Annonce
Annonce
Bøger

Her er en formel for børn

I 357 år kæmpede matematikhjerner med en af matematikkens mest drilagtige gåder. Nu kommer de som billedbørnebog.

Annonce

Fermats sætning

Pierre de Fermat, fransk dommer og amatørmatematiker (16001-65). Anses for sin tids førende talteoretiker. Formulerede ligningen:

xn + yn = zn og skrev kort fortalt, at ligningen ikke har nogen løsning, hvis n er større end 2.

Ligningen ligner Pythagoras’ læresætning, men det tog 357 år, før en matematiker, Andrew Wiles, i 1994 kunne føre bevis for, at Fermat havde ret.

Jan Egesborg, Johannes Töws og Pia Bertelsens bog ’Fermats sidste sætning’ udkommer i dag.

For 379 år siden nedskrev en fransk dommer og amatørmatematiker en lille formel i marginen af en af de store græske matematikeres værker: Denne formel har ingen løsning, skrev Pierre de Fermat, som han hed.

Siden har matematikere verden over været optaget af at føre bevis for Fermats sætning, og det tog alverdens hjerner over 300 år, før en matematiker for en snes år siden efter syv år, med brug af moderne matematik og en bevisførelse på over 200 sider, endelig fik knækket gåden: Fermat havde ret. Formelen findes så at sige ikke i virkeligheden.

HJERNEVRIDNING  Matematiske hjerner har svedt over Fermats sidste sætning i over 300 år. I dag udkommer en børnebog med afsæt i gåden.

Og hvis den historie er vanvittig, så topper en kunstnergruppe fra Fanø den måske:

Hvorfor ikke lave Fermats sætning om til billedbog for børn, spurgte Jan Egesborg og to andre børnebogsforfattere sig selv, og derpå opsøgte Jan Egesborg en matematisk hjerne på Aarhus Universitet for at høre, om han ville være matematisk konsulent på en børnebog om Fermat. Lektor Johan Peder Hansen indrømmer gerne, at han studsede lidt:

»I begyndelsen tænkte jeg, at det var way out, men at jeg da godt kunne tale med ham«, fortæller matematikeren.

BØRNEBIOTag børnene med i biografen i vinterferien

Og så kom plakatkunstneren og børnebogsforfatteren Jan Egesborg til tavleundervisning på Hansens kontor i Universitetsparken, og i dag udkommer børnebogen ’Fermats sidste sætning’ om et af den den teoretiske matematiks mest håbløse problemkomplekser.

Hvad tænker I på? Må børn nu ikke få en godnathistorie, uden at de skal lære noget?

Børn kan godt følge abstrakte tankegange

Jan Egesborg, kunstner og forfatter

»Jojo, formålet er ikke på nogen måde at skabe pligtlæsning. Det er ikke sådan noget 70’er-noget med løftede pegefingre eller: Nu skal vi lære om industrialiseringen og hvalernes uddøen«, understreger Jan Egesborg.

»Men der er så mange, der slår korsets tegn, når de hører noget om matematik, så hvorfor ikke forsøge at bryde den barriere ned og starte tidligt? Det her er et af de mest myteomspundne beviser, og børn kan godt følge abstrakte tankegange. Vi formidler egentlig bare glæden ved abstrakt tænkning«.

Pendul og passioner

Jeg møder Jan Egesborg og bogens matematikkonsulent ved Foucaults pendul på Danmarks Videnskabshistoriske Museum, Steno-museet i Aarhus. Matematikeren i jakkesæt og pæne herresko. Kunstneren i rød- og hvidstribet bluse og med sixpence på hovedet. Pendulet i ophøjet svingning med Jordens bane, hvilket ikke i sig selv har meget med Fermat at gøre, men dog alligevel lægger op til den undren, Jan Egesborg har som afsæt:

»Kunst har uendelig meget til fælles med matematik. Det er oplagt for mig som kunstner at tage fat i matematikken, fordi den rummer en passion, og det er den passion, jeg håber at åbne en dør til«, begynder Jan Egesborg.

LÆS OGSÅNy Harry Potter-bog topper allerede salgslisterne

Lektor Hansen nikker ivrigt:

»Matematikkens egentlige natur er at give et begrebsapparat til at forstå den verden, vi lever i – det være sig tal, former, rum, forandringer ...«, siger han og peger på en montre med krystaller bag os:

»Vinklerne på de krystaller har vi svært ved at beskrive. Kunsten er ét værktøj at forklare dem med. Matematikken er et andet. Men kunsten og matematikken har til fælles, at de forsøger at forstå verden. Bare fra hver sit udgangspunkt«.

I beviset for Fermats sætning må man acceptere, at det, man ville bevise, ikke findes. Men kan børn forstå den tankegang?

»Jeg tror, at de kan forstå tankegangen«, siger Jan Egesborg.

Skal børn altid lære noget, når de læser bøger og billedbøger?

»Formålet er selvfølgelig ikke at uddanne en ny generation, der forstår Fermats sidste sætning. Det er ikke nogen pædagogisk lærebog. Vi vil kun inspirere«.

Men er der ikke en slags lektier over det her med at hælde skjult lærdom i børnebøger? Som når vuggestuernes reoler fyldes op med alfabetbøger?

»Gav vi dem matematiklektier for, ville det virke stik modsat. Matematik har ry for at få klappen til at gå ned, så hvis vi havde en hensigt om at belære, ville børnene ikke have lyst til at åbne bogen«.

LÆS OGSÅTroldmanden, der tryllebandt en generation

Det ville være pligt og lektier, hvis man målrettet gik efter at belære, siger Jan Egesborg, men hvis en børnebog skal lyse og leve, skal den gøre det på fortællingens og illustrationernes betingelser. Sådan er det i kunsten, og sådan er det også i matematikken, påpeger Johan Peder Hansen:

»Matematik er ikke drevet af nytteværdi«.

Matematikken i Fermats sætning er i familie med den matematik, man bruger, når man krypterer og skaber sikkerhed bag dankort og netbank, men Fermat beskæftigede sig med teorien og ikke nytteværdien:

»Det er så heldigt, at der næsten altid kommer noget nyttigt ud af matematisk tænkning, men man kan ikke opstille et matematisk forskningsprogram ud fra en ren nyttetænkning«.

Den sidste sætning

Fermat var, selv om han var amatør, sin tids dygtigste matematiker, siger Johan Peder Hansen. Manden pløjede sig ned i alt, hvad han i 1600-tallet kunne få fat i om matematik, og i marginen på bøger og dokumenter noterede han så sine kommentarer. Det var i en oversættelse af matematikeren Diofants ’Arithmetica’, at han i 1637 skrev:

»Jeg har opdaget et ganske bemærkelsesværdigt bevis ...«.

Fermats formel blev kendt af eftertiden som Fermats sidste sætning, fordi det i over 350 år var den sidste af hans teorier, det ikke var lykkedes at føre bevis for.

Oprindeligt skulle den nye, danske børnebog have ligget tæt op ad Fermats sætning, men kunstnergruppen bag bogen har med Egesborgs ord »bevidst udraderet matematikken«, og bogen er ikke blevet den oprindeligt tænkte udlægning af Fermats bevis.

»Det ville ikke passe ind i det kunstneriske univers«, begynder Jan Egesborg, og bogens matematiske konsulent morer sig:

»Det ville heller ikke kunne lade sig gøre! Det er simpelthen for svært«.

LÆS OGSÅKun 10 børnebøger har fået seks hjerter i Politiken

I stedet er bogen med matematikforskerens ord blevet »et eventyr om modstridsbeviset«. Med et modstridsbevis viser man, at et udsagn må være sandt, ved at vise, at det modsatte er falsk. Lidt poppet forklaret kan man sige, at man kan vise, at Jorden er rund ved at vise, at den ikke er flad. Det er sådan, matematikken har arbejdet med Fermats sætning. I 1994 kom forskeren Andrew Wiles i mål, men kun ved hjælp af de sidste årtiers hypermoderne og meget avancerede matematik, understreger Johan Peder Hansen.

Det er bare sådan, at Fermat dengang i 1637 faktisk skrev, at han havde beviset, men at marginen bare var »for smal til at indeholde« det. Der ligger altså stadig en udfordring fra 1600-tallet og venter: Hvis Fermat virkelig kunne føre beviset med sin tids ret enkle matematik, hvordan så beviset så ud? Endnu en gåde, og netop gåder er en »kæmpe drivkraft« for menneskeheden, mener Jan Egesborg. Også derfor sender han Fermat efter børnene:

»Vi udfordrer de yngste med nogle af de store, svære og somme tider komplet uforståelige temaer, som matematikken og somme tider også kunsten beskæftiger sig med«.

Tilbage står det banale spørgsmål: Hvad skal børnene og forældrene og alle vi andre overhovedet bruge Fermats sidste sætning til? Det spørgsmål griber matematikforskeren. Hans svar falder med tryk på hver anden stavelse og en uendelig grad af faglig begejstring:

»In-gen ver-dens ting! Er matematik ikke skøn?«.

Redaktionen anbefaler

Smuk børnebog om Auschwitz er en ond bog om godhed

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce