Annonce
Annonce
Annonce
Bøger 23. sep. 2012 KL. 16.38

Sidste akt i svensk krimitrilogi er fyldt med tungetale

Eriksson og Sundquists saga om politikvinden Jeanette Kihlberg slutter med bogen 'Pythias anvisninger'.

Anmeldelse Pythias anvisninger

Politiken synes
Politiken synes
Info Oversat af Anders Juel Michelsen. L&R
Forfatter Eriksson & Sundquist
Undertitel Victoria Bergmans svaghed
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Her kommer så tredje bind i trilogien ’Victor Bergmans svaghed’, makkerparret Eriksson og Sundquists saga om politikvinden Jeanette Kihlberg, hendes samiske hjælper Jens Hurtig og den identitetsdiffuse psykolog Sofia Zetterlun.

Vi er stadigvæk på jagt efter mysteriet om de dræbte indvandrerdrenge. Et sted i plottet simrer en sekt for pædofile, og en farlig morder rumsterer. Jo, der er gang i den her, hvor tæppet går op for sidste akt og alle løse tråde bliver knyttet.

LÆS OGSÅSuccesfuldt krimi-par vil nu selv lege gud


Stilistisk krukkeri
Sådan da. Pythia er jo den berømte præstinde oppe i Delfi, der kom med tågede orakelsvar om dit og dat. Det svarer sådan set meget godt til titlen, ’Pythias anvisninger’, hvor der tales meget snirklet og snoet.

LÆS OGSÅDette er ikke en krimianmeldelse

Eller snarere maniereret omvendt, som hos jediridderen i ’Stjernekrigen’, Yoda, der charmerende altid taler i lange sætninger med et tungt forfelt og forskudte udsagnsord.

Undertegnede mener, at han er en dreven læser, men nogle gange måtte han her læse en side flere gange for overhovedet at finde hoved og hale i det stilistiske krukkeri. Men svorne fans vil sikkert række tunge ad mig og elske denne særlige form for tungetale.