Annonce
Annonce
Bøger

Litteraturredaktøren: På bibliotekerne brænder man bøger

Hvad vil det sige at være bibliotekar i dagens Danmark? Er du ham, der udvælger bøger til afbrænding, eller er du hende, der er sat til at lave lobbyarbejde?

Annonce

Det er hverken nemt at være enlig mor eller postbud i Dan Turèlls berømte digt ’For meget, mand (det er ikke let)’ fra 1979, som han fremførte speedsnakkende på tv, men det er heller ikke nemt at være bibliotekar, og for selve den trykte bog, som det historisk har været bibliotekarernes vigtigste opgave at tage sig af, har det forgangne år været et rent annus horribilis.

Samtidig med at de bliver fedtet stadig mere ind i den såkaldte borger-service

I København får man således det indtryk, at det ikke er bibliotekarernes opgave at hjælpe omkring udlån af bøger, men at sørge for afbrænding af dem. Op mod en halv million bøger, en tredjedel af bestanden på de københavnske biblioteker, skal kasseres, brændes.

»Jeg er nok en gammel kyniker«, udtalte materialechef på Københavns Hovedbibliotek Inger Gyldenkærne om bogbrændingen her i avisen for nogle måneder siden. »Jeg er varebestyrer i denne her butik, og jeg har det problem, at mine kunder hele tiden kommer tilbage med varerne, når de har læst dem«, siger Gyldenkærne, der unægtelig ikke lyder, som om hun er bekendt med forskellen på salgs- og udlånsvirksomhed.

I den øvrige biblioteksverden er det som bekendt en dyd, at lånere (ikke ’kunder’) afleverer bøger og andre materialer (ikke ’varer’) efter endt brug.

LÆS OGSÅAbonnement afløser gammeldags bogklubber

Men Gyldenkærne er måske bare en del af den almindelige og gennemgribende identitetskrise, som præger folkebibliotekerne fra top til bund. Ifølge lektor Henrik Jochumsen fra Det Informationsvidenskabelige Akademi (tidligere kendt under det forståelige og usnobbede Biblioteksskolen) er bibliotekarer overalt i riget i vidt omfang forvirrede over, hvad deres rolle egentlig går ud på.

På Kulturstyrelsens årsmøde i oktober ledte man efter nye ’pejlemærker’ for hele bibliotekssektoren, men om man fandt nogen vides endnu ikke. Hvis de en dag udkrystalliserer sig, bliver det kulturspareminister Bertel Haarder, der i forvejen har grønthøsteren kørende på cruise control, der skal afgøre, om resultaterne kræver politiske initiativer, og så ved man jo godt, hvad vej det går.

Siden 2007 er voldsomme besparelser rullet ud over bibliotekerne

Det går, som det har gjort i årevis ude i kommunerne, der for længst har taget sagen i egne hænder, og det betyder, at to ud af tre biblioteker ifølge en undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening i 2016 får færre midler. Samtidig med at de bliver fedtet stadig mere ind i den såkaldte borgerservice, der omfatter alt fra værested og varmestue til udlevering af pas og kørekort m.v. Og hvis ekspansion i sig selv medfører, at der langsomt bliver endnu mindre plads til ... bøger.

Siden 2007 er voldsomme besparelser rullet ud over bibliotekerne. Deres andel af kulturudgifterne i kommunerne er i perioden fra dengang til nu faldet fra 54,4 pct. til 47,5 pct., og det har mange steder ikke blot udvandet folkebibliotekernes rolle, men ført dem ud i en reel overlevelseskamp.

LÆS OGSÅKulturborgmester forventer ikke flere biblioteksfyringer i København

Som man må forstå på Henrik Jochumsen delvis er selvforskyldt. I hvert fald har folkebibliotekerne ifølge ham »ikke været helt så gode som de lokale sportsklubber til at markere sig gennem lobbyarbejde«.

På Kulturstyrelsens årsmøde udtalte Marie Herborn, som kommer fra institutionen med det sigende navn Ishøj Kulturcafé og Bibliotek, at hun »er bekymret for, at kulturen ikke længere drives på kulturens præmisser. At alt bliver lavet efter markedslogikker«. Hvor er det nu, at man har hørt den bekymring før? Hvem befinder sig også i en efterhånden langvarig identitetskrise, der langsomt har ladet hånt om kerneværdier og kernekompetencer?

Svar: de klassiske humanistiske fag på landets universiteter, som også har været igennem en årelang udsultning med tilhørende faglig deroute, fordi politikere og (u)ansvarlige universitetsfolk hellere har villet forsøge at gøre humaniora lækkert med nye luftige kulturuddannelser med smarte navne end passe på kernefagene, dvs. de klassiske sprog og kulturfag.

Det er bare for meget.

Redaktionen anbefaler

Her er fem forslag, der kan redde Københavns biblioteker

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce