Egentlig ville Deres Bibliopat i denne uge have beskæftiget sig indgående med en af den unge Aksel Sandemoses mere interessante forretningsideer, nemlig læsestativet Sengo (der aldrig blev ført ud i livet).

Sådan skulle det imidlertid ikke gå, for en af vore læsere, entusiastiske Jesper Ahlmann, kom en mørk og stormfuld eftermiddag forbi vor husstand med en bog med direkte anknytning til visse urgamle begivenheder i Mali.

Ahlmann havde læst vore nylige rejseberetninger om bøger og mysterier i det fattige vestafrikanske land og var ikke i tvivl: »Min Bibliopat skal læse denne bog!«.

Opflammet af Ahlmanns begejstring og vort eget behov for virkelighedsflugt greb vi med kyshånd den sensationelle bog, som vi siden har læst i både tidligt og silde i det heldigvis ofte meget langsommelige S-tog mellem Birkerød og Nørreport Station. Togtid er læsetid. Tak til DSB for mange gode forsinkelser.

At spå om fremtiden
Nuvel, bogen, hr. Ahlman lånte os, er den nyeste udgave af Robert Temples ’Sirius Mysteriet’. Det er stærke sager. Temple fremlægger tilsyneladende bevis for, at det gamle dogon-folk i Mali engang fik besøg af ikke-jordiske væsner fra en planet, der befinder sig i nærheden af stjernen Sirius! En så vigtig nyhed tøver vi selvsagt ikke med at viderebringe. Mon nogle af vore læsere kender Temples teori?

Da Deres Bibliopat selv var i Mali, mødte han en meget gammel mand, der efter sigende var i stand til at spå om fremtiden. At oldingen måske også sad inde med en utrolig viden om fortiden, anede Bibliopaten ikke. Han så også dogon-folkets berømte maskedans, men vidste ikke, at dansens ritualer havde tråde tilbage til dogon-folkets forbløffende mytologi.

Hovedrollen i denne verdensanskuelse indehaves af en usynlig lillebrorstjerne til stjernen Sirius, der er den kraftigst lysende stjerne på nattehimlen. (Sirius er et såkaldt binært stjernesystem, som består af en større og en meget mindre stjerne. Sirius B blev først opdaget af Alvan Graham Clark i 1864 og kan kun ses via teleskop.

I 1995 meddelte franske astronomer, at der med stor sandsynlighed eksisterer en tredje stjerne, Sirius C, i systemet). Det utrolige er, at dogon-folket i årtusinder har kendt til Sirius B og Sirius C. Og ikke bare det. De har også kendt Sirius A’s elliptiske bane rundt om Sirius B samt andre komplicerede astronomiske forhold, som der først er etableret viden om i vores del af verden de seneste par hundrede år.

Viden fra rummet
Temple baserer sin forbløffende teori på to franske antropologer, Marcel Griaule og Germaine Dieterlen, der som de første blev indviet i dogon-folkets hemmeligheder i begyndelsen af 1930’erne. Det var dem, der efter at være blevet godkendt af vismændene i stammen blev indviet i det lille afrikanske folks verdensforståelse.

De franske antropologer nøjedes med at viderebringe det, de havde fået at vide om dogon-folkets viden. Først da Temple 35 år senere kom på banen, blev den udenjordiske faktor introduceret.

Og Temple nøjes ikke med at hævde, at intelligensvæsner fra regionen omkring Sirius må have besøgt plateauet i Mali. Han mener også, at de ældgamle egyptiske og sumeriske civilisationer kan takke samme visdomskilde for deres opkomst.

Sagt på en anden måde: Temple mener, at de ekstraterrestriske væsner har bragt viden om matematik, skriftsprog, astronomi m.m. med til Jorden. Viden, som vi normalt forestiller os er tilvejebragt af mennesker inden for de sidste 6-7.000 år. Temple fører et meget smukt matematisk ’bevis’ for, at de tre pyramider i Giza er konkrete symboler for Sirius A, Sirius B og Sirius C – de tre pyramiders massefylde svarer nemlig til de tre Sirius-stjerners.

Stor underholdningsværdi
Temples teori er blevet gendrevet fra mange sider, men det gør den ikke mindre underholdende. Det gode er, at Temple, modsat gamle svindlere som Eric von Däniken, er sig helt bevidst, hvor langt ude i hampen hans ideer, gisninger og påstande er. Og at det ikke får ham til at stikke piben ind. Det er fundamentalt spændende at opleve ham lege med den ældste kulturhistories begreber, steder og overleveringer og få det hele til at pege på – dogon-folkets fantastiske Sirius-mytologi.

Man MÅ håbe (for Temple), at de franske antropologer har gengivet dogon-folkets mytologi korrekt. Alt, hvad han hævder, står og falder med, at dogon-folket er blevet korrekt forstået.

Deres Bibliopat befandt sig i Mopti-regionen i Mali, hvor dogon’erne bor, for et par måneder siden. Det føltes, som om han var en rejsende fra en anden planet. Et par uger før havde han kørt på Bohemian Highway i Jack Londons Californien. Nu stod han på et stort plateau ved grænsen til ørkenen mellem Mali og Burkina Faso og så på pygmæhuler og negerhytter. Dogon-folket forekom stærkt irriterende. Stammen er nu om dage degraderet til turistattraktion, så eventuelle ældre forestillinger om værdighed er helt forduftet. Man opfattes udelukkende som Rig Hvid Mand Fra Vesten, alt handler om penge. Interessant at fremmede, rigtigt fremmede, engang blev anskuet helt anderledes af dogon-folket.

Quiz 1 (vi kan ikke lade være): Navnet er Sirius, og han er dømt for mordet på en berømt drengs forældre. Hvem? Quiz 2: Det værste: at blive levende begravet. Hvilken novelle, hvilken forfatter?

I sidste uge efterlyste vi en roman om tre engelske gutter, der udforsker Afrika ved hjælp af et ganske særligt transportmiddel.

I ballon over Timbuktu
Ærede bibliopat.
Quizzen d. 20. januar kan som løsning kun have ’5 uger i ballon’ af Jules Verne, som skildrer en ballonfærd tværs over Afrika i 1862. En bibliopat på besøg i et fransksproget nationalbibliotek i Timbuktu; en roman, som lader de rejsende se Timbuktu fra luften, og som skildrer Timbuktu som det fordums lærdomssæde, som også bibliopaten fortæller om; tre rejsende fra Storbritannien. Kun én unøjagtighed i bibliopatens spor, hvis løsningen er rigtig.
To af de rejsende er englændere, nemlig dr. Fergusson og hans tjener Joe, men Dick Kennedy er skotte og omtales gennemgående som »skotten«. En rodfæstet skotte ville næppe bryde sig om at blive udnævnt til »engelsk gut«.
Venlig hilsen Steffen Lunn, Lyngby

Dr. Fergusson, formoder jeg?
Kære bibliopat.
Endnu en gang må Jules Verne Selskabet vist vise flaget: Det kunne jo være Jules Vernes debutroman ’Cinq Semaines en Ballon’, hvor to englændere og en skotte krydser Afrika fra Zanzibar til Senegalflodens munding.
Jules Verne kunne i 1863 (hvor romanen udkom) boltre sig i viden om den tids ekspeditioner, der havde til formål at afsløre Nilens og Congoflodens kilder og udfylde de mange hvide pletter på landkortet.
Således fortæller han i indledningskapitlet om, at der udbringes en skål for hver af de navnkundige opdagelsesrejsende på Afrikas jord – på den måde sniger han 129 navne på opdagelsesrejsende ind i teksten. Han må have stolet meget på læserens tålmodighed!
Blandt navnene optræder Livingstone, som skulle blive den første, der krydsede Afrika – men til fods. Det var før Livingstones breve stoppede, og man troede ham omkommet, hvorefter Stanley finder ham og ved den lejlighed udtaler de bevingede ord »Dr. Livingstone, I presume«.
Sjovt nok bliver dr. Fergusson (Jules Vernes hovedperson i romanen) efter et sidste hæsblæsende eventyr modtaget ved Senegalflodens bred af en fransk løjtnant, der spontant udbryder: »Le docteur Fergusson!« – hvilket i den danske oversættelse er blevet til: »Dr. Fergusson formoder jeg?«. Måske Stanley havde læst Jules Verne?
Bedste hilsner Henrik Wilfred Christensen, Det Danske Jules Verne Selskab, Allerød

Mali har egen hjemmeside
Kære Bibliopat.
Tak for alle artiklerne om Mali. Jeg er selv netop ved at pakke myggenettet i tasken og rejse til den store musik- og kulturfestival Festival sur le Niger i Mali. Dog en lille rettelse! Du skriver: »Kæmpestore Mali har ikke engang sit eget domæne på internettet«.
Det er ikke sandt. Præsidentens hjemmeside er for eksempel www.koulouba.pr.ml, og man finder også ml på mindre officielle hjemmesider som www.afribone.net.ml – dog dejligt, at du netop nu har valgt at sende (mere eller mindre ildevarslende) postkort fra det store land.
Venlig hilsen Rasmus Ahlmark Jensen, Valby