Annonce
Annonce
Annonce
Bøger

Madeleine Albright fortæller om tragisk familiehemmelighed

Albrights seneste bog, ’Vinter i Prag’, er en personlig og politisk fortælling om Anden Verdenskrig.

Gem til liste

En dag i 1996, da den katolsk opdragede Madeleine Albright havde svaret på alle de spørgsmål, man bliver stillet, når man skal sikkerhedsgodkendes som kommende udenrigsminister, manglede der lige et sidste spørgsmål fra juristerne:

»Er der noget, vi ikke har spurgt dig om, som vi burde have spurgt dig om?«.

Madeleine Albright svarede:

»Ja, det er sandsynligt, at min baggrund er jødisk«.

»Og hvad så?«, svarede juristerne. Og tilføjede:

»Præsidenten er ikke antisemitisk«.

Madeleine Albright fortæller anekdoten, da Politiken møder hende i et moderne kontorlandskab i Washington, hvor den strategiske konsulentvirksomhed Albright Stonebridge Group holder til.

Det er en særdeles veloplagt og stadig meget aktiv Albright, der kalder det ’fabelagtigt’, at præsident Obama netop er blevet genvalgt – det er sket med blandt andet Madeleine Albrights hjælp under valgkampen.

Intet gav mening
I denne uge udkom hendes seneste bog, ’Vinter i Prag’, på dansk. Bogen er historien om hendes tumultariske opvækst under Anden Verdenskrig.

Hun blev født i Prag, men tilbragte en stor del af sin barndom i London og Beograd. Men den er også en fortælling om de storpolitiske begivenheder, der udspillede sig før, under og efter krigen. Mange af episoderne har Madeleine Albrights ambassadørfar Josef Korbel i fremtrædende roller.

Hun fortæller, at hun, efter at hun var blevet udnævnt til USA’s FN-ambassadør i 1993, begyndte at modtage breve fra folk.

Et er at finde ud af, at man har jødisk baggrund. Noget helt andet er at finde ud af, hvor mange mennesker der døde på grund af det

Madeleine Albright

Nogle handlede om Albrights familiære baggrund i Prag. Men fakta var ofte forkerte. Nogle folk hævdede, at de havde gået i skole med hendes far, men årstallene var helt forkerte. Andre skrev forkerte navne på personer og byer.

Indimellem skrev folk, at hendes familie var en fin, jødisk familie. Madeleine Albright vidste selv, at hun var opdraget katolsk, og da hun blev gift, konverterede hun til den episkopale kirke. Intet af det, folk skrev, gav mening.

»Men så i 1996, lige da mit navn begyndte at blive nævnt i forbindelse med udenrigsministerposten, modtog jeg et brev, hvor alle navne, fakta og datoer var rigtige. Personen skrev: »Min familie kendte din familie««.

Som at løbe maraton med dødvægt
Det kom fuldstændig bag på hende, at hendes baggrund var jødisk, som personen hævdede. Men hvis det var overrumplende, var det, hun efterfølgende fik at vide af Washington Post-journalisten Michael Dobbs, chokerende og tragisk.

»Han var i gang med at skrive et portræt af mig, og i min første uge som udenrigsminister kom han ind på mit kontor og begyndte at vise mig nogle forfærdelige arkivkort. Nazisterne var meget organiserede i forhold til, hvem de sendte i koncentrationslejre. Jeg var fuldstændig chokeret«.

Mindst 25 af Madeleine Albrights familiemedlemmer blev sendt til Theresienstadt – ingen kom hjem med livet i behold. Iblandt dem var tre af hendes bedsteforældre.

LÆS OGSÅNavnet er ikke Madeleine Albright

»Et er at finde ud af, at man har jødisk baggrund. Noget helt andet er at finde ud af, hvor mange mennesker der døde på grund af det«, fortæller Madeleine Albright.

»Jeg fik så frygteligt ondt af mine forældre – de var døde, da jeg fandt ud af det«.

Madeleine Albright var den første kvinde i USA, der blev udnævnt til udenrigsminister, og dermed blev hun samtidig den højest rangerende kvinde i amerikansk politisk historie. Oven i den udfordring skulle hun nu forholde sig til de nye oplysninger.

»Jeg kan kun beskrive det på den her måde: Det svarer til, at du er blevet bedt om at repræsentere dit land i et maratonløb som den første kvinde nogensinde. Og nogen har givet dig en tung pakke, som du går i gang med at pakke ud, mens du løber«.

Tavshed om baggrund
Den nyudnævnte udenrigsminister var nødt til at bevise, at hun kunne udfylde rollen, så hun spurgte sin søster og bror, om de ville tage til Tjekkiet og undersøge oplysningerne. De begyndte at stykke historien sammen.

»Jeg skrev om det i mine erindringer ’Madam Secretary’, men jeg syntes ikke på det tidspunkt, at jeg havde været i stand til at lave så meget research, som det var muligt. Og jeg følte, at det skulle sættes ind i en anden kontekst«, siger hun om behovet for at skrive den nye bog.

»Bogen er fortalt i tre lag«, forklarer hun. »Den indre del er den personlige historie, den jødiske historie, om min diplomatfar, om mine forældre. Næste lag er om Anden Verdenskrig og om de forskellige måder, den begyndte på og udviklede sig. Tredje lag handler om vanskeligheden ved at træffe moralske beslutninger«.

LÆS OGSÅAlbright: Fogh får rigeligt at se til

Som barn havde Madeleine Albright ikke noget behov for at gøre oprør mod sine forældre. Hun ønskede kun at gøre dem stolte. Når man spørger hende, hvad hun har lært af dem, svarer hun først:

»Jeg lærte ikke om min baggrund«.

Men hun lærte, at det var vigtigt at være målrettet. At man skulle arbejde hårdt og ikke forvente, at tingene kom af sig selv.

Og at være taknemmelig for at kunne leve et frit liv i USA efter en omskiftelig opvækst, hvor hun det ene øjeblik var flygtningebarn i London – det næste øjeblik diplomatbarn i Jugoslavien. For til sidst at måtte flygte til USA, da de totalitære kræfter fik magten i hendes hjemland efter Anden Verdenskrig.

Minderne væltede frem
»Mine forældre var ret enestående. De kom fra forholdsvis velstående familier. Da vi boede i England, var vi flygtninge og levede under fattige omstændigheder. Så kom vi tilbage til Prag, og pludselig blev min far ambassadør i Jugoslavien, og vi havde en kok og en chauffør og levede i fornemme omgivelser. Og så tog de af sted igen og boede i USA, igen som flygtninge uden noget som helst.

Vi havde intet. Og de formåede at få tilværelsen til at hænge så godt sammen, at min far endte med at blive dekan på The Graduate School of International Studies i Denver og en højt respekteret person. De var robuste. Ligegyldigt hvad der skete, var mine forældre stærke og fik det unormale til at virke normalt«.

Ligegyldigt hvad der skete, var mine forældre stærke og fik det unormale til at virke normalt

Madeleine Albright

En af de unormale ting, som Madeleine Albright i en alder af fire år oplevede, var nazisternes bombninger af London. Minderne kom væltende frem, da hun under researchen til bogen besøgte den lejlighed, familien havde boet i.

»Jeg tog hen til lejligheden og ringede på dørklokken. Jeg stillede hende, der boede der nu, et eller andet skørt spørgsmål i stil med: »Er kælderen der stadig?«. Hun fortalte, at de faktisk lige havde haft en diskussion med viceværten, fordi de ikke kunne få den malet og sat i stand.

Vi gik derned, og jeg kunne se, at farven var, som jeg huskede den som barn. Det bragte de oplevelser tilbage, som jeg havde kunnet huske: At vi gik derned – til de varme vandrør og gasrør – og næste morgen kom vi ud og så de ødelagte bygninger«.

Diplomati giver stemme
Et af de store traumer i den tjekkoslovakiske historie – og et meget fyldigt emne i Albrights bog – er Münchenaftalen, hvor Sudeterområdet i Tjekkoslovakiet i en aftale mellem Storbritanniens Chamberlain, Frankrigs Daladier, Italiens Mussolini og Tysklands Hitler i 1938 blev givet til sidstnævnte.

Beslutningen blev truffet hen over hovedet på Tjekkoslovakiet.

Albright har haft den begivenhed fra sit fødeland med i bagagen i alle sine år som politiker. Den har lært hende, at man ikke bare kan tryne et lille land.

For hende handler diplomati om, hvordan man løser problemer, og hvilket sprog man bruger til det. Hvordan lande taler med hinanden. Og hvem de taler med.

LÆS OGSÅTjekkerne trodsede kulde, regn og blæst for et sidste farvel

At repræsentere USA har med hendes baggrund været noget helt særligt.

»Man sidder bag ved et skilt, hvor der står USA, og man ved, at man er i stand til anvende en betydelig magt. Læren for mig – og det knytter jeg an til det med at være et lille land – var, at jeg vidste, at USA ikke havde været med i Münchenaftalen«, siger hun. Det er helt afgørende for Albright, at USA ikke deltog i Münchenaftalen, der fuldstændig ignorerede et mindre land.

»Da USA kom ind i Anden Verdenskrig, ændrede tingene sig«, fortæller Albright, der voksede op med bevidstheden om, at dynamikken ændrer sig, når USA deltager. Det har lært hende, at det er vigtigt at involvere USA, og at man ikke bare kan træffe beslutninger hen over hovedet på små nationer.

»De har ikke den samme magt som store lande, men de skal komme til orde, og diplomati er den måde, de får stemme«.

Prag tæt på hjertet
På vej ud ad døren spørger jeg Madeleine Albright – der interesserer sig lidenskabeligt for brocher og tidligere har skrevet en bog om emnet – om hun nogensinde har overvejet at købe den Chamberlain-broche, som dengang blev fremstillet for at latterliggøre den britiske deltager i Münchenaftalen.

Den forestillede en paraply i kapitulationens farve – hvid – og kunne købes i New York for en dollar.

»Nej, det har jeg ikke, men det her er Prag«, siger hun og holder ud i en broche, der forestiller en silhuet af Prag.

Brochen sidder fast i venstre side af hendes jakke. Ikke langt fra hjertet.

PolitikenPlus
  • Ilt Fuck genbrug, fuck el-biler, fuck energibesparende fucking el-pærer! Medmindre uddannede, omsorgsfulde mennesker som os holder op med at lave børn, så er verden totalt fucking fucked.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 130 kr. Køb
  • Brahms & Sjostakovitj Den franske violinvirtuos Renaud Capucon er solist i Brahms' romantiske Violinkoncert. Sjostakovitjs 1. Symfoni er et af historiens mest overlegne debutværker, skrevet af et nyskabende og flabet geni.

    Pluspris fra 128 kr. Alm. pris fra 180 kr. Køb
  • Favntag En storbykomedie om håb, tab og frihed.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Asteroiden Oplev den internationale teaterfestival Asteroiden i den hyggelige natur på spidsen af Refshaleøen.

    Pluspris 225 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Anne-Cathrine Riebnitzsky Erotiske noveller, global kamp for demokrati og tolkning på russisk. Den forfatteruddannede Anne-Cathrine Riebnitzsky har været genremæssigt vidt omkring inden hun i 2013 fik De Gyldne Laurbær.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb