Flemming Chr. Nielsen: forfatter, oversætter - og ghostwriter. - Foto: Mads Nissen

Flemming Chr. Nielsen: forfatter, oversætter - og ghostwriter. - Foto: Mads Nissen

Bøger

Kald ham bare Regine

Et tre år gammelt mysterium er løst. Det var Kierkegaard-kenderen Flemming Chr. Nielsen, der førte pennen, da Søren Kierkegaards kæreste, Regine Olsen, skrev sin dagbog. Dagbogsudgivelsen skabte tvivl om, hvem af de to der i virkeligheden brød den berømte forlovelse.

Bøger

Søren Kierkegaard blev fyret. Geniet fik løbepas. Regine Olsen var i virkeligheden træt af den underlige mandsperson, som gjorde sig klog og ville være en berømt forfatter.

Hun brød deres forlovelse, har vi kunnet læse af den dagbog, der blev udgivet i hendes navn. I Regine Olsens dagbog, som udkom i 2001, hedder det under den 11. oktober 1841:

»Jeg sagde til Søren, at nu har han sin Frihed. Jeg bad ham kysse mig for sidste Gang og ikke komme igjen«.

Dårlig undskyldning
Den sætning kan forfatteren og Kierkegaard-kenderen Flemming Chr. Nielsen godt lide, og det er der ikke noget at sige til, for han har selv skrevet den.

Søren Kierkegaards historie om, at han måtte vælge mellem kunsten og kærligheden og derfor var nødt til at vælge Regine Olsen fra, var måske en dårlig undskyldning eller en bortforklaring, som skulle dække over, at han blev vejet og fundet for let. Kasseret.

Og hvem har lyst til det? Så hellere selv sige, at man kasserer pigebarnet.

»Måske var det sådan, det foregik. Vi ved det ikke, for Søren Kierkegaard er eneste kilde til alle de reolmeter, der er skrevet om den forlovelseshistorie og dens konsekvenser«, siger Flemming Chr. Nielsen, der bl.a. har skrevet en biografi om Kierkegaards ukendte bror og været redaktør og konsulent på Peter Tudvads meget omtalte bog om Kierkegaards København.

Kierkegaard forfører
Selv er han begejstret for Kierkegaard, men mener, at mange forskere er for hurtige til at tage Kierkegaards ord for gode varer.

»Han er jo digter og kan forføre ikke kun læserne, men også sig selv«, siger Flemming Chr. Nielsen og henviser til et Kierkegaard-citat: »Man kan narre Folk saa meget man vil, det ved jeg af Erfaring, og jeg har i den Henseende en grændseløs Dumdristighed«.

For digteren er det langt mere opportunt at konstruere en historie, hvor forholdet til Regine Olsen - og konflikten mellem kærligheden og kunsten - bliver et omdrejningspunkt i hans senere forfatterskab.

»Det kan da godt være, at Kierkegaard taler sandt om forlovelsen og bruddet, men jeg vil lade alle andre muligheder stå åbne«, siger Flemming Chr. Nielsen og citerer igen Kierkegaard: »Vigtigt er det, at jeg redigerer Sagen - jeg har altid en Digter i Beredskab«.

Ligner ikke Regines skrift
Flemming Chr. Nielsen er altså manden, der fik eksperterne til at ryste undrende på hovedet, da de fik præsenteret Regine Olsens udlægning af den opløste forlovelse, og det var også ham, der fabrikerede de manuskriptsider, som Søren Kierkegaard Forskningscenter fik forelagt, så de kunne undersøge, om dagbogsoptegnelserne kunne være ægte.

Til Jyllands-Posten sagde Joakim Garff, forfatter til Kierkegaard-biografien 'SAK', at »der er en ensartethed i hældningen til højre mellem denne skrift og den, vi kender som Regines. Umiddelbart tror jeg, det drejer sig om to personer, men det er svært at sige noget definitivt«.

Lederen af Søren Kierkegaard Forskningscenter, Niels Jørgen Cappelørn, så også et par fotokopierede sider, og han var ikke overbevist.

»Det ligner ikke Regines håndskrift, og jeg tror, sandsynligheden for, at det er hendes dagbog, er meget, meget lille«, sagde Cappelørn til Politiken.

Gotisk håndskrift
Bogkøberne var ligeglade. De styrtede ind i butikkerne og købte Regines beretning. Førsteoplaget var udsolgt på få dage, og forlaget Hovedland har i alt solgt 4-5.000 eksemplarer.

Der var nu ikke noget at sige til, at Cappelørn var skeptisk, da han så de håndskrevne notater.

»Jeg sad og skrev dem på en strand i Tunesien, og jeg troede, det ville være nemt at gennemskue, for jeg er ikke ekspert i gotisk håndskrift«, siger Flemming Chr. Nielsen.

Alvorligt ment
Manuskriptprøven blev imidlertid gransket meget grundigt, og Flemming Chr. Nielsen fik held med sin operation. Et amerikansk, litterært tidsskrift godtog hans tvivl om Kierkegaards egen forklaring på bruddet med Regine.

»Om bruddet kunne jeg have skrevet en kronik, som kun få ville have læst, hvorefter den ville være glemt. I stedet valgte jeg at tage konsekvensen af, at vi befinder os i en medietidsalder. Jeg valgte at skrive Regines dagbog«.

»Mange troede, det var en vits, men fra min side var det dybt alvorligt ment«, siger Flemming Chr. Nielsen, der nu har sat sig den opgave at oversætte hele den amerikanske forfatter Herman Melvilles forfatterskab.

Flertydig virkelighed
På tirsdag udkommer Melvilles roman 'Bondefangeren' i Flemming Chr. Nielsens oversættelse. Tidligere har han oversat romanen 'Pierre' af Melville: »Han er en amerikansk Kierkegaard. De jonglerer begge med pseudonymer og gør virkeligheden flertydig«.

Når Regine Olsens dagbog skabte så stor omtale, skyldes det måske, at historien om bogens tilsynekomst blev pakket ind i en historie om, at en ingeniør Erik Søndergaard Hansen skulle have sendt en mail til forlaget Hovedland med forsikringer om, at han ejede originalen.

Manuskriptet skulle have været i familiens eje i mere end 100 år, og det blev fundet, da ingeniørens farfar købte en bog, som havde tilhørt Frederik Schlegel. Schlegel var manden, Regine Olsen giftede sig med, nogle år efter at forlovelsen med Søren Kierkegaard blev brudt.

Selvafsløring i krimi
Da 'Regine Olsens Dagbog' udkom, blev der gættet flittigt på, hvem forfatteren kunne være. Svend Åge Madsen og Johannes Sløk blev bragt i forslag. Andre pegede på Johs. Nørregaard Frandsen. En enkelt, John Chr. Jørgensen på Ekstra Bladet, gættede på, tja, Flemming Chr. Nielsen.

Forfatteren mener selv, at han lagde et meget stort spor ud, da han sidste år udgav en krimi, der handlede om en mand, hvis plan det var at stjæle Regines dagbog. 'Rejsen til Regine', hed bogen, som Politikens anmelder Mette Winge følte sig virkelig godt underholdt af.

»Flemming Chr. Nielsen ved en masse om Søren Kierkegaard og hans tid«, skrev hun. Og det var i hvert fald ikke løgn.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce