De lever som spøgelser i randområdet af de europæiske lande og har gjort det, siden de kom hertil fra Indien for små 1.000 år siden.

I massekulturens kværn fremstilles de almindeligvis som tyvagtige fattiglemmer eller frie trækfugle med kunstnerisk talent og en campingvogn inden for rækkevidde.

De fleste af os kalder dem sigøjnere, men den rigtige betegnelse er roma – som slet og ret betyder ’menneske’ på deres fællessprog romani.

Europas kasteløse
Trækfugle eller kriminelle, virkelighedens romaer adskiller sig fra stereotyperne ved at være en heterogen gruppe, fastslår Carsten og Malene Fenger-Grøndahl i et imponerende murstensværk om Europas største etniske minoritet. Ingen ved nøjagtig, hvor mange romaer der findes, men på verdensplan anslås tallet til omkring 15-18 millioner, hvoraf langt hovedparten, 10-12 millioner, lever i Europa.

Fenger-Grøndahl har rejst kontinentet tyndt for at opsøge dem i deres forskelligartede miljøer, og samtalerne med romakunstnere, politikere, aktivister og romaer på gaden danner sammen med et imponerende researcharbejde grundlag for bogens historiske, geografiske og sociokulturelle skildringer.

Fenger-Grøndahls rejse starter i Indien, romaernes moderland, hvorfra de udvandrede i 500-600-tallet og siden ankom til Europa i 1200-1400-tallet. De europæiske romaers historiske forbindelse til Indien beskrives af romaerne selv som primært musikalsk og sprogligt funderet.

Ikke desto mindre fastholder mange europæiske romaer, at forbindelsen til Indien er en væsentlig del af deres identitet, og via chatrooms på internettet udveksler unge europæiske romaer tanker om deres oprindelse med unge indere, der identificerer sig med ’Europas kasteløse’.

Stigmatisering og udstødelse
Romaernes udvandring førte dem til Rumænien, hvor de blev holdt som slaver indtil slaveriets ophævelse i 1864 og i dag henslæber tilværelsen i mindre enklaver i randzonen af det rumænske samfund. Levevilkårene veksler dramatisk fra overdådige villaer til nødtørftigt sammenflikkede hytter uden el, gas og rindende vand.

Men fælles for de rumænske romaer uafhængigt af bosted og stammetilhørsforhold er den geografiske, økonomiske og sociale afsondrethed fra det omkringliggende majoritetssamfund – integration er en by i Rusland.

Denne situation er enslydende, ligegyldigt hvor i Europa forfatterparret kigger hen, Tjekkiet, Slovakiet, Kosova, Frankrig og ja, Danmark. Vi taler om udkantseksistenser, der mange steder ikke har nogen rettigheder og må skjule deres etniske ophav for at undgå stigmatisering og udstødelse. I Danmark har byen Helsingør i årevis oprettet særlige ’sigøjnerklasser’ for romaernes børn og en romaafdeling i socialforvaltningens jobhus – tiltag, som for nylig blev anklaget for at være racediskriminerende.

I Limbo
Blandt de mange tragiske historier, bogen i øvrigt opruller, er nazisternes etniske udrensning af romaerne under Anden Verdenskrig. Omkring en halv million døde som følge af nazisternes målrettede forfølgelse.

Til historien føjer sig nutidens tvangsforflyttelser i Kosova og ghettoisering som regel mere end undtagelse. Bogens nutidige historier afdækker en ufattelig armod uden nogen former for fremtidsudsigter eller blot minimale levevilkårsforbedringer.

Et limbo, hvor mennesker går i opløsning sjæleligt og fysisk, fordi de nødvendige ressourcer ikke allokeres, fordi fordommene klæber, og fordi den manglende integration af de ansvarlige politikere kontinuerligt forklares med romaernes kulturelle anderledeshed og ikke ses som konsekvens af utilstrækkelig politisk indsats.

Et vidensgenererende værk
I dette sorte kapitel af Europas samtidshistorie findes imidlertid et lille lyspunkt i den multietniske stat Makedonien, i hvis forfatning fra 1991 romaerne nævnes som en af flere etniciteter. Her har de etableret sig i det velfungerende lokalsamfund Shuto Orizari, der modsat romaghettoer i andre lande har et livligt handelsliv og nyder det omkringliggende samfunds anerkendelse. Det kan altså lykkes.

Fenger-Grøndahls bog er et vidensgenererende værk af de bedste. Drevet af en veritabel social indignation, der aldrig bliver bidsk i tonen eller forfalder til leflende romantisering af romaernes kulturelle baggrund, stiller forfatterparret sig på romaernes side og giver dem en tiltrængt stemme.

Bogen gør det lysende klart, hvorfor anerkendelse som national minoritet i Danmark (som det er sket i Sverige og Norge) er afgørende for en succesfuld integration, og forøger desuden respekten for et forfatterpar, der længe har været dedikeret til flygtningespørgsmål og etniske minoriteters vilkår og altid smitter med deres stædige håndhævelse af menneskerettighederne som verdens vigtigste grundprincip.