Annonce
Bøger 23. sep. 2008 KL. 09.23

Leif Davidsens bedste thriller i lang tid

Leif Davidsen har skrevet en fin thriller om en lektors meritter med rom og rævekager i Cuba, spioner og smukke kvinder.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Bøger På udkig efter Hemingway

Info Lindhardt & Ringhof, 378 sider, 299,95 kroner
Forfatter Leif Davidsen
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

På bogmessen

Fredag 14. november kl. 14.15. Leif Davidsen i samtale med Morten Hesseldahl om 'På udkig efter Hemingway' på Scenen.

Lørdag 15. november kl. 15.00 taler Davidsen med Politikens Bo Tao Michaëlis på stand 84 - Lindhardt og Ringhof. Arrangementet gentages søndag kl. 13 samme sted.

'Going my Hemingway’, siger du med et amerikansk ordspil, når du rejser i den store forfatters fodspor.

Tager turen fra sted til sted, hvor den rastløse yankee slog sig ned og skrev, skød dyr, forelskede sig og fiskede små og store fisk.

Den danske enkemand, lektor i spansk og historie, John C. Petersen, er netop på en sådan dannelsesrejse til forfatterens luksusvilla i Key West, Florida i ’På udkig efter Hemingway’.

Ved et tilfælde møder han en ældre eksilcubaner, de falder i snak, og en aftale falder i hak, om at lektoren på sin tur til Hemingways Cuba skal tage et brev med til den gamle mands datter, Clara, engang glødende tilhænger af Cubas revolution, uddannet læge og gift med en veteran og officer fra krigen i Angola. Noget tyder dog på, at det har ændret sig.

En tjeneste for CIA
Men så kontaktes lærer Petersen endvidere af en fed mand ved navn Dyland, som hævder, at han er fra CIA.

Nu da vor landsmand er på pilgrimsrejse efter sin yndlingsforfatter og alligevel er i Havana, kunne han måske lige samtidig gøre ’Kompagniet’ en lille tjeneste?

Og så skæres romkagen dejligt i store solide skiver med spionage, latinosex, listige ’hombres’, kontante mord og lurende trusler, plus en forsvunden skat med tilknytning til Hemingways forfatterskab.

Jeg siger ikke mere, thi absolutte aficionados af verdenslitteraturens bedste Papa ved godt, hvilken skat der kan være tale om!

Sammen om håbet og en flaske rom
Man mærker, at Leif Davidsen har moret sig kosteligt med sin cubanske rumba og spændende salsa. Det smitter og det i dén grad.

Davidsen er selv glad for Hemingway, men selvfølgelig er det en anden favoritforfatter, som spøger i tekstens kulisser, nemlig den divine Graham Greene og hans satiriske spionroman om en støvsugeragent i det cubanske, ’Vor mand i Havana’.

Men hvor den katolske marxist Graham dengang så med positive øjne på det kommunistiske Cuba, er den mere protestantiske og socialliberale Leif selvfølgelig kritisk over for den charmerende, men forarmede diktaturstat med infam tortur og terroristisk statsræson.

Men også et Cuba med et eget spontant sammenhold om ingenting ud over håbet og en flaske rom, den sørgmuntre socialisme, de erfaringer af fællesskab, en eventuel amerikansk invasion en dag desværre kan slå ihjel.

En allerhelvedes helt
John C. Petersen træder i karakter i Cuba.

Fra at være en lidt vissen hanrej hjemme i Guds egen købstad, det vestjyske Ringkøbing, bliver han en fandens karl i det latinamerikanske.

Hele tre kvinder lægger han ned, den sidste måske den store kærlighed, og er endog yderst effektiv, når det gælder om at undslippe det hemmelige politi og flygte fra øen.

Lidt for meget poetisk frihed kanske, denne forvandling.

Thi jyske John virker i mine øjne noget maskulint blød, ja for død i sværen til sådan at kunne score revolutionens hårdkogte døtre med hidsige ar efter både krig og kærlighed.

Men Davidsens specialitet er jo just kompetent at skildre den stille knudemand med sin bobleløse danskvand, der så bliver en allerhelvedes helt, når konen skrider, lokummet brænder og torden bryder løs.

Bravo og hola
Bogen er vederkvægende mindre sentimental end den forrige om den svundne russiske hustru.

Plottet er både stramt og originalt; der tages tid til postcoital pudesnak og monologiske bordtaler om verdens mistrøstige indretning. Men godt nok.

Davidsen er jo fremragende til at tegne og fortælle.

Frem for alt, ’På udkig efter Hemingway’ er veloplagt spændende med både farlig menneskejagt og fatal skudveksling. Bravo og hola for Leif Davidsens bedste thriller i lang tid.

Annonce
Annoncer
Nettet
16. maj. KL. 20.53 opdateret KL. 21.05
Revolution. Google er klar med ændring, der optimerer brugernes søgninger. Til at begynde med på engelsk, senere følger de på andre sprog. - Foto: THOMAS BORBERG

Nu kommer den største ændring af Google i årevis

Verdens største søgemaskine skal tænke mere som et menneske.

Tennis
16. maj. KL. 21.03
Syg. Caroline Wozniacki gik på banen med flere symptomer og kunne ikke følge med mod den stærke spanske grusspecialist. - Foto: Lynne Sladky (arkiv)/AP

Det var noget i luften, der slog Wozniacki ud

Allergisk reaktion, feber og ondt i halsen førte til ufrivillig exit ved Italien Open i Rom.

Internationalt
16. maj. KL. 22.01
PROTEST. Demonstranter tager afstand fra drabet på Trayvon Martin under en march i Florida i marts. - Foto: Roberto Gonzalez/AP

Trayvon Martins banemand var kvæstet ved anholdelsen

Den borgervagt, der skød en 17-årig dreng i Florida, havde sår efter slagsmål ved anholdelsen.

Annoncer
Annoncer