Det startede med ordet 'Bogforum'. Det var for billeddannende. Jeg bevæger mig væk for at kunne se klarere på afstand.

I Herfølge bor en god gammel ven af mig, guitaristen. Vi havde aftalt en jamsession. Tidligt fredag middag stod jeg derfor på Hovedbanen og ventede på S-toget til Køge:

Rekreerede fra dystre tanker om den danske bogbranches kultiske højtid Bogforum.

I tider, hvor regeringen synes at gøre mere for at forhindre togturen end forhindre tortur, er et S-tog en søvndrukken middag en opmuntrende hændelse for et menneske som mig.

At køre S-tog er grundlæggende som at køre i Metroen, bare uden jord og vand omkring. Indeni deler togene en uformel atmosfære tilsat et stænk herberg og urinal.

Men S-toget har noget, som Metroen ikke har, nemlig vinduer ud til en hovedstads historie.

Og som jeg sad i bagagerummet med cykler og barnevogne, nippede til en øl og kiggede ud, forekom det mig, at jeg bevægede mig baglæns gennem en historisk bevægelse mod byen og større bygninger, mod et udgangspunkt.

Jeg kunne kun virre med hovedet. Og nippe til øllen. Gribe efter smøgerne. Virre med hovedet, igen.

Linje E til Køge er undervisning i økonomisk geografi uden pult og på et tvivlsomt plettet sæde. Industrier, bygninger, veje og biler - alt, der er grimt og er betinget af handel og løn. Betragtet som en vildtvoksende men sammenhængende organisme har den skønhed.

Der er så meget jern, metal, beton og asfalt, så mange ligegyldige bygninger og biler - men alt lugter umiskendeligt kun af mennesker.

På Køge station var jeg ventet, blev hentet. Og hjemme hos guitaristen var jeg snart installeret med en kølig og et instrument.

Musikken vi spillede kan ikke kaldes skøn, men den havde heller ingen hast. Vi spillede i en stue, legede med musikken, underholdte os konstruktivt.

Vennen, den velbevandrede guitar, skruede op for forstærkeren, spillede en optakt, huggede så til. Tonen stod stærk i rummet; og jeg betragtede den. Udgangspunktet var der. I en rundgang, midt i en pilsner, hen på natten.

Der er tonen i rummet. Ikke andet. Det blev mig klart i Herfølge.

I dag, hvor jeg hjemme igen stadig fersker ud efter turen i Herfølge, ser jeg, at erkendelsen skulle svedes ud.

Der er tonen i rummet. Men der er mange rum i musikkens hus. Og når man står og spiller i en stue, da fordi man vil ud at spille, ikke har noget øvelokale eller: Har venlige naboer. Eventuelt en almindelig blanding af disse.

Bogen er sådan en tone i rummet. Sådan da. Første tone var nok en grynten, eller værre.

Men tilbagegrynten og betragtning, samt fast føde og retorisk grundskoling har siden ladet det udvikle sig til sprog, bøger og erhverv. Og alt det andet omkring dem. Brancherne fx.

Det er sikkert underholdende, og jeg vil til Bogforum. Om det er godt eller dårligt? Ikke noget spørgsmål! For hvem? For hvilken betragtning? Det er spørgsmålet!

Nogle diskuterer dobbeltroller. Egentlig kan man ikke godtage dobbeltroller, det ville jo svare til at politiet undersøgte sig selv; ville svare til, at den udøvende magt og den dømmende ikke var adskilte.

På den anden side ville en ophævelse af dobbeltroller skabe flaskehalsproblemer i kulturjournalistikken. At det diskuteres igen, skyldes vel den forunderlige og nødvendige blanding af underholdning og kritik, som Bogforum er.

Selv vil jeg lade være med at angive mine personlige interesser i sagen, og blot lade være med at henvise til et opslag i en mulig kommende blå bog på Politikens hjemmeside. Jo, jeg skal til Bogforum.