ANNA LINDH

Anna Lindh (født 1957) engagerede sig allerede som tolvårig i det socialdemokratiske ungdomsforbund SSU og blev formand for samme som 27-årig.

Efter en periode som kultur- og fritidsborgmester i Stockholm blev hun i 1994 udset til miljøminister i Ingvar Carlssons regering.

Efter valget i 1998 blev hun udenrigsminister og nævntes af mange som Göran Perssons naturlige efterfølger som partiformand.

10. september 2003, dagen før den svenske euroafstemning, blev Anna Lindh stukket ned af den psykisk syge Mijailo Mijailovic i stormagasinet NK i Stockholm. Hun døde tidligt om morgenen 11. september af de voldsomme knivskader på leveren. Anna Lindh efterlod sig mand og to sønner.

(FILE) STOCKHOLM 010418 - Anna Lindh, 45, Swedish Minister of Foreign Affairs (s). Photo: Fredrik Persson Code: 75906 COPYRIGHT PRESSENS BILD

Anna Lindh ville egentlig ikke gå ind i Filippa K, den der dag i september 2003.

»Det er dem, der har så stramt tøj«, sagde hun til veninden Eva Franchell, som hun havde taget med på shoppingtur for at finde noget til aftenens eurodebat på tv.

Men Eva Franchell trak hende alligevel med og blev meget irriteret over den unge mand i hættetrøje, der pludselig kom løbende gennem lokalet og i 10-15 sekunder boksede Anna Lindh i maven.

Det var ikke, før Anna Lindh sank sammen, med den lyse trøje farvet mørk af blod, at Eva Franchell forstod, at det var alvor.

Tretten timer senere var Anna Lindh død. En familie havde mistet en kone og en mor, et land havde mistet en udenrigsminister og måske sin uskyld.

Og Eva Franchell havde mistet en veninde og en kollega, men også, hvilket hun først senere forstod, en del af sit liv.

For mange i det politiske liv blev hun et symbol på sorgen og smerten efter Anna Lindh, og det var nemmere, hvis hun bare blev hjemme fra arbejdet i statsministeriet. I tre år ringede ingen fra arbejdsgiveren til hende for at høre, hvordan hun havde det.

Historien er bare en af mange, som Lindhs tidligere pressesekretær Eva Franchell fortæller i ’Veninden’, som udkom for nogle uger siden, og som har skabt en del debat i Sverige.

»Et ’must’ for alle, der er interesserede i politik«, var overskriften på Håkan Arvidssons anmeldelse i Svenska Dagbladet.

Hun var alvorlig
For ’Veninden’ har selvfølgelig fået sin titel efter, hvordan Eva Franchell blev omtalt i mange aviser efter mordet.

Hun var »veninden«, og deres tur gennem butikkerne 10. september, hvor den tidligere kollega ville komme med presseinput, blev i medierne efter mordet trivialiseret til »en fnisende tøsetur«.

Ligesom Anna Lindh, med al sin politiske tyngde, sit alvor og sit brændende engagement, efter sin død blev formindsket til at blive nævnt for alle sine kvindelige egenskaber; empatien, varmen, moderligheden og de endeløse smil.

»Jeg vil ikke se et eneste billede mere, hvor Anna ler. Hun var en meget alvorlig kvinde. Hun døde som udenrigsminister«, skriver Eva Franchell i bogen.

’Veninden’ er derfor langt mere end historien om et mord.

Det er en politisk rejse gennem en tiårsperiode af svensk politik med ’Estonia’, Sahlin-affære, tsunamikatastrofe og eurodebat.

»’Veninden’ peger på toppolitikkens deformerende kraft«
En rejse, hvor politikken og mediernes interne spil bliver grimmere og hårdere for hvert år.

»For den, der muligvis har troet, at politik på højeste niveau er en smuk og ideologisk præget virksomhed, er Eva Franchells bog et uomtvisteligt bevis på det modsatte. Göran Persson fremstår indimellem som rent machiavellisk i sin karakter og sin herskesyge. (...) Mest af alt peger ’Veninden’ på toppolitikkens deformerende kraft. Hvordan frygt for stadig mere journalistisk klapjagt og magtgriske konkurrenter ødelægger karakteren hos de fleste«, skriver Gabriel Byström i Göteborgs-Posten.

Bogens eneste store afsløring, som også har skabt den hårdeste debat, er Franchells påstand om, at Anna Lindh følte sig snydt af regeringens håndtering af den såkaldte »egyptersag«.

To egyptere, bosiddende i Sverige, var mistænkt for terrorisme og skulle sendes tilbage til hjemlandet.

Anna Lindh accepterede at tage imod hjælp for at få dem fløjet derned, uden at vide, at det var CIA, der med deres såkaldte ’terrorfly’ mødte op i Arlanda for at flyve de to mænd ned til afhøringer, hvor det senere viste sig, de blev tortureret.

Da sagen kom frem efter Lindhs død, brugte statsminister Göran Persson og justitsminister Thomas Bodström lejligheden til at lægge al skyld på Anna Lindh og fraskrive sig ethvert kendskab.

Med dokumenter og mail viser Eva Franchell, at de begge viste besked. Hvilket efterfølgende har gjort, at Thomas Bodstrøm er blevet meldt til Forfatningsudvalget for sin medvirken i sagen.

Derimod er bogen fyldt med små afsløringer.

Som hvordan snakken og den interne magtkamp fik væltet Mona Sahlin af pinden på grund af hendes indkøb af Toblerone og bleer på sit regeringskontokort.

Eller hvordan Anna Lindh til sin store vrede opdagede, at Persson ville bruge eurodebatten til at køre Pär Nuder i stilling som kronprins i partiet, uden om Anna Lindh.

Ikke for svage sjæle
Politik er åbenbart ikke for svage sjæle, og især ikke for svage kvinder.

Skal man frem, må man tåle et fokus på udseendet, men også prøve at bryde ind i de mandlige kliker, der laver aftaler og uhellige alliancer bag de lukkede døre.

»Som Anna Lindhs pressesekretær havde Franchell indblik i den – tit mandschauvinistiske – magtkamp, som er politisk hverdag.

Franchell skriver frygtløst. Hun fortæller om, hvordan Göran Perssons udenrigspolitiske rådgiver kommer og smider sin kuffert ned foran hende, som om det var hendes opgave at tage sig af den.

»Fordi hun var kvinde?«, spørger Fredrik Bornekrans i Sundsvalls Tidning.

Udstiller det sværeste dilemma
Overordnet er anmelderne glade for bogen.

Nok er Eva Franchell ikke så god til at se kritisk på Anna Lindh, men hun har et godt øje for netop det politiske spil og de problemer, politikerne møder i magtens verden.

»Jeg har haft stor glæde af at læse Franchells bog. Den klargør det sværeste dilemma i demokratisk politik, og den gør det på en usædvanlig dyb og aktuel måde. Den fanger i lynende klare billeder politikkens hårde virkelighed, og den gør det bedre end nogen politisk afhandling, jeg har læst. Den har desuden en puls og en nærhed til de mennesker, der lever dette absurde liv, som gør, at man synes at forstå dem og i korte øjeblikke noget af den demokratiske politiks gåde og mystik«, skriver Håkan Arvidsson i Svenska Dagbladet.

Eva Franchells roman ’Veninder’ er udkommet på Albert Bonniers Förlag.