvejen vælter sig rundt på blogs, YouTube og andre sociale medier?

Her kan han da snildt gemme sig for »de gråsprængte kulturradikale«, hvis de er så møgirriterende. Og, hvad der er endnu bedre, cutte løbende i sine egne tekster, hvis en homie skulle give ham et venligt hint om, at noget er for meget og andet for lidt.

Som rapperen sagde til forfatteren: Det er jo bare ord.

FACEBOOKBliv ven med Politiken