Annonce
Annonce
Annonce
Bøger 1. nov. 2012 KL. 17.45

Gammel arabisk elskovslære hylder voldtægt

'Den duftende have' er lovlig ukritisk genoptrykt.

Anmeldelse Den duftende have, arabisk elskovslære.

Politiken synes
Politiken synes
Info Oversat af Henrik Larsen (1955) med efterord af Stig T. Rasmussen. Ill. af Ib Spang Olsen. Rosinante, 198 sider, 250 kroner
Forfatter Sheik Nefzaoui
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Få ting er så farlige for en mand som at se direkte ind i et kvindeskød.

Det fortælles, at Hassan ben Isehak, sultan af Damaskus, gerne »ville undersøge det indre af kvindens vulva; da han hørte om den fare, han udsatte sig for, svarede han, at der ikke fandtes nogen anden nydelse som det. Snart efter blev han blind«.

Dette og meget, virkelig meget, andet kan man lære af den arabiske klassiker fra det 16. århundrede, elskovslæren ’Den duftende have’, som Rosinante nu genudsender på dansk.

Bogen indeholder f.eks. en praktisk instruks i voldtægt, og man kan godt studse lidt over forlagets præsentation (på det lyserøde omslag) af et værk, der »trods sin utilslørede realisme og detaljerigdom« aldrig mister »sin sensuelle poesi«.

LÆS OGSÅMainstreamkulturen har fået sex på hjernen

Her tror jeg nok, at en del læsere vil blive skuffede. Dette er hverken en ny udgave af ’1001 nat’, en arabisk Kamasutra eller for den sags skyld et tunesisk svar på ’Fifty Shades of Grey’, selv om der er mindelser af det hele. Men det er jo nok den aktuelle erotiske bogbølge, der begrunder udgivelsen.

Mandlig synsvinkel
Man kan med fordel begynde bagfra med det meget ædruelige efterord, som er skrevet af førstebibliotekar på Det Kongelige Bibliotek Stig T. Rasmussen.

Han anbefaler da bestemt bogen, »Måtte den adsprede til hjertens lyst!«, men karakteriserer ganske præcist:

»Hvad vi har for os er i grunden en anekdotisk illustreret håndbog, der vil omslutte tidens viden om seksuallivets samlede spektrum af anatomi og fysiologi, hygiejne og medicin, samlejeteknik og psykologi, og som stedvis gør det med gudhengiven humor. Men med én afgørende ubalance: synsvinklen er mandens, kvindens krop er her bestemt til mandens forlystelse«.

Talrige stillinger
Ib Spang Olsen har gennemillustreret bogen med tegninger, der med sans både for det sensuelle og det sjove fokuserer på selve samlejeteknikkerne, de talrige stillinger.

Ib Spang Olsen har gennemillustreret bogen med tegninger, der med sans både for det sensuelle og det sjove fokuserer på selve samlejeteknikkerne, de talrige stillinger.

Bjørn Bredal

Der er Bedestilling og Gedestilling, der er Arkimedes’ skrue og Saltomortalen, og der er Den hængende stilling:

»Kvinden ligger med ansigtet nedad, og manden fastgør reb til hendes hænder og fødder og løfter hende ved hjælp af en talje sat fast i loftet. Så ligger han under hende, holder den anden ende af rebet i hånden og sænker hende, så han kan trænge ind i hende. Han hæver og sænker hende, indtil han udtømmer sig«.

Glæd kvinden ved parringen
O.k., lidt Fifty Shades ... Men der er også tidløse og poetiske råd til folk med grønne fingre og ægte lyst til at dyrke den duftende have:

»Oh, I mænd, der søger en kvindes kærlighed og hengivenhed og ønsker at beholde den, se til, at I glæder hende ved parringen. Forbered hende til nydelsen og forsøm intet der kan tjene dette formål. Udforsk hende med al mulig iver og lad dit sind være tomt for alle andre tanker, mens du gør det«.

Ja, hold fokus fast og sluk mobiltelefonen.

1950'er dansk
Teksterne er formentlig som sagt samlet engang i 1500-tallet, og den angivelige forfatter, Sheik Nefzaoui, er nok kun én blandt adskillige samlere. Det er først helt oppe i det tidlige 1800-tal, at ’Den duftende have’ bliver opdaget af franske soldater i Tunis, bliver oversat og vinder udbredelse i Europa.

LÆS OGSÅEros og vemod

Faktisk har vi på Det Kongelige Bibliotek i København en fornem håndskriftsudgave fra 1721, som blev købt af den danske generalkonsul i Tunis engang i 1820’erne.

Håndskriftet er, med Stig T. Rasmussens ord, »skrevet i den særegne, nordvestafrikanske form af det arabiske alfabet, kaldet maghrebinsk«.

Men den danske udgave, som oprindelig udkom i 1955, er oversat fra fransk.

Særdeles frit oversat af Henrik Larsen, så vidt jeg kan se på det noget kantede 1950’er-dansk, som godt kunne have fortjent at blive afløst af en ny oversættelse, der både brugte lidt friere af det erotiske danske ordforråd og forholdt sig lidt mindre frit til, hvad der faktisk står i den arabiske tekst – som det selvfølgelig havde været bedst at oversætte direkte fra.

Hyldest til Allah og kvinden
Lovet være Allah, der har anbragt kilden til mandens største glæder i kvindens naturlige dele og kvindens største glæde i mandens naturlige dele!«.

Således åbner ’Den duftende have’, og den kombinerede hyldest til Kvinden og til Allah er bogens helt gennemgående tone.

Hvad voldtægten angår, så synes jeg ikke, man behøver at være sindssygt sippet for ikke helt at dele forlagets fornøjelse over den aldrig svigtende poesi.

Bjørn Bredal

Det er en muslimsk højkultur med humor, overskud og selvtillid, der udtrykker sig, når bogens historier er bedst, en kultur, der tør se det guddommelige og det erotiske som sider af samme sag.

Der er en håndfuld frække fortællinger, som godt kan have lidt ’1001 nat’ over sig, men bogens hovedvægt ligger på det, man i Europa på samme tid kaldte kompilationer, eksempelsamlinger. Der er godt nok mange måder, man rent teknisk kan knalde på, og slår de ikke til, kan man jo gå ud i stalden til æslet.

Fortjener et andet udstyr
Lad os slutte, hvor vi begyndte, med det mandlige blik i det kvindelige skød: Skræk og begær er to sider af samme seksualitet, og det har jo ikke ændret sig så vældig meget siden.

Hvad der til gengæld har ændret sig, er den fordobling af synet, som siden er kommet til med kvindens blik på manden.

LÆS OGSÅDansk forlag satser på erotisk litteraturbølge

Hvad voldtægten angår, så synes jeg ikke, man behøver at være sindssygt sippet for ikke helt at dele forlagets fornøjelse over den aldrig svigtende poesi.

Et forbehold eller en forklarende note havde klædt udgivelsen, som i det hele taget kunne have fortjent et andet udstyr, en frisk oversættelse og et vist humanistisk apparat.

Ikke alt i verden er jo sort, hvidt eller lyserødt, selv ikke i en tid med halvtreds skygger af gråt.