Skal man møde vold med vold eller vende den anden kind til? Det spørgsmål rejser Ken Follett straks i 'Verdens vinter', som efterfølgeren til 'Giganternes fald' fra 2010 hedder.

Også denne gang er det en ordentlig basse på næsten 1.000 sider, der viderefører projektet om at fortælle hele det 20. århundredes blodige historie.

Tyskland anno 1933
Vi går også videre med de fem familier, der skal eksemplificere hele udviklingen. Hovedaktørerne fra forrige bind er nu blevet midaldrende, så i 'Verdens vinter' er deres halvvoksne og voksne børn i fokus med afsæt i Tyskland anno 1933 med nazismens fremmarch.

Den socialdemokratiske politiker Walter von Ulrich og hans idealistiske journalistkone mister begge deres arbejde og ser med sorg på sønnen Erik, der melder sig ind i Hitlerjugend.

Datteren Carla bliver sygeplejerske og hjælper en jødisk læge. Hun afslører et hospital, hvor handikappede børn systematisk udryddes, og bliver senere inddraget i spionage.

Hvirvles ind i historien
Alle personer sættes til at repræsentere en holdning til historiens gang eller blive aktører i den. De politiske splittelser er indlagt i hver enkelt familie.

LÆS ANMELDELSE Ken Follett håndterer et kæmpemæssigt puslespil

Carla er en helt, fordi hun ikke vender 'Den anden kind' til - titlen på første tredjedel af bogen, hvor Follett skildrer, hvordan verden længe lukkede øjnene for fascismen, også under den spanske borgerkrig.

Tager læseren i hånden
Det storpolitiske spil får Follett også denne gang frem ved at have sine højtstående fiktive politikere placeret nær magtens centrum, i USA, i Moskva og i London.

Læseren tages i hånden med indledende lister over alle familiemedlemmer og personerne omkring dem, både fiktive og virkelige.

Uanset hvad man mener om hans særdeles håndfaste, for ikke at sige kulørte persontegning, så er det noget af en bedrift, at læseren ikke drukner i det store persongalleri, samtidig med at historiens forløb fra 1933 til 1949 skal illustreres.

Nazismens ufattelige rædsler, kommunismens vilde brutalitet, japanernes angreb på Pearl Harbor, USA's sene rolle i Anden Verdenskrig og så videre.

Vi ender med udviklingen af atombomben, hvor læserne inviteres helt ind i forskernes maskinrum, for at slutte med, hvad Follett kalder 'Den kolde fred'.

Konkretiserer den store historie
Det er Folletts anliggende at formidle, at både kommunisme og fascisme/nazisme resulterer i lige ødelæggende samfundssystemer, og han gør det ved at konfrontere sine personer med konsekvenserne af dem.

Slægtsromanen udnyttes som smøremiddel til at konkretisere den store historie.

LÆS OGSÅ Succesforfatter sætter en mio. ord af til storværk

Også den klassiske kærlighedsroman med sit hav af indlagte forhindringer, før det elskende par kan få hinanden, sættes i spil.

Den stenrige amerikanske Daisy er således først en kynisk og halvdum gås, der bare vil giftes adeligt. Det bliver hun med den britiske jarl Fitzherberts levemand af en søn, indtil hun får en mission under krigen og opdager den sande kærlighed - til Lloyd med Labourbaggrunden, romanens mandlige helt.

Dem, der har et valg
Holocaust fylder ikke så meget, som jeg ville have forventet af en roman, der forsøger at indfange hele denne del af 'ekstremernes århundrede'. Folletts fremadrettede, handlingsdrevne stil ville dog heller ikke passe til det. Han interesserer sig mest for dem, der har et valg. Grundlæggende er han en moralsk forfatter.

Er dette godt? Det er i hvert fald godt gjort at konkretisere det kæmpemæssige stof i en form, så mange vil læse det.

Den brede pensel
Det er ikke finlitteratur, som vi kaldte det i gamle dage. Der males med den brede pensel om krig og kærlighed. Der er familiedramaer med elskerinder og uægte børn, og kvindernes selskabskjoler beskrives, så man ville ønske, man selv havde dem på.

Der er spionspænding, slagscener, upstairs-downstairs-problematik og klassekamp, politiske sammenstød både på de bonede gulve og i gadens barrikader. Der er humoristiske indslag, og der er slagfærdige bemærkninger, der kan spidde en scene.

LÆS OGSÅFollett og Rose fortrænger krimierne

Sproget er bare lige ud ad landevejen. Romanens opbygning er ligesom en tv-serie i hundrede afsnit.

Men hvis hele dette romanarrangement, al denne sukkerglasering af kagen, kan bidrage til interessen for 1900-tallets frygtelige historie, kan man ikke bare afskrive Folletts værk i den gode litterære smags tjeneste. Bestsellerforfatteren Ken Follett skriver underholdningslitteratur, der både kan og vil noget.