Spontane kalenderblade’ lød titlen på F.P. Jacs banebrydende debutdigtsamling fra 1978.

Her næsten 30 år senere har han fundet kalenderen frem igen og ladet den danne ramme omkring en ny samling digte, som bærer titlen ’Agurkerne kvækker’.

Digtene er nemlig skrevet hen over sommeren 2006, midt i agurketiden, hvor man har lejlighed til at rette opmærksomheden andre steder hen end mod den ellers linde nyhedsstrøm.

Der er bid og ikke bare kvæk
Der er tale om små kvæk, ikke indholdstomme, men fulde af hverdagsoptrin og tilbageblik på det liv, der er gået, samt relativt stilfærdige betragtninger over alderens trykken. Der er stadig væk mange øl og snapse og sildemadder i Jacs bohemedigte, men også levertal og partykillerlæger. Ikke desto mindre er et af højdepunkterne i samlingen en slags ajourføring af Johannes V. Jensens ’Ved frokosten’ i form af digtet ’Krigere fra morgenstunden, en global service’.

Der er bid og ikke bare kvæk i flere af digtenes kommentarer til det her-kommer-jeg-Danmark anno 2006, som digteren befinder sig i: »Danskerne skal være verdensmestre i alt,/ vi er ikke en klasse af læfolk,/ vi er så helvedes universel-kåde,/ overlegne og penge-kåde,/ en stor flok naive rotter«. Det er i denne situation, at Jac igen går ind og besynger det nervøse, småkiksede og skæve – alt det, som ikke ligefrem bidrager til konkurrenceevnen. Det skal han ikke høre et ondt ord for.

’Agurkerne kvækker’ er og bliver dog et pausesignal i et forfatterskab, som ellers har budt på mange gode overraskelser i løbet af det sidste tiår. Lidt mere agurk må Jac gerne gå.