Dér er så BogForum med en tilstrømmende menneskemængde, der på Christianshavn havde betydet tililende politi og specialstyrker.

Jeg er der for tidligt, jeg har en aftale. Tager en runde og undgår behændig en Berlinger. Varebiler strømmer til, der afleveres kasser med bøger. Parerer endnu en Berlinger. Dér foran BogForum.

Hér hersker køkultur. Folk stiller sig op i lange, ordentlige rækker, på tværs af fortovet; langsomt suges de ind i BogForum, som i en omvendt båndspaghettimaskine. Efter dagen rystes de ud som krummer.

Jeg venter og forsøger at ligne en, der venter. Det er sådan en hæderlig aktivitet. Men så ser jeg i en af køerne en forfalden eksistens, der ligner Hölderlin. Det er en ikke-anerkendt arbejdsskade ved læsning af litteratur - man ser sine helte overalt.

Desuden er Hölderlin død, og: Hvordan skulle han være kommet ind i landet? Jeg kigger igen, men ingen Hölderlin dér.

Jeg har aldrig før været i Forum. Messehallen kommer mod mig, stor og uoverskuelig som et maleri af Kirkeby. Den er en by. Og som i moderne byer bor der kun få mennesker, men der er mange butikker og åbningstider. Der er kunder i butikken.

Oppefra ligner det kulisser. Nede på messeniveau er man i byen, skillevæggene er ikke mere skillevægge, og mine parader nede. Det er svært at gå efter noget bestemt; man driver, jeg driver. Går efter det ene, rammer noget andet. Glemmer det første for noget tredje.

Dér en bog jeg har hørt om, dér en jeg ikke kender titlen på. Man går, man mødes, leder efter den udenlandske litteratur, men det er et dansk anliggende. Jeg fandt toilettet.

Dér ved håndvasken stod Villy Søvndal og vaskede sine hænder! Jeg havde allerede for megen messe i blodet: Først Hölderlin, nu Villy. Jeg synes i min messeparanoia, at han i spejlet skottede misundeligt efter mit fuldskæg.

Tilbage på messegangene er trængslen steget, uden at kunne kaldes voldsom og alarmerende. Imellem bodernes udbud af bøger og publikums mulighed for at snuse, begynder det ufrivilligt, og på en bleg måde, at minde om tivoli. Jeg så ikke for alvor karrusellerne.

Gyngerne dominerer. Bøger af typen »Mit liv«, det er selvbiografierne. Så er der typen »Dit liv«, det er biografierne. »Vores liv« er livsstilsbøgerne, livsmanualerne. Endelig: Krimierne.

Og mediernes skarer er der. Alle ansigterne fra aviserne, bogomslagene og tv. Et kort øjeblik har jeg en klar fornemmelse af, at samtlige forlag, forfattere og journalister året igennem holder til i Forums bygninger! Én gang årligt ved et åbenthus-arrangement viser de så, hvad de laver.

Og jeg er her. Men ikke længe, for tilstrømningen fortsætter. Jeg bliver svimmel og ser for meget.

Dér er fx Hölderlin igen. Han ser spørgende på mig, men i det samme starter en samtale om en livsstilsbog et sted, og en menneskemængde stampeeder til scenen. Jeg tror, at han blev trampet ned eller af andre årsager forsvandt i mængden.

Jeg kommer igen næste år. Også for de belgiske vaflers skyld, og for samtalerne.

Jeg er sulten. Jeg har god spalteplads i maven.