Annonce
Annonce
Bøger

Chris Minh Doky lukker ikke læseren helt ind

Chris Minh Dokys reflekterer over livet som jazzstjerne. Kompetent og underholdende, men man kommer ikke rigtig ind under huden på ham.

Annonce

Nærvær - en musikalsk historie om at sætte sig selv på spil

Chris Minh Doky
Politiken synes
Livshistorie. Politikens Forlag, 248 sider, 250 kroner.

Minh var bare en gymnasieelev, der havde snuset lidt til livet som jazzmusiker og syntes så godt om lugten, da han opgav sin drøm om at læse videre og blive læge. Han tog det store spring til New York og efter få år, ingen penge og hårdt arbejde gik det ham så godt, at han forvandlede sig til den eftertragtede bassist Chris Minh Doky, der turnerede verden rundt med de største og tog for sig af retterne, både musikalsk og i form af bunker af smukke damer.

’Nærvær’ er Chris Minh Dokys beretning om rejsen fra at være drengen Minh, der mister sig selv på første klasse under livet på turné som stjernen Chris. Ham bliver han efter nogle år selv rigtig bange for og går igennem en periode af seksuel afholdenhed for at finde tilbage til sig selv som sin fars og mors glade søn Minh.

LÆS OGSÅChris Minh Doky: »Jeg har lidt af en fetich med mine kufferter«

Da han begynder en ny tilværelse som lykkelig gift og far, løber han sig nogle staver i livet ved at gøre det rigtige og fornuftige ved at blive hjemme i Danmark og passe det nærmeste, han kan komme på et fast arbejde med DR Big Band og al det dræbende bureaukrati, der følger med. Det er så langt, som noget kan være fra Spanish Harlem, hvor han fik sin første løn udbetalt i coke (som han smed ud), for ikke at tale om dengang, han mødte sit ungdoms idol, Miles Davies, og tjente sig op til selv at spille fast med store navne som Mike Stern, David Sanborn og Ryuichi Sakamoto.

Doky er en kompetent fortæller, men heller ikke mere end det. Det er ikke som skribent, han har sine spidskompetence

Kulturkløften mellem den danske musikmentalitet (med undtagelser, bl.a. Sanne Salomonsen, som Doky er 200 procent begejstret for) og det drive, man finder blandt dem, der overlever i udlandet, er nu ikke hovedtemaet i Chris Minh Dokys historie. Det er en søgning efter noget, han kalder ’vertikal musik’, som omfatter åndelig talt at stå i en flod og lade den strømme igennem sig og rundt om sig. Her støder denne læser på en stor sten, for den slags søgninger er ikke let at forklare.

Lukker ikke læseren helt ind

Doky er en kompetent fortæller, men heller ikke mere end det. Det er ikke som skribent, han har sine spidskompetence, dertil er der for mange »vildt fedt« og »vildt dårligt« i teksten. Når vi så skal ud på de filosofiske sjælelige vover, mister i alle tilfælde jeg fokus, ligeså når det omhandler musikkens mere tekniske sider. Men Chris Minh Doky vil det hele, fortælle om en indre og en ydre rejse, hvoraf den sidste også omfatter historier om den danskvietnamesiske familie og et til tider nedkølet forhold til storebroderen, pianisten Niels Lan Doky, samt en hel masse andet.

NIELS LAN DOKYJazzpianists coachingbog er lige lovlig glat og hurtig

Resultatet er, at man ikke kommer rigtig ind under huden på ham. Jeg kan ikke føle ham strømme igennem mig, men det er måske også for meget forlangt. Til gengæld får man et godt indblik i, hvordan det var at slide sig gennem nogle hårde år som ukendt musiker i New York i næsten ’gamle dage’ og en hel del interessante glimt af livet on the road. Som den foreløbige livshistorie fra en mand midt i 40’erne er det en broget og underholdende beretning. Som åndelig vejledning for andre end fagfæller kræver det nok nogle flere år på bagen for Doky.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce