Annonce
Annonce
Bøger

»En franskmand der kunne lide Kim Larsen ... det kunne de danske au pairs alligevel ikke stå for«

Interview. Franske Thierry Capezzone, der står bag ny tegneserie om Kim Larsen, har et helt særligt forhold den danske nationalkjald.

Annonce

»Vi har anstrengt os for at komme med mere end en bare forudsigelig kronologisk historie om Kim Larsens liv«, siger Thierry Capezzone

Han er tegneren bag 'På sporet af Kim', en ny dansk tegneserie om Kim Larsens historie. Som dog på sine 95 sider ikke når, at fortælle hele historien om Kim Larsen, der sidste år rundede de 70 år. I stedet har Capezzzone og makkeren Simon Petersen valgt at fortælle hvordan Kim Larsen blev til Danmarks største og mest kendte rocksanger.

LÆS ANMELDELSENKæk tegneserie om Kim Larsen har svært ved at finde takten

Det sker gennem historien om en københavnsk gymnasiepige, der - mens hun er i gang med en skriftlig opgave om Kim Larsen og Christianshavn i 1970’erne - kommer til at slette al sit arbejde på computeren. Tiden er knap, og pigen begiver sig i panik til Christianshavn for at få historien om Larsen direkte fra bumser og originaler i det gamle hippiemiljø i den maleriske københavnske bydel.

»Når vi fortæller Kim Larsens historie gennem en anden hovedfigur får historien et mindre konventionelt forløb og karaktererne forhåbentlig noget meget dybde. For eksempel har pigen, ligesom Kim Larsen, et meget dårligt forhold, faktisk et ikke-eksisterende forhold til sin far. Undervejs i historien gennemlever hun de samme følelser som Kim Larsen må have haft i forhold til sin far,« siger Capezzone.

»Kim Larsen er jo en kunstner, der i høj grad har haft behov for, at blive bekræftet af publikum. Ønsket om at blive bekræftet er en vigtig del af hans drive. Det bunder jo måske i Kim Larsens uforløste behov for anerkendelse fra sin far«, siger Simon Petersen, der også er tegner, men her har haft rollen som forfatter.

Boet i København siden 1993

’På sporet af Kim’ er det første samarbejde mellem Simon Petersen og Thierry Capezzone.

»Vi arbejdede ikke på den sædvanlige måde som forfatter og tegner ellers gør med tegneserier. Til denne historie tegnede jeg faktisk et storyboard ligesom man gør til en film. Så kunne Thierry se, hvad der skulle ske i hver enkelt ramme. Undervejs justerede vi så, lagde til, trak fra og strammede op i fællesskab«, siger Simon Petersen, der til daglig arbejder som skolelærer og ellers mest bevæger sig i hvad han selv kalder »den sort-hvide tegneserieundergrund«.

Thierry synes simpelthen at Kim Larsen, såvel som H.C. Andersen og dronningen, er fuldstændig fantastiske og det er han ikke bange for at give udtryk for. Og han har jo ret

Simon Petersen, tekstforfatter

Thierry Capezzone arbejder mere den etablerede tegneserieindustri og har, ud over sine egne udgivelser der tæller biografiske tegneserier om to andre danske koryfæer: dronning Margrethe og H. C. Andersen, blandt andet været engageret i Splint & Co.-bladet i Belgien.

Den franske tegner har boet og arbejdet i København siden 1993.

»Både fordi han ikke er indfødt dansker og på grund af hans baggrund i den mere kommercielle tegneserieverden, går Thierry mere positivt til figurerne end en dansk tegner ville gøre. Vi danskere jo vant til, at der skal være noget at kritisere eller brokke sig over, før det er værd at lave en historie. Også selv om det handler om en helt. Men Thierry synes simpelthen at Kim Larsen, såvel som H.C. Andersen og dronningen, er fuldstændig fantastiske og det er han ikke bange for at give udtryk for. Og han har jo ret«, siger Simon Petersen.

Skipper Clement på vej

Thierry Capezzone selv har en mere jordnær forklaring på sin begejstring for den moderne danske nationalskjald:

»Da jeg var helt ung og stadig boede i Lyon, var der en hel del danske au pairs i byen. Jeg var vild med de der lyshårede nordiske piger. Mange af dem havde Kim Larsen-cd’er med. Selv om jeg ikke forstod, hvad han sang, var jeg ret vild med musikken. Det gav mig ofte det sidste point, jeg skulle bruge, for at komme helt tæt på de danske piger. En franskmand der kunne lide Kim Larsen … det kunne de alligevel ikke stå for…«.

For tiden arbejder Capezzone med nye tegneseriefortællinger om to figurer fra den jyske folklore: Styggekrumben og Skipper Clement. Begge albums udkommer efter planen i år.

Redaktionen anbefaler

Kæk tegneserie om Kim Larsen har svært ved at finde takten

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce