Forfatteren Jens Christian Grøndahls seneste roman ’Fire dage i marts’ har allerede stor succes på hollandsk, hvor den hedder ’De tijd die nodig is’ (Den tid det tager).

Romanen udkommer på tirsdag i den danske udgave.

Jens Christian Grøndahl, der nu har udgivet 10 bøger på hollandsk, er ifølge lektor ved Nordisk Institut Amsterdams Universitet, Anders Bay en kendt og etableret forfatter i Nederlandene, som de to lande med i alt 23 mio. borgere rettelig hedder.

»En forfatter man lytter til«
»Han rangerer meget højt, det er, som om hans stjerne hos anmelderne og læserne bliver større og større. Når Grøndahls bøger anmeldes, ofte af de samme anmeldere, så sker det gerne i lyset af hans foregående bøger. Det vil nok gå for vidt at sige, at han har en stjernestatus, men man kunne kalde ham for en uomgængelig forfatter, en forfatter, man lytter til«.

Hvorfor er hollænderne så vilde med Jens Christian Grøndahl?

»Så vidt man kan se af anmeldelserne, så er det både stilen og tematikkerne, der tiltaler det hollandsktalende publikum. ‘Fire dage i marts’ røg ifølge en anmelder direkte ind på bestsellerlisten , fordi Jens Christian Grøndahl slog to fluer med ét smæk: moderskabsproblematik i nutidens bestsellerformat, familiesagaen«.

’Grøndahlianske’ sætninger
De hollandske læsere og anmeldere er nu så fortrolige med Grøndahl, at anmeldere taler om en ’typisk Grøndahl’ og en ’ægte Grøndahl’.

Det gælder om bøgernes stil, indhold og emner og om enkelte sætninger, som anmeldere kan finde på at kalde ‘grøndahlianske’, fortæller Bay.

»I en anmeldelse af ‘Fire dage i marts’ står ting som: »vi genkender Grøndahl-miljøet«, og at han egentlig hver gang skriver den samme bog, men hver gang forstår at gøre historien speciel. En anmelder af Grøndahls forrige bog ‘Røde hænder’ taler om Grøndahls ’fortrolige tematik’ (utroskab), som man kun kan opføre i det uendelige, hvis man hedder Grøndahl. En anmeldelse af ‘Fire dage i marts’ sluttede således: »Intet bogstav i denne roman ønsker man at gå glip af«.

Europæisk stil
Bliver Grøndahl opfattet som international, europæisk eller tværtimod som ’typisk’ dansk/skandinavisk?

»Hans stil og ikke mindst hans emnevalg bliver anset for europæisk. I en anmeldelse af ’Fire dage i marts’ kan man f.eks. læse, at »Grøndahl hører til i toppen af europæiske romanforfattere««, siger Anders Bay.

»Kun ét sted – og det i anmeldelserne af en af de tidlige bøger – har jeg fundet et sted, hvor han bliver forbundet med klicheen om den ‘skandinaviske melankoli’. I en anmeldelse af ‘Fire dage i marts’ er der et enkelt sted, hvor hans stil bliver forbundet med den ’skandinaviske tradition for det intime’, men det er positivt ment«.

Den dobbelte appel
Hollands kendteste ekspert i dansk litteratur, professor ved Amsterdams Universitet Henk van der Liet, der har siddet i den danske stats litterære tremandsudvalg, mener, at to ting spiller en afgørende rolle for Grøndahls nederlandske succes:

»For det første tiltaler han litteraturens kernelæsere, især kvinder mellem 35 og 55. Det skyldes Grøndahls ærlige evne til at fremstille følsomme kvindeportrætter, der bliver placeret i en sammensat, helst international, dynamisk virkelighed«, siger van der Liet.

»Den anden årsag til succesen er, at Grøndahl tiltaler en gruppe veluddannede, intellektuelle læsere. Og de to grupper udelukker jo ikke hinanden, tværtimod. Men denne dobbelte læserappel adskiller Grøndahl fra ’rene’ bestsellerforfattere og gør ham interessant som forskningsemne«, mener professor van der Liet.

International profil
Han finder det iøjnefaldende, at Grøndahl frem for alt opfattes som en international forfatter og ikke i allerførste omgang som dansk.

»Det er vigtigt, når man vil målrette litteratureksport, om man vil fremhæve det danske eller netop underspille det. I Jens Christian Grøndahls tilfælde er det helt klart hans europæiske, internationale profil, folk tænder på – og ikke det danske«.