Kåre Bluitgen har skrevet to læse let-bøger for de små klasser i folkeskolen, en om Jesus og en om Muhammed.

Til sin forrige skolebog om Muhammed kunne forfatteren ikke finde en illustrator, der turde stå frem med navn. Denne gang lægger tegneren navn til.

Hvorfor tog du initiativ til endnu en skolebog om Muhammed og en om Jesus?

»Fordi min første Muhammedbog ’Koranen og profeten Muhammeds liv’ egentlig var tilsigtet mindre børn, men blev for svær. Nu har jeg lavet en, der kan bruges i slutningen af indskolingen, altså når man går i 3. klasse«.

Jesus og Muhammed, hvorfor ikke Buddha?

»De næste to bøger bliver nok om Moses og Buddha. Men Jesus hænger mere sammen med Muhammed end Buddha, fordi Jesus for muslimer er en profet. Og så er to bøger ad gange rigeligt for at se, om det er noget«.

Hvorfor er det vigtigt at lære om Muhammed og Jesus i skolen?

»Vi taler så meget om civilisationernes sammenstød, så eleverne må lære om de personer, både deres historie og ideer, som disse civilisationer i den sidste ende bygger på. For selv at tage stilling må eleverne kende både ligheder og forskelle«.

Du bringer tegninger af Muhammed, bliver muslimer ikke fornærmede over det?

»Jeg tror ikke, at man kan bruge en skolebog uden billeder i de små klasser, for illustrationer er meget læsebefordrende for de mindste. Jeg har heller ikke fået nogen indvendinger mod tegningerne i min forrige bog om Muhammed for 9.-klasser – hverken i skolerne eller i medierne. Der er nogen, der spørger, hvorfor det var vigtigt at tegne ham, og det viser jo bare, at man er med i en demokratisk debat. Man ser forskelligt på tegninger, man finder krænkende, og tegninger, man kan kalde respektable. De her er holdt i helt almindelig naturalistisk børnebogsstil. Man skal ville noget ballade, hvis man skal lave noget på det her. Og så må man tage det med, vi kan jo ikke lave om på vores pædagogiske traditioner«.

Ville du have lavet den med en anonym tegner ligesom sidst?

»Nej. Efter ’Koranen og profeten Muhammeds liv’ blev jeg beskyldt for selvcensur, fordi jeg accepterede, at tegneren ville være anonym. Og det var da en kritik, jeg måtte tage til mig. Dengang tænkte jeg bare, at det var da ærgerligt, og ikke over, at det kunne se ud, som om jeg havde ladet mig true«.

Som gammel venstreorienteret, der vel ser religion som opium for folket, hvorfor udgiver du så meget om religioner?

»Jeg skriver om religion, fordi min helt store interesse er politik i den tredje verden. Og hvis man vil beskæftige sig med den tredje verden, kommer man ikke uden om, at religion fylder massivt. Som venstreorienteret ateist er man nødt til at sætte sig ind i religioner, hvis man vil beskæftige sig med den tredje verden«.