Forfatteren og forlæggeren Richard Millet har over 50 romaner og essays bag sig, og han er som redaktør i det store franske forlagshus Gallimard manden bag en række litterære succeser.

Men indtil for nylig var han ikke kendt af det store publikum, og han var stort set ukendt i udlandet.

Det har ændret sig nu. For med sit essay ’Eloge littéraire À Anders Breivik’ (En litterær hyldes til Anders Breivik) har Richard Millet fremkaldt en voldsom debat.

LÆS OGSÅBreivik: Jeg forsøgte at standse vor tids ondskab

I Norge var avisen Aftenposten et af de første medier til at beskæftige sig med sagen, og også i Tyskland og Italien giver Richard Millets skriverier anledning til debat. Spørgsmålet er, om alt er tilladt og acceptabelt i den litterære friheds navn?

Litterære kvaliteter i manifestet
En tilsvarende diskussion kom i foråret, da Richard Millets forlag besluttede at udgive forfatteren Drieu la Rochelles værker i den fornemme udgave la Pléiade, der samler litteraturens mesterværker.

Den erklærede fascist Drieu la Rochelle begik selvmord i 1945. Han afventede en proces for sit samarbejde den tyske besættelsesmagt og hans hadefulde antisemitiske kampagner.

.

Det samme mener forlægger Richard Millet i dag om Anders Brieviks ‘manifest’ på 1.500 sider, hvor den norske massemorder udbreder sig om Norges tilstand i en ‘multikulturel’ og degenereret verden.

»Midt i denne dekadence er Breivik uden tvivl lige det, som Norge fortjener«, skriver Richard Millet i bogen ‘Sur l’ antiracism comme terreur littéraire’ (Om antiracismen som litterær terror). Og han fortsætter: »Det er, hvad der venter vores samfund, som bestandig forblinder sig selv for til slut at give helt op«.

Kulturel identitet i fare?
Bogens titel er i sig selv et politisk program. For i den højreekstremistiske forfatters øjne er Norge med sit demokratiske system, forsøg på at integrere fremmede og modstand mod racisme selve symbolet på en nation, som opgiver sin egen nationale og kulturelle identitet.

»Jeg er ikke racist«, sagde Richard Millet forleden på tv-stationen I-Télé, og han betegner Anders Breivik som et ‘uhyre’. »Men det, jeg ikke bryder mig om, er forestillingen om en umådelig global landsby«, lød det fra ham.

Ifølge Richard Millet er Anders Breivik selve symbolet på modstanden mod denne udvikling, som ifølge ham og hans utallige meningsfæller, der støtter ham i indlæg på internettet, er i færd med at nedbryde den europæiske civilisation.

Den franske skribent taler også om »forbrydelsens æstetik« i forbindelse med Breiviks mord på 77 unge på øen Utøya i juli sidste år. »Der er en fascinerende skønhed i ondskaben«, mener Millet.

Gammel fransk tradition
Ifølge Richard Millets forlægger, Pierre-Guillaume de Roux, indgår hans skrifter i en fransk tradition for pamfletter.

»Det er en gammel tradition, som fremkalder ægte debatter, selv om de er barske«, siger han til avisen Le Monde, hvor han også giver udtryk for forståelse for forfatterens holdninger.

LÆS OGSÅBreivik skriver selvbiografi med nye oplysninger

Det ser noget anderledes ud hos Richard Millets arbejdsgiver, forlagshuset Gallimard, der er Frankrigs største.

Richard Millets nærmeste chef, Jean-Marie Laclaventine, er rystet.

»Det er ikke første gang, han udgiver uacceptable ting. Han har skrevet fantastiske tekster, han er følsom og går i dybden, når han taler om musik og litteratur, men han bliver stupid, når han taler om politik. Jeg har indtryk af, at han så ikke er sig selv«.

Usikker stilling
Et af Gallimards store navne, forfatteren Tahar Ben Jelloun, hvis bøger også er udgivet på dansk, forudser problemer i forlagets redaktionsudvalg, hvor Richard Millet er en af de toneangivende kræfter.

Andre forfattere har stillet spørgsmålstegn ved, om Richard Millet kan fastholde sin centrale stilling hos Gallimard.

»Hele forlaget er medansvarligt for hans ideologi og holdninger«, siger et af Gallimards store litterære navne, Annie Ernaux, til Le Monde, mens forfatteren Jean-Marie Rouart i en debat i avisen Le Figaro advarer mod at overreagere.

»Hvorfor skal der være uoverstigelige litterære og kunstneriske tabuer? Skal læsningen af visse forfattere absolut ske i lyset af deres ideologiske engagement?«.