DRIFT
For 25 år siden
... udkom der mange bøger om Freud. Mange af dem kombinerede psykoanalysen med andre ting som kvindesag og marxisme, mens Peter Thielst forsøgte sig med en loyal gennemgang:
»Det er svært både at forstå og forklare Freud. Han er så tilpas kompliceret, at de fleste, der forsøger at få skovlen under ham, ender med at blive slugt selv. Thielst vil især forstå Freud uden at blande sine egne synspunkter ind. Det gør han grundigt og kompetent, selv om det ville være løgn at påstå, at bogen er let at læse. Faktisk er den så svær som Freud selv«.
Ole Thyssen om Peter Thielst: Driftens fortolkninger. Berlingske leksikonbibliotek 1978. RENSELSE
For 10 år siden
... skrev Judy Gammelgaard disputats om katarsisbegrebet i litteraturvidenskab og psykoanalyse:
»Sammen med Breuer udviklede Freud den 'kathartiske metode', der bestod i, at patienten under hypnose rensede sit sind ved at komme af med pinagtige, traumatiske følelser (...) Samme mål ligger i en lang række nyere terapiformer - primalterapi, rebirthing eller de specifikke sorg- og kriseterapier - som Judy Gammelgaard forholder sig kritisk over for. Det gør hun, fordi katharsis ikke er tilstrækkelig for et godt terapiresultat - det er indsigten/forståelsen heller ikke: 'Forståelse, der ikke er ledsaget af en affektiv oplevelse, er virkningsløs, ligesom en affektfuld oplevelse, der ikke ledsages af nogen forståelse, ingen forandring bringer'«.
Bo Møhl om Judy Gammelgaard: Katharsis. Hans Reitzel 1993 UHYGGE
For 5 år siden
... udkom Freuds analyse af 'das Unheimliche' i E.T.A. Hoffmanns eventyr 'Sandmanden' på dansk:
»Ud fra en psykoanalytisk betragtning understreger Freud, at det uhyggelige strengt taget ikke er noget nyt eller fremmed, men noget, som sjælelivet fra første færd har været fortrolig med, men som er blevet fortrængt og dermed er blevet fremmedgjort. Det virkeligt uhyggelige er det fortrængtes tilbagevenden, hvad enten det fortrængte nu stammer fra individets barndom i form af traumer eller fra menneskets urtid i form af animisme«.
Christian Braad Thomsen om Sigmund Freud: Det uhyggelige. Politisk Revy 1998 FREUD ONLINE
For 1 år siden
... gennemgik to psykologer perspektiverne i, at vore sociale netværk i stigende grad udfolder sig inden for rammerne af the World Wide Web:
»Hemmeligheden i al Hjælpekunst« er ifølge Søren Kierkegaard, at finde sit medmenneske »der, hvor han er, og begynde der« (...) Med udgangspunkt i nyere sprog- og adfærdsteori argumenterer forfatterne overbevisende for det virtuelle rums kommunikative potentialer, og det er spændende at læse deres bud på, hvordan traditionelle terapiformer som psykoanalyse og kognitiv terapi i fremtiden vil kunne overføre deres menneskesyn og metoder til det store, ansigtsløse cyberspace«.
Christian Graugaard om Vilhelm Lønsted og Mads Schramm: www.nærkontakt.net. Dansk Psykologisk Forlag 2002
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
Ukendt historie udgives 47 år efter ikonisk dansk forfatters død
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
Radikales udlændingeordfører: »Voldsomt, hvor meget fokus der ender med at være på de 66 personer«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
VM-kvalifikation
Debatindlæg af Matilde Dueholm
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Rose Nira Glad og Hanne Vedel Sterndorf





