Lige så lille og overvældet man kan føle sig over for Per Kirkebys store lærreder, lige så klejn og forlegen kan man føle sig over for hans forfatterskab. Over 80 titler inden for talrige genrer tæller det.

Hvor er indgangen til sådan et værk? Jo, den findes nu i form af det udvalg, Kirkeby-kenderen Asger Schnack har etableret i en ny bog med poetiske og essayistiske godbidder fra fem årtier samlet i ét bind.

Maleriets fange
Hans Scherfig og Gustaf Munch-Petersen var store forfattere, der også malede, mens Asger Jorn og Per Kirkeby er meget store malere, der tillige har skrevet litteratur af forskellig slags. Tænker vi som regel.

Men hvad bygger den rangordning af funktionerne egentlig på, andet end gennemslagskraften inden for en enkelt kunstart, der således kommer til at skygge for de andre.

LÆS OGSÅKirkeby maler lige så let som en vejrtrækning

»Jeg er maleriets fange«, lyder en af de få bekendende digtlinjer i bogen.

Kunstnerisk helhedsbestræbelse
I Kirkebys tilfælde er det tydeligt, at skriften er tænkt ind i en kunstnerisk helhedsbestræbelse.

Hans udgangspunkt er og bliver - og det giver udvalget et levende indtryk af - de eksperimenterende 1960'ere og selvfølgelig den legendariske Eks-skolen (1962-72), det på mange måder alternative kunstakademi.

Søgte grænser
Her blev grænserne - mellem kunstarter og genrer og mellem kunst og ikkekunst - undersøgt og afprøvet og overskredet med energi og intelligens. Alle de impulser vibrerer i de tidlige tekstuddrag fra 1960'erne - nybølge, minimalisme, popkunst, strukturalisme og afpersonalisering afsætter spor både i emnevalg og skrifteksperimenter.

LÆS OGSÅManden Per Kirkeby

Kirkeby skriver ikke med den teoretiske selvdistance og det overblik, som Hans-Jørgen Nielsen gjorde i perioden, men med lige så sikker sans for, hvad der var på færde.

Refleksioner over kunst
For det meste består 'Læsebog' af refleksioner over egen kunst og især andres - skarpe, idiosynkratiske bemærkninger af den slags, kun en kollega kan levere.

De blander sig umærkeligt med geologiske iagttagelser, rejseberetninger, digte og senere også tilbageblik på kunstmiljøet i 60'erne.

LÆS OGSÅ Per Kirkeby: Jeg har set et nøgternt brunligt Monetmaleri

Mere end de almindelige forfattere har kunstnere i det 20. århundrede skubbet til de kunstneriske grænser for, hvad bogmediet kan præstere, og Per Kirkeby er ingen undtagelse.

Den overdådighed er af indlysende grunde ikke overført til udvalget, som til gengæld er gået til en anden yderlighed med sit golfgrønne omslag og iøjnefaldende mangel på udstyr.

Integreret kunstner
Man kunne ønske sig, at der på et tidspunkt ville komme et kritisk værk om Kirkeby, der sætter maleriets fange fri og folder forfatterskabet ud, ikke som et selvstændigt spor, men som integreret del af hele værket.

Netop sådan en behandling har Kirkebys gamle legekammerat fra miljøet omkring Eks-skolen Jørgen Leth for nylig fået af Dan Ringgaard i bogen 'Stoleleg'.

Det kunne give en yderligere indgang til et enestående vigtigt værk, som bestemt ikke er overset, men langtfra anskuet i sin helhed.