Det Kongelige Bibliotek går i løbet af kort tid til netgiganten Google for at få hjælp til at digitalisere den danske kulturarv.

Det vil koste Det Kongelige Bibliotek mindst en halv milliard kroner kr. at skulle bevare dansk litteratur frem til år 2000 i digital form, og de penge har biblioteket ikke selv, og der er endnu ikke politisk vilje til at afsætte midlerne.

For en måned siden blev det eksempelvis klart, at der i årene 2010, 2011 og 2012 er afsat syv millioner kroner om året til digitalisering af den danske kulturarv.

Bag aftalen står et bredt flertal af VK-regeringen, de radikale, Socialdemokraterne og SF.

LÆS ARTIKELGoogle kan sætte sig på de danske bøger

Dette beløb var oprindelig lovet kulturinstitutionerne allerede sidste år, og det er endnu ikke besluttet, hvordan pengene skal fordeles på de enkelte kulturområder, men uanset om biblioteket får del i pengene, vil der være langt op til en halv milliard.

Derfor tilbyder direktør Erland Kolding Nielsen, at Det Kongelige Bibliotek og Google i fællesskab kan stå for opgaven.

»Jeg kan tilbyde Google, at de hos os kan få skannet omkring 1,6 millioner bind. I øjeblikket har de omkring 10 millioner bind, og deres mål er at nå 30 millioner. Derfor må vores tilbud da være meget attraktivt«, mener direktøren, der tidligere har forsøgt at få et samarbejde med Google i gang, dog uden held.

LÆS OGSÅBibliotek vil have kulturarven på Google

Når Erland Kolding Nielsen ønsker et samarbejde med den stormombruste netgigant, handler det ikke om, at det er hans ønskepartner, men snarere om, at Google er den eneste, der kunne have interesse i og de fornødne økonomiske muskler til at påtage sig opgaven.

Frygten for et Google-monopol
Erland Kolding Nielsen mener, det kan få store konsekvenser, hvis digitaliseringen ikke kommer i gang.

»Dansk kultur og dansk materiale på nettet forsvinder i den angelsaksiske syndflod. Dansk sprog og kultur vil vige endnu mere, og dansk forskning, der ikke er skrevet på engelsk, forsvinder ud af syne. Hvis vi ikke er på nettet, bukker vi under i den kommende generations bevidsthed om, hvad der er dansk. Det er skræmmebilledet. Omvendt er de positive effekter, at dansk kultur, forskning, identitet vil bevares og reelt styrkes, idet man ikke vil kunne komme uden om, at der også er en dansk side af alt det, der nu er på nettet«, siger han.

LÆS OGSÅGoogle: Europa spænder ben for bibliotek

Selv om han er ivrig for at indgå en aftale med Google, betyder det på ingen måde, at han ikke er betænkelig ved det.

»Medmindre jeg kan lave en aftale, der sikrer parallel adgang gennem KB (Det Kongelige Bibliotek, red.) for alle danskere, vil vi være afhængige af Googles fremtidige forretningsmodel, der jo kan ændres over night og gå fra fri adgang til begrænset eller betalt adgang på en sådan måde, at kun de, der kan og vil betale, får adgang til det digitaliserede materiale. Det er i realiteten frygten i det meste af Europa, fordi faren ligger og lurer i de aftaler, der foreløbig er indgået, så vidt vi ved, idet paralleladgang til de samlinger, Google har investeret i, er endog meget, meget begrænset«, siger Erland Kolding Nielsen.

LÆS ARTIKEL Google køber bøger for 730 millioner

Med andre ord – ligesom Forlæggerforeningen tidligere har udtalt her i avisen – er der en reel frygt for, at Google får et de facto-monopol på det digitale område, med alt hvad det indebærer for den fremtidige pris.

Det springende punkt er imidlertid, om Google vil gå med på de vilkår, som Erland Kolding Nielsen foreslår. Det er vilkår, som ligger på linje med dem, Det Kongelige Bibliotek (KB) i maj indgik med det britisk funderede firma ProQuest, som har digitaliseret de danske bøger frem til år 1600. Dette pilotprojekt koster ti mio. kr., hvoraf KB skal betale 2,5 mio. kr.

»Der bliver åbnet en prøveadgang for danske universitetsbiblioteker til de digitale værker af den tidlige litteratur inden jul, og efter nytår får vi overdraget filerne fra ProQuest, så der senere på året vil blive adgang til de gamle værker for alle computere her i landet«, forklarer Erland Kolding Nielsen.

Fri adgang til værker i hele verden
ProQuest er interesseret i den tidlige, danske litteratur, fordi forlagskoncernen i forvejen står for en database med tidlig engelsk litteratur, og nu forsøger man at skabe en europæisk parallel hertil, fordi man vurderer, at der er et marked. I modsætning til Google har ProQuest imidlertid valgt at forhandle med rettighedshaverne og efter nogle anderledes retningslinjer.

LÆS OGSÅ Google dømt for bogtyveri

»Vores aftale med ProQuest er, at de kan sælge vores digitaliserede bøger som en del af en europæisk fællesbase. Det Kongelige Bibliotek kan give gratis adgang til brugere inden for Danmarks grænser. På samme måde skal vi betale for at få adgang til eksempelvis den hollandske base. Med i aftalen er, at ProQuest har ti år til at forrente og afskrive sin investering, og når de ti år er gået, overgår samtlige værker til det, man kalder public domain, hvilket vil sige, at der bliver fri adgang i hele verden. Det er den løsning, jeg vil forsøge at forhandle igennem med Google for den øvrige danske litteratur«, siger Erland Kolding Nielsen.

Han mener også, at danske rettighedshavere – ikke mindst forfatterne – må have interesse i, at værkerne bliver digitalt tilgængelige, hvis de vel at mærke sikres betaling.

Ifølge Erland Kolding Nielsen må Danmark – og Skandinavien – være oplagte samarbejdspartnere for Google, for her kan man lave kollektive licensaftaler med eksempelvis organisationerne for forfattere og forlag uden at behøve at indlede forhandlinger om hvert enkelt værk. En mulighed man ikke har i andre europæiske lande endnu, så man ikke bringer sig i den situation, man er kommet i i USA.

Google er ivrig efter at samarbejde
Santiago de la Mora, direktør i Google, holder kortene meget tæt ind til kroppen.

Han siger til Politiken, at Google er ivrig efter at samarbejde med så mange biblioteker som muligt, også i Skandinavien. I øjeblikket er syv af Googles 40 samarbejdspartnere fra Europa.

LÆS ARTIKEL Globalt bibliotek går på nettet

Trods en række meget specifikke spørgsmål til Google angående et eventuelt samarbejde med Det Kongelige Bibliotek giver Googles europæiske direktør for printsamarbejde kun meget generelle svar, men det fremgår ikke desto mindre, at Det Kongelige Bibliotek ikke har nogen nem sag, hvis de la Mora skal overbevises om, at Google skal digitalisere hele den danske litteratur frem til 2000.

»Vores samarbejdsaftaler med biblioteker i Europa fokuserer udelukkende på indhold som er public domain«, siger Santiago de la Mora.

Det vil med andre ord sige, at Det Kongelige Bibliotek tilsyneladende ikke skal regne med at få Google til at digitalisere værker, som er udgivet efter 1940. I øjeblikket er et værk først frit tilgængeligt 70 år efter ophavsmandens død.

LÆS OGSÅ Danske forlag kan ånde lettet op

For Det Kongelige Bibliotek er det imidlertid vigtigt at få digitaliseret så meget som overhovedet muligt, også af den nyere litteratur, og man stillede sig med fuldt overlæg først i rækken, da firmaet ProQuest ønskede at begynde arbejdet om en stor fælleseuropæisk litteraturbase for ældre værker.

»Det var helt naturligt, for vi kunne være interessante for ProQuest, når vi var blandt de første til at deltage i projektet, men hvor interessante ville vi være for dem, hvis de først havde sikret sig den tyske, franske og latinske litteratur? Det er noget helt andet at være blandt de første«, siger Erland Kolding Nielsen.

Mangler en halv milliard
For Erland Kolding Nielsen er det meget vigtigt at få en aftale med en ekstern partner, for selv om der er udarbejdet en national plan for digitalisering af kulturarven, så er nationallitteraturen ikke kommet med. Og jo længere op mod nutiden man kommer, jo flere penge skal der bruges.

Den tidlige del af litteraturen omfatter kun 2.800 bind frem til år 1600. Allerede i det 17. århundrede stiger tallet til 12.600 bind, og i det 18. århundrede alene er der 32.000. Herefter eksploderer antallet af udgivelser, så der i det 19. århundrede er 165.000 bind, i perioden 1901-1959 551.500 bind, mens der i de følgende 40 år er hele 900.000 bind.

I alt vil digitaliseringen fra de første tidlige skrifter til årtusindskiftet stå Det Kongelige Bibliotek i mindst en halv mia. kr.

»Det har vi ikke, og derfor må jeg skaffe nogen til at medfinansiere det. Den danske stat burde gøre det i nationens interesse, men vi tror ikke på, der bliver afsat penge på finansloven til bare at begynde på det i hverken denne eller den kommende finanslov. Da grundlaget for den danske digitaliseringspolitik blev offentliggjort i april i år, sagde man, at der ikke var råd til at digitalisere bare en mindre del af Det Kongelige Biblioteks nationale bogsamlinger. Det er for skævt. Vi var en kreds af rigschefer (Nationalmuseet, Statens Arkiver, Statsbiblioteket og Statens Museum for Kunst, red.), der skrev en Kronik om det i Politiken, men der er ikke kommet noget ud af det endnu«.

Kulturminister klar til samarbejde
Kulturminister Carina Christensen (K) er helt på det rene med, at de danske kulturinstitutioner, herunder Det Kongelige Bibliotek, står over for store opgaver, når det gælder digitalisering.

Hun erkender også, at puljen på 21 mio. kr. fordelt over de kommende tre år kun er et skridt på vejen.

LÆS OGSÅ Historisk guldgrube lægges ud på Google

Politiken har bedt kulturministeren svare på, hvordan hun vil reagere, hvis det bliver Google og ikke den danske stat, der kommer til at digitalisere den danske kulturarv.

Det ønsker ministeren ikke at svare direkte på, men hun gør det klart, at regeringen er helt åben for et samarbejde med private investorer.

»I forhold til størrelsen af den opgave, vi står overfor, så er det meget vigtigt, at vi også får tiltrukket ikke-statslige ressourcer til arbejdet. Derfor er jeg meget positiv over for partnerskaber mellem offentlige kulturinstitutioner og private parter. Men det er vigtigt, som EU-landene også i fællesskab har peget på flere gange, at vores fælles kulturarv forbliver fælles eje, også i digital form«, siger ministeren.