Annonce
Annonce
Annonce
Bøger 3. okt. 2012 KL. 11.28 opdateret 3. okt. 2012 KL. 11.54

Ny bog afslører homoikons nazi-hemmelighed efter hans død

Bøsseforkæmperen Axel Axgils danske ægtemand var tysk soldat.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Axel Axgil

  • Axel Axgil blev født 3. april 1915 og blev kort efter bortadopteret af sine forældre.
  • Sommeren 1948 tog Axel Axgil initiativ til at danne Danmarks første forening for homoseksuelle - den nuværende Landsforening for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner (LGBT Danmark). Han gav dermed for første gang homoseksuelle et organiseret talerør i den offentlige debat.
  • 1. oktober 1989 indgik Eigil Eskildsen og Axel Axgil som det første homoseksuelle par i verdenshistorien registreret partnerskab efter 45 års forlovelse.
  • Axel Axgil stod i 2007 bag Danmarks første homoseksuelle gravsted 'regnbuen' på Assistens Kirkegård i København, hvor han selv siden er blevet begravet.
  • Axel Axgil døde 29. oktober 2011 efter at have mistet Eigil Axgil i 1995.

Da Axel Axgil som den første mand i verdenshistorien indgik registreret partnerskab med en anden mand, gik billederne (i hvert fald den vestlige) verden rundt af det glade par, som lod sig hylde med karettur fra Københavns Rådhus.

Ægteskabet blev kronen på værket for Danmarks internationalt berømmede forkæmper for homoseksuelles rettigheder, som viede sit liv til kampen med store personlige omkostninger til følge.

Nu kaster en ny bog om parret skygger over de sorthvide bryllupsbilleder ved at afsløre den hemmelighed, som det lykkedes hovedpersonen selv at holde hemmelig hele sit liv:

Axels livslange partner og de sidste år også ægtemand, Eigil Eskildsen, kæmpede fra 1. september 1943 på tysk side som nazist under Anden Verdenskrig.

Værre at være nazist end homoseksuel
Hvorfor Axel Axgil gjorde sit yderste for at holde på hemmeligheden, mens han samtidig stillede sig forrest i kampen for homosektuelles ret til netop ikke at holde på hemmeligheder, har forfatteren af bogen Bjarne Henrik Lundis et bud på:

Axel Axgil har ment, at konsekvenserne af at stå offentligt frem som nazist lige efter krigen var endnu værre end at være homoseksuel. Han har ganske enkelt været bange for, at sandheden skulle komme til at ødelægge hans karriere og parrets fælles tilværelse.

»Da det kom frem i medierne i foråret 1949, at han var homoseksuel, fik det store personlige omkostninger for ham. Han mistede både sit arbejde, måtte ikke længere spise på pensionatet og blev smidt ud af partiet Retsforbundet«, siger bogens forfatter Bjarne Henrik Lundis i en pressemeddelse. Foto:  Ulla Munch-Petersen

Hele historien skal frem
Axel Axgil selv tog tog den velbevogtede hemmelighed med sig i graven, da han døde sidste år, 96 år gammel. Men forinden fortalte han historien om Eigils nazisympati til brug i bogen, som er blevet til på baggrund af lange samtaler mellem Bjarne Henrik Lundis og Axel Axgil.

LÆS OGSÅInternationalt kendt dansk homoforkæmper er død

»Axel Axgil var med til at skrive verdenshistorie og bane vej for, at det blev lettere for os andre at være homoseksuelle. Og Axel Axgils historie er et stykke af Danmarkshistorien, som det er vigtigt at få fortalt, og det gælder hele historien«, fortæller Bjarne Henrik Lundis.

'Kampen for kærligheden' udkommer torsdag 4. oktober på Forlaget Sidespejlet og koster 250 kr.