Annonce
Annonce
Bøger

Bogfolk: Amerikansk Pulitzer-vinder med indiske rødder skriver erindringer på italiensk

Uge seks har budt på nyheder om enestående forfattere fra hele verden.

Italiensk for øvede

Jhumpa Lahiri har en enestående forfatterkarriere. Hendes forældre er fra Indien, og hun talte bengali, indtil hun var 4. Senere skrev hun så godt på engelsk, at hendes debutbog fik Pulitzerprisen i 1999.

Forleden fik hun udgivet erindringsbogen ’In Other Words’, og der er virkelig tale om en bog, der er skrevet med andre ord. Lahiri har skrevet den på italiensk. Til den amerikansk radiostation NPR fortæller hun, at hun gennem hele livet har søgt efter en bestemt stemme, og at hun formentlig aldrig finder den.

Trods sin succes begyndte hun allerede efter sin debut at spekulere over, hvordan hun kunne udtrykke sig klarere. Nu prøver hun på et helt nyt sprog. Det skal lige med, at hun faktisk har studeret italiensk i en årrække. Bare fordi hun kunne lide det. Og ja, hendes bog er nu oversat fra italiensk til amerikansk.

Lahiri tager skridtet fuldt ud. Oversættelsen er lagt i hænderne på Ann Goldstein, som også oversætter mystiske Elena Ferrante.

Borte før kastanjerne

Den svenske forfatter Bodil Malmsten døde for nogle dage siden, 71 år gammel. Hun var en markant stemme, der både kunne være uhyre skarp og empatisk, som hendes nære venner påpegede.

I 1999 forlod Malmsten Sverige, som efter hendes mening var blevet for konformt. Hun slog sig ned i Bretagne. Det resulterede bl.a. i bogen ’Prisen på vand i Finistère’, der blev en slags selvportræt ud over at være en underholdende historie om en kvinde i et fuldstændig fremmed miljø.

Bodil  Malmsten.

Malmsten døde af cancer, men nåede at skrive en lang række bøger, senest digtsamlingen ’Det här är hjärtat’. Hun blev nomineret til Augustprisen i 1994 for romanen ’Den dag kastanjerne springer ud er jeg langt borte’. Titlen har aldrig været mere rigtig end nu.

Forbryderforfatteren

Dansk litteratur rummer nogle virkelig kantede figurer, og det ser ud til, at mikroforlaget Escho, som i virkeligheden er et pladeselskab, har tænkt sig at skaffe dem husly. Forlaget er i hvert fald godt i gang.

For nylig udgav forlaget Preben Major Sørensens fortællinger med den præcise titel ’Forløbelser’, og nu er Escho klar igen.

Som Tore Rye Andersen skriver, skal der dog mere end et par posthume portrætbøger til at annullere en helgenkåring½

Om David Foster Wallace

På mandag genudgiver forlaget Holger Hansens to novellesamlinger ’Galskab’ og ’Statan’ i én samlet udgave på 500 sider. Holger Hansen? Ja, du husker ham næppe. Det blev til en lille nekrolog i Kristeligt Dagblad, da han døde i 2010.

De 9 linjer på nettet fortalte, at han blev 78 og fik en fantastisk modtagelse, da han debuterede med ’Zygotos’ i 1963. Det blev til 6 bøger. Nogle af dem udgivet af hans venner i små oplag. De fleste bøger har været uopdrivelige i årevis. Forfatteren interesserede sig dog ikke kun for litteratur.

Han havde også, som hans nye forlag fortæller, lidt for travlt med at være en del af det kriminelle miljø, og han nåede at blive straffet for både pengeskabsindbrud og dokumentfalsk. Det skrev Kristeligt Dagblad nu ikke noget om.

Hvis Irving nu var 23

Amerikanske John Irving har mange danske læsere, og om lidt serverer forfatteren romanen ’Mysteriernes allé’ om den ældre forfatter Juan Diego og hans søster Lupe, og hvad der overgik ham engang i Mexico. 528 sider.

Endnu en farverig beretning, men ifølge norske Aftenposten er der lidt for meget Irving-genbrug til, at den kan tælles blandt hans bedste bøger. I mange år så han selv historien som en film, der skulle foregå i Indien, men sammen med en instruktør valgte han at flytte handlingen til Mexico. Lige lidt hjalp det. Der kom ingen film.

LÆS OGSÅDet læser de i Frankrig netop nu

Efter 20 år blev det i stedet til en roman, fortalte han for nylig i et liveprogram i The Guardian, hvor han talte med forfatterkollegaen Jeanette Winterson.

I øjeblikket skriver han på en miniserie på fem afsnit til tv, og det passer ham godt, fordi det lidt er som at skrive en roman. Men vil han så anbefale unge skrivekugler at se mod tv, spørger Winterson. Irving tøver. Han ved, at det er forræderi mod hans elskede romaner, men hvis han var 23 og ikke 73, havde han nok skævet mere til film og tv.

»Men bare rolig, jeg er ikke 23. Og jeg elsker stadig romaner«.

Ga-Jol-filosofi, nej tak

Intet kan skabe interesse for en kunstner som en tidlig tragisk død.

David Foster Wallace, som begik selvmord i 2008 som 46-årig, har fået stor opmærksomhed efter sin død. I det digitale tidsskrift Salon55 gør litteraten Tore Rye Andersen opmærksom på, at der nu er gået 20 år, siden forfatterens kæmpeværk ’Infinite Jest’ udkom, og at der sandelig er sket noget med omverdenens interesse for forfatterskabet siden.

Det tidlige forfatterskab blev anmeldt i bl.a. akademiske tidsskrifter i modsætning til i dag, hvor der ifølge litteraten eksisterer en hel Wallace-industri. Startdatoen for den ændring angiver han præcist til 12. september 2008, forfatterens dødsdag.

David  Foster Wallace

Rye Andersen kritiserer bl.a., at Wallaces amerikanske forlag kort efter selvmordet udgav forfatterens afgangstale til de studerende på Kenyon College i USA som en selvstændig bog. Ja, ikke bare det.

Forlaget pustede den godt 20 minutter lange tale op til en bog ved at trykke en enkelt sætning per side, så talen ifølge Tore Rye Andersen blev ændret til ’separate, Ga-Jol-filosofiske udsagn af den type, man ofte finder i selvhjælpsbøger’.

Nej, Wallace var nok ikke nogen udadlelig selvhjælpsguru, og der kom også siden et par bøger om forfatteren, bl.a. D.T. Max-biografien ’Every Love Story is a Ghost Story’. Som Tore Rye Andersen skriver, skal der dog mere end et par posthume portrætbøger til at annullere en helgenkåring.

Mænds fede krigsbøger

De havde en interessant diskussion i The Guardian i lørdags.

Diskussion er måske så meget sagt, for det var en række forfattere af historiske bøger, der talte ved siden af hinanden. Ikke med hinanden. Alt sammen under overskriften ’Hvorfor er der flest mænd, der skriver historiske bøger?’.

Eller som det provokerende lød fra forfatteren Mary Beard, som selv har skrevet om romerriget: »Big books by blokes about battles«. Med andre ord: tykke bøger om krig skrevet af mænd. Anledningen til de mange tekster var en opgørelse om det seneste års historiebestsellere i Storbritannien.

Amanda  Foreman

Kun 4 ud af 50 bestsellere var skrevet af kvinder. Amanda Foreman, som har skrevet om briternes andel i den amerikanske borgerkrig, ser ingen krise i historieskrivningen. Hun kan heller ikke få øje på en konspiration, der holder kvinder ud. Ja, måske er der færre kvinder, men de, der er der, er fremragende, mener Foreman.

Hun synes, det er helt naturligt, at kvinderne interesserer sig for de sprækker, som viser, at særlige områder er blevet overset i historieskrivningen. Selvfølgelig er kvindelige forfattere interesserede i emner om kvinder, for de har i århundreder været skrevet ud af historien, påpeger hun.

Alt det med at skrive om tankslag, troppebevægelser og militærstrategi er jo, som hun skriver, overflade, der ikke giver nogen dybere mening.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Pulitzer-prisvinder på dansk er fuld af stilfærdig inderlighed

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce