Beate Teresa Hanika er tysker årgang ’76, hun bevæger sig gerne i folkelige miljøer, og hun mestrer antydningens kunst.

Sidste år kom ’Min lille Malvina’, der afdæmpet og bevægende fortalte om en slyngel af en bedstefar. Denne ungdomsroman foregår ’Et sted i Berlin’.

Det er Prenzlauer Berg, hvor Greta på 15 år sidder i vindueskarmen og kigger ud over en by, hun lige er flyttet ind i fra det bayerske lavland.

Forude truer seks ugers sommerferie. Forældrene er blevet skilt, og nu følger hun sin mor, der forfølger sine ambitioner i den skrevne presse. Hun starter med at forføre chefredaktøren.

Chatteriets anonyme vægtløshed
Greta er helt alene, og i ejendommen bor kun sære eksistenser, men der er en høj grad af tolerance bag den upolerede tone.

Hen over en currywurst får pigen et fortroligt forhold til pølsemanden. Men det hjælper hende ikke meget, da ulykkerne for alvor bryder løs i historiens anden del.

Greta er en sej pige, der svarer igen og smækker med døren. Hun skulle dog ikke være begyndt på chatten under dæknavnet Gin.

Pludselig forsvinder Gretas nye chatveninde. Der er noget galt. Og sammen med en døv hund, en mindreårig underbo med udstående tænder og en overbo, der strutter af aggressioner, forsøger Greta at finde den forsvundne, inden det er for sent.

Beate Teresa Hanika har en god fornemmelse for chatteriets anonyme vægtløshed, hun er ikke ude med pegefingeren, hun antyder det meste, men det står klart, at ensomhed gør mørkeblind.