Hvordan staver man til chauffør?

Sådan. Korrekt dansk stavemåde er tilpasset det franske chauffeur. Men i 1920’erne var der vistnok et forslag til retskrivningsreform, som radikalt gik i retning af »at skrive, som man udtaler«.

De gode sprogfolk foreslog stavemåden ’sjofør’ og mente nok, at de hermed imødekom den ikkeakademiske del af befolkningen.

Men Thorvald Stauning, den socialdemokratiske statsminister, fejede forslaget til side med den enkle begrundelse, at chauffør da udtales ’sjafør’, og sådan var det nok hele vejen igennem. Hans berømte slagord fik således endnu en betydning: Stavning eller Kaos.

Nu er der netop kommet en ny, fjerde udgave af Retskrivningsordbogen, hvis første udgave kom i 1986. Men før da kom en Retskrivningsordbog, og Danmark har haft ordbøger af denne type siden 1872, da Svend Grundtvig udgav sin Dansk Haandordbog.

Det hører med til moderne nationalstaters selvforståelse og centralisme, at der skal lovgives om, hvordan ord skal staves. Og moderne mennesker ønsker desuden at vise konsekvens i alt muligt, også i måden, vi staver på.

Selv oprørere, der f.eks. skriver renaissance i stedet for renæssance, vil typisk gøre det konsekvent og ikke flakke mellem flere forskellige stavemåder.

Men sådan var det ikke i renæssancen, hvor man sagtens kunne stave alting og sit eget navn på tre forskellige måder på en og samme side.

I dag har vi optaget både lovlydighed og ordenssans i vores overjeg så effektivt, at ’konsekvens’ i stavemåden end ikke står til diskussion.

Valgfrihed
Til diskussion er til gengæld alt muligt andet, som har med den rette skrivning at gøre.

Vi har haft majonæsekrig og kommakrig (skønt ingen af delene optræder i den nye Retskrivningsordbog), og forskellige ’valgfriheder’ er kommet og gået fra udgave til udgave.

Nu skrives der igen mayonnaise og kun mayonnaise, men for at vi ikke skal komme i krigsmangel, opretholdes kommaforvirringen maksimalt, idet man nu opererer med et såkaldt startkomma, som selvfølgelig ikke står i starten, men ligesom alle andre kommaer står et sted inde midt i den samlede sætning, og for startkommaets vedkommende er dette sted før en ledsætning.

Men hør nu her, hvor liberalt der tænkes i Dansk Sprognævn:

»I de tilfælde hvor det er valgfrit om man vil sætte startkomma, anbefales det at man udelader at sætte dette komma. Men uanset om man vælger at sætte startkomma eller ej, skal man følge samme praksis indenfor samme tekst«.

Nå, og hvorfor skal man så det? Altså være konsekvent? Når nu Sprognævnet ikke kan beslutte sig for en »praksis«, hvorfor skal vi så være tvunget til at bruge én og kun én af de valgfrie muligheder i en given tekst?

LÆS OGSÅSprogmagister ønsker mere sprogpolitik

Her er det nemlig helt tosset, for så ryger muligheden jo for at bruge de forskellige kommateringer menings- og udtryksfuldt.

Bemærk i øvrigt kommateringen i den citerede sætning. Og bemærk, at der skrives »indenfor« i ét ord – det må man godt nu, men man må også godt bruge to ord, det er, ja ... valgfrit. Under forudsætning af, altså, at man er konsekvent.

Ukendte betydninger
Men jeg vil forresten (som for resten også godt må skrives i to ord) slet ikke yppe kiv og komma, jeg vil koncentrere mig om de to ting, der præsenteres sådan her på Retskrivningsordbogens bagside:

»Denne 4. udgave af ordbogen er opdateret med mange nyere ord, f.eks. app, barista, burka, carpaccio, halloween, skole-hjem-samtale, smoothie, stamcelle, tsunami og wasabi. Som noget nyt er mange opslagsord forsynet med oplysninger om ordets betydning så du kan se om du har fundet det rigtige ord«.

De er dus med os, retskrivningsfolket. Et lille tegn på nye tider, som ordbogen indeholder et andet og langt større tegn på: Oplysninger om ords betydninger har forøget ordbogen med tre hundrede sider, så den 4. udgave nu har 1.056 sider, mens den 3. kun havde 749.

LÆS OGSÅSig goddag til 'fucking', 'linselus' og 'carpaccio'

Både den gamle og den nye angiver, at der er ca. 64.000 opslagsord, så når den nye også angiver, at der er tilføjet ca. 4.500 nye opslagsord, må der være fjernet ca. samme antal.

Men selve det, at der overhovedet angives betydninger, siger nok næsten lige så meget om Danmarks nye sprog- og samfundssituation som selve de nye ord, der er kommet til. Der er nemlig kun angivet betydninger »ved opslagsord som skønnes at kunne give anledning til tvivl hos især de yngste af ordbogens brugere«.

Redaktionen er med andre ord, og med god grund, ikke længere tryg ved, at alle kender betydningerne af det centrale danske ordforråd.

Og redaktionen mener selv, at den »skønner« ud fra principper, der har med alder at gøre. Men er der mon ikke også andre principper i spil, bevidst eller ubevidst?

Et ord som ’jul’ har ingen forklaring. Men et ord som ’eid’ har: »(en muslimsk fest)«. Et fornuftigt skøn, som ikke har med alder, men med indvandring at gøre.

Ændringer.  3.-udgaven fra 2001.

Det moderne W
De 4.500 nye ord, der er kommet til, siger noget om, hvor vågent og kvalificeret der arbejdes i Dansk Sprognævn. Det siger også noget om globalisering og om et dansk sprog, som skal være glad for, at der kommer nye ord, rigtigt nye ord, udefra.

For det danske sprog selv har den mærkelige skavank, at det stort set ikke skaber nye ord, kun nye ordsammensætninger som ’skole-hjem-samtale’.

Et ord som ’wasabi’ havde dansk aldrig selv fundet på. Hvad betyder det forresten? Jo: »(puré af peberrod)«. Og nu, vi er ved w’et (ordbogen angiver omhyggeligt ved både det store og det lille, at det er »(et bogstav)«, så kunne man jo lige lave lidt statistik på dette ene w-kapitel:

Der er ca. samme antal w-ord i den 3. og den 4. udgave, omkring 80 (alt efter hvordan man regner med sammensætninger). Ind er kommet wannabe, wasabi, wellness, whiteboard, wiki, wrap og wrestler, ud er røget walkman, wassermannprøve, weekendattest, wenge og whig.

Det siger vel rat majet om samfundet, som de sagde i 1970’erne.

LÆS OGSÅVi er fløjtende ligeglade med, at vi nu må skrive 'kvajebajer' og 'ommer'

Og ordbogens skøn over, hvad der skal forklares, og hvad der ikke skal forklares, siger også en del: waldorfsalat ved alle åbenbart, hvad er, og det samme gælder f.eks. wannabe, wienerpølse, wienerschnitzel og wiltontæppe.

Det sidste kunne en ignorant som undertegnede nu godt have brugt en forklaring på, men jeg er da glad for, at walkover bliver så ualmindelig omhyggeligt forklaret: »(en letsejr; sejr uden konkurrence idet modstanderen udebliver)«, ligesom wadi, weltervægt, wrap og walesbrød (nyt ord!) og adskilligt andet forklares alt efter, altså, redaktionens »skøn«.

Ordet wildcard skønner redaktionen, at vi skal have forklaret sådan her: »(adgang til at deltage i en sportsturnering uden at have kvalificeret sig; IT jokertegn)«.

Det sidste ord kunne jeg så godt have brugt en forklaring på, men her bruger Retskrivningsordbogen minsandten et ord ... som man overhovedet ikke kan slå op i Retskrivningsordbogen.

I øvrigt synes jeg ikke, nogen af forklaringerne på, hvad wildcard betyder, dækker det vildt dyre adgangskort til Tivoli, jeg køber til min søn.

Godt, der er 64.000 ord at muntre sig med i den store nye ordbog, så det ville være mærkeligt, hvis der ikke også var noget at undre sig på. Det er et formidabelt værk, som jeg personligt er glad for at eje: mon ikke, det er sidste gang i danmarkshistorien, at sådan en bog udkommer på papir?

PS: Dårligt nyt til jyderne: De må stadig ikke skrive ’campingsvogn’.

PPS: Dårligt nyt til folk, der hedder Bjørn: Retskrivningsordbogen forklarer ikke, hvad en ’bjørnetjeneste’ er.