Annonce
Annonce
Annonce
Bøger

Japansk mangategneserie skræller lag af erindringen

'Min fars dagbog' af mesterrealisten Jiro Taniguchi er blevet nyoversat.

Gem til liste

fakta

Politiken synes

Også i ’Min fars dagbog’ er den japanske tegneseriekunstner Jiro Taniguchi på sporet af den svundne tid. Igen bliver fortælleren »grebet af en forunderlig følelse af at være rejst tilbage i tiden«.

Som i mesterværket ’Min fjerne barndomsby’ fortæller Taniguchi med stoisk stemmeføring en dybt personlig fortælling om at se på sin herkomst og opvækst med nye øjne. Fortællingen udspiller sig i Taniguchis egen hjemby, Tottori.

Et naturligt fravær
’Min fars dagbog’ er holdt i samme nøgterne, realistiske stil som ’Min fjerne barndomsby’, men benytter sig ikke i samme omfang af raffinerede fortælleteknikker for at rejse tilbage i tiden. Til gengæld er den gradvise afsløring af hovedpersonens selvbedrag så meget desto smerteligere en affære.

’Min fars dagbog’ er en universel historie om fædre og sønner. Om forældre og børn, som risikerer at glide fra hinanden, når børnene vokser til og flyver fra reden. Risikoen er ikke blevet mindre i en tidsalder, hvor så mange unge fra landet bryder op og slår sig ned i storbyen langt væk fra den fjerne barndomsby.

Men det er også en meget japansk historie om en tavshedskultur med potentiale til at forstærke konflikter i familierne, fordi man ikke har tradition for at snakke om tingene.

LÆS OGSÅJapanske gåture viser vejen til lykken

På det tidspunkt, hvor fortællingen starter med beskeden om Yoichis fars død, har sønnen ikke været hjemme i Tottori i 15 år. Bruddet har ikke været brat og brutalt, men er en tilstand, som det gradvis er blevet stadig sværere at gøre op med.

Først var Yoichi bare lykkelig over at mærke friheden i storbyen. Så fik han travlt som grafisk designer. Og så lidt mere travlt. Og sin egen familie. Årene gik, og Yoichi har vænnet sig til at betragte sit lange fravær som noget naturligt.

Erindringens fremkaldervæske
Det er det selvfølgelig ikke. Da Yoichi omsider kommer tilbage til Tottori for at deltage i familiesammenkomsten omkring faderens begravelse, pibler minderne frem og begynder at falde på plads i et nyt og overraskende mønster. Ikke mindst fremprovokeret af en sake-drikkende onkel, der har rollen som marineret sandhedsvidne.

Yoichi har måske glemt Tottori og sin far, Takeshi, men Tottori og Takeshi har ikke glemt ham. ’Min fars dagbog’ bliver både en afskrælning af fortrængningerne og et portræt af en far, der efter sin død kun langsomt træder frem for sønnens modstræbende, undersøgende blik, blidt skvulpende i erindringens fremkaldervæske.

Når Yoichi tænker tilbage på sin barndomsby, ser han altid en bestemt scene for sig. Han sidder på gulvet i faderens frisørsalon og leger med biler, mens faderen klipper hår.

Det er en tidlig forårsdag, alt ånder fred, og scenen er som noget nær den eneste i bogen farvelagt. Med en håbefuld lysegrøn tone. En anden scene er mere foruroligende. Hans mor danser lykkeligt med en mand uden ansigt. Hvem er den ansigtsløse mand? Måske var det ham, der fik moderen til at forlade sin familie, da Yoichi gik i 2. klasse?

Starten på miseren var en frygtelig brand, som i 1952 raserede halvdelen af Tottori. Netop som man var ved at komme på fode efter krigen, blev alt ødelagt i endnu et brølende flammehav.

Et nyt ansigt
Efter ilden knokler frisøren for at bygge noget nyt op og komme ud af en gæld til sin ’fine’ svigerfamilie, der i begyndelsen anså ham for et uværdigt parti. I løbet af Takeshis årelange arbejdsraseri glider han og hustruen Kiyoko så langt fra hinanden, at hun får et godt øje til Yoichis kultiverede klasselærer.

Langsomt går det op for Yoichi, at det raseri, han har følt over for sin far, i virkeligheden har været sorg over en situation, hvor tavshedskulturen fik fatale følger. Han fik ikke en ordentlig forklaring. Såret over den uforståelige skilsmisse vendte drengen følelsesmæssigt ryggen til sin familie og blev manden, der aldrig så sig tilbage. Før nu.

Det er altså heller ikke denne gang en højdramatisk historie, Taniguchi fortæller over mange sider, men en fortælling, hvor dramaet er nøjagtig så påtrængende personligt, som livet nu engang er.

LÆS OGSÅJapansk mangafortælling er en genistreg

Taniguchi fortæller det meste af tiden i en enkel mangastreg med rene linjer og præcise detaljer. Men vekslende med sort-hvide tegninger så detaljerede, at det næsten ligner et møde mellem fotografisk realisme og et grafisk bud på japansk klassicisme.

Ved at dreje på disse enkle knapper opnår Taniguchi mange subtile stemningsskift og næsten umærkelige overgange mellem fortid og nutid.

At han så kun nødig tegner tænder og derfor ind i mellem kommer til at tegne nogle rigtig grimme ’klovnemunde’ på sine personer, glemmer man hurtigt igen, når det næste lag af erindringens løg skal skrælles af. Langsomt falder et nyt billede af faderen på plads for Yoichi. For sent til at tavsheden kan brydes.

Men tidsnok til at give faderen et nyt og bedre ansigt i sønnens erindring.

PolitikenPlus
  • Merry Christmas, Baby DR Big Bandet afslutter 2014 for fuld julemusik. Solisterne Sinne Eeg og Mads Mathias, som efter hånden er blevet kære gengangere med bandet, vil føre os til tops på julehumørbarometret?

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Mefisto Mefisto er en dramatisk fortælling om magt og menneskelig stræben efter både succes og værdighed.

    Pluspris fra 120 kr. Alm. pris fra 220 kr. Køb
  • Lulu Lulu er en grådig femme fatale, der begæres af alle mænd ? men dem, der møder hende, går til grunde: En læge forelsker sig i Lulu, overrasker hende sammen med en kunstner og dør af et hjerteslag.

    Pluspris fra 460 kr. Alm. pris fra 575 kr. Køb
  • Rasmus Lyberth Den grønlandske sanger, sangskriver og skuespiller har siden 1970'erne været et af landets mest populære ansigter.

    Pluspris fra 160 kr. Alm. pris fra 200 kr. Køb
  • Marie Carmen Koppel julekoncert Danmarks gospel- og souldiva Marie Carmen Koppel har tilbragt to år som gospelsanger i en kirke i Brooklyn.

    Pluspris fra 195 kr. Alm. pris fra 235 kr. Køb