Bogen hedder ’Et kort ophold på vejen fra Auschwitz’. Mens man læser sig igennem de første par hundrede sider, undrer man sig i stigende grad over titlen.

Bogen handler om David Rosenberg og er skrevet af hans søn, Göran Rosenberg.

Giver ikke ved dørene
David Rosenberg overlevede Auschwitz, flygtede til Sverige i juni 1945 og genfandt ved et mirakel sin elskede Hala, der også havde overlevet Hitlers fange- og udryddelseslejre. Han fik arbejde på lastbilfabrikken Scania-Vabis i Södertälje vest for Stockholm.

Han fik to børn, Göran i 1948, og svensk statsborgerskab i 1954. Kort sagt optakten til en opmuntrende historie om en relativt vellykket integration i efterkrigsårenes lykkelige Sverige, som også Scania-Vabis’ firmablad fastholdt den med deres medarbejder som eksempel. Altså hvorfor dog ’et kort ophold på vejen fra Auschwitz’?

LÆS OGSÅHolocaust-vidnesbyrd insisterer på forpligtelsen til at fortælle

Göran Rosenberg er en af Sveriges bedste og skarpeste politiske skribenter. Hans bog om faderen er blevet hyldet af svenske anmeldere og har toppet de svenske bestsellerlister.

Og det skønt forfatteren tro mod sin seriøsitet ikke giver ved dørene.

Bogens første erindringsstrøm mødes tidligt af en iskold modstrøm, der snart forvisser læseren om, at Rosenberg venter længere fremme ad vejen med den store kølle. Barnets ubevæbnede skildring af den normalitet, vi ser og kender, dækker langtfra, hvad hans far har lært at opfatte som normalt i Polen og Tyskland.

Overlever dag for dag
David Rosenberg var 16, da tyskerne invaderede Polen, Hala Staw, hans senere hustru, var 15. De overlevede begge fornedrelsen i Lodz’ ghetto fra 1940 til dens likvidering i august 1944 – herunder aktionen i 1942, da jøderne blev tvunget til selv at udlevere alle deres gamle, syge og børn til morderne.

I august 1944 blev David og Hala transporteret i samme godsvogn til Auschwitz. Også det overlevede de. De var unge, så tyskerne kunne bruge dem til slavearbejde. David blev videreekspederet til det vestlige Tyskland, Hala til kz-lejren Stutthof i øst.

LÆS OGSÅIsraelsk historiker begår hovedværk i holocaust-litteraturen

Det er lykkedes sønnen at rekonstruere faderens rute gennem Nordtyskland til en lastbilfabrik nær Braunschweig og fra april 1945 videre med et spøgelsestog rundt i det hastigt sammenskrumpende Tredje Rige.

Hver station på denne lidelsesvej har afsat sig synlige spor i historien. Toget læsser ligene af efterhånden, men David overlever dag efter dag. I Ravensburg, nord for Berlin, får han en svensk Røde Kors-pakke, som SS-chefen Heinrich Himmler lod uddele i et sidste forsøg på at smiske for de kommende sejrherrer.

Mesterværk
Herefter kommer vi til Sverige. Göran Rosenberg går i elskelige detaljer i skildringen af sin barndomsby Södertälje. David genforenes her med Hala. Materielt går det fremad, familiens indkomst er okay, boligforholdene tålelige, familien får en folkevogn.

David opfinder endda en smuk bagagebærer, Piccolo, til sin VW, men ved ikke, hvordan han skal markedsføre den. En afstikker til Israel i 1953 overbeviser ham om, at Sverige er hans hjem. Sønnen tegner til at blive et lille musikgeni.

Selv i sin beherskede udgave lader folkehjemmet David Rosenberg mere og mere alene med hans tyske bødler. Det er ideen med denne historie, at den ikke løber forud, men kun åbner perspektivet bagud. Lad os følge Göran Rosenbergs eksempel. Læs selv historien til ende i dette mesterværk af en skæbnefortælling!

Lyver desværre ikke
Breve og rige svenske arkiver afslører, hvad barnet aldrig fornemmede. Göran Rosenberg er journalist. Vi får oplysningerne og tidsbilledet råt for usødet.

Vi kikker i aktstykkerne, der var vedlagt Davids ansøgning om svensk statsborgerskab i 1954. Lutter overstrømmende anbefalinger, lige bortset fra en enkelt kvindelig funktionær, der tydeligvis har sine helt egne problemer med jødefamilien David og Hala. De bør ikke blive svenske medborgere, lyder hendes råd.

I 1953 åbnede Forbundsrepublikken en stærkt begrænset adgang til, at kz-ofre for nationalsocialismen kunne tilkendes erstatning. Men ingen skulle planke sig til støtte, bare fordi han eller hun havde overlevet holocaust. Det kunne lige mangle.

LÆS OGSÅNår frihedstrangen går grassat

I det fintmaskede sorteringsarbejde bistås de udgiftsbevidste tyskere af lokale ’fortrolighedslæger’, der omgås med tyskernes penge, som var det deres egne.

Davids sag behandles af en dr. Herbert Lindenbaum. Mens andre svenske læger bedømmer ham til at være op til 60 procent psykisk invalideret, konstaterer dr. Lindenbaum, at David Rosenberg kun lider af én sygdom, nemlig »forsikringsneurose«.

Hos denne prægtige mand genfandt David Rosenberg en flig af den normalitet, der havde været hans fra han var 16 til han var 22. Han fik ikke en D-mark.

Når man med Göran Rosenberg læser historien bagfra, må man sande, at fremtiden har en lang fortid, og at bogens titel desværre ikke lyver.